Projekt parcelhus part 12

Vi har kastet os over endnu et af de store projekter i huset: Køkkenet. Vi skal ikke have nyt køkken, men det gamle skal friskes op. Huset har et skønt Tectumkøkken, og selvom man selvfølgelig kan se, det er fra 1974, så er det stadig alt for godt til at blive kasseret. Vi har på ingen måde råd til et køkken i tilsvarende kvalitet. Men der kommer nye fliser på væggene, nye bordplader, vi ændrer på arbejdshøjden, rykker rundt på elementerne og tilføjer nye, gamle elementer. Så det kommer til at føles som et nyt køkken, når vi er færdige. De fleste køkkenelementer har dog været pillet ned siden juni måned, og siden da har vi levet med en primitiv version med minimal bordplads og komfuret stående i bryggerset. Så vi (især mig) GLÆDER os til at blive færdige.

Derudover har vi taget pejsen i brug igen. Vi har stadig ikke fået sat radiatorer op i huset (de blev pillet ned i forbindelse med murerprojektet), og selvom det har været et mildt efterår indtil videre, så var det efterhånden blevet lidt råkoldt om morgenen. Også indenfor. Det betød, at vi måtte rykke rundt på vores midlertidige soveværelse i stuen, og vi er nu ude i den fjerde soveværelseskonstellation siden marts. Og der kommer flere inden vi rykker ind i det rigtige soveværelse. Til gengæld har vi så ligenu pejs i soveværelset og det er drønhyggeligt!

Nåja og vi har holdt vores første friweekend i huset siden marts måned. Vi har jo været på flere ture i weekenderne, men vi har ikke prøvet at holde weekend i huset uden husarbejde endnu. Det var VILDT! Og selvfølgelig arbejdede vi også lidt på huset alligevel, men det gav os en forsmag på, hvordan livet med et færdigt hus bliver. Vi trillede på genbrugspladsen med traileren og gjorde ordentligt rent og havde god tid til maden om aftenen. Sikken en luksus.

Midlertidigt køkken.

Nu med nye fliser.

Vi ville egentlig have haft kvadratiske 10 x 10 cm fliser, men de var pludselig ikke til at opdrive til en rimelig pris. Så vi endte med at købe et restparti af aflange fliser, som vi fik en god pris på. Nogen gange er den slags tilfældigheder bare svineheldige, for jeg tror, det bliver endnu bedre med de her fliser.

All-in på hygge da vi havde fri-weekend. Jeg havde lavet fire italiensk-inspirerede retter.

 Vores "nye" soveværelse.

Noget om en flagstang

I dag får I lige et lidt anderledes husindlæg:

I vores forhave er der kommet en flagstang op. Og selvom der Mann har fået lov til at være med til at bestemme, hvor den skulle stå, så er det MIN flagstang. Denne her flagstang har min far nemlig lavet til min første fødselsdag, og den har stået i deres have lige indtil Bodil fik ram på den i december sidste år. Da den blev hentet som rafte i Søndre Plantage ved Varde i 1984, var den 11 meter lang, og jeg har tit hørt historien om, hvordan den blev fragtet hjem på taget af min fars gule Saab 96. Bodil kortede den et par meter af, men det efterlod heldigvis en flagstang med en pæn længde, så da mine forældre spurgte, om vi ville have den over til os, sagde jeg ja med det samme. I foråret tog den turen tværs over landet på taget af min morbrors ladvogn, og nu står den så fint her og vifter med en vimpel, som min Bedste har foræret os.

På den måde er historien om min flagstang meget sigende for, hvordan vi gør ting i min familie: Der var sikkert mange andre løsninger, der kunne have været nemmere, men denne her var den rigtige!

Værtindegaver

Forleden var der Mann og jeg inviteret hjem til gode venner til middag. De har en lille pige på 9 måneder, og jeg tænkte, at jeg ville strikke en lille ting til hende i stedet for at medbringe en blomst til værtinden. Valget faldt på den lille hue med hulsnoninger fra Babystrik på pinde 3. Den er sjov og hurtig at strikke - og det var meget godt, for jeg endte med at måtte strikke to. Den første blev nemlig for stor. Men pyt med det! Den kommer bare på lager til en anden god gang.

Huen er strikket i den lækre Indiecita alpaca, som jeg elsker. Huen her går der under et nøgle til.

Kreative dage og lidt om workshops

Næste weekend er der kreative dage i Fredericia. Jeg kan ikke forestille mig, at du ikke har hørt om det, men hvis du er lidt i tvivl om, hvad det er, kan du læse mere HER. Trine og Jane har inviteret mig med på deres stand, så jeg er på messen fra fredag eftermiddag og resten af weekenden. På standen vil jeg hækle på et nyt design, og jeg deler gerne ud af tips og tricks om hækling. Så kom forbi stand nr. 1032 og sig hej! Vi har selvfølgelig også mine hæklede venner, Vivi & Vincent og Kirsten & Karsten med, og hvis jeg kender de gode damer, Trine og Jane ret, har de også strikket et messetilbud eller to sammen.

Hvis du er interesseret i selv at lære at hækle, så kommer der en begynderworkshop d. 18. november. Det er i Ballerup, og du kan læse mere om arrangementet HER.

Lübeck

Der Mann har indløst sin fødselsdagsgave i weekenden. Gaven var en weekendtur til Lübeck sammen med den glade giver (det var så mig). Jeg har sagt det før, og jeg har ikke noget imod at gentage det: Jeg er VILD med Tyskland. Tysk mad, tysk kage, tysk øl. Alt er godt. Og Lübeck er bare en superhyggelig by, som kun er omkring 4 timer væk fra København med tog. Det er perfekt som weekend-destination.

Jeg havde købt turen som en deal, og jeg var meget spændt, for det var første gang, jeg prøvede det. Jeg havde frygtet, at vi ville blive indlogeret i et fugtigt kælderlokale på to punkterede luftmadrasser. I stedet fik vi en mindre suite og kæmpe morgenmadsbuffet. Så jeg var godt tilfreds med den oplevelse.

Den eneste konkrete plan for turen var, at vi skulle se "Døden fra Lübeck" og noget med noget marcipan. Begge dele blev opfyldt, sådan da... For "Døden" er åbenbart gået til under 2. Verdenskrig, men vi fik set Mariakirken, hvor han var, og nogle billeder.

På vores hovedpuder på hotellet lå der små poser med vingummi-får. Det er også en måde at tælle får på.

Døden fra Lübeck byder op til dans. Det ser måske morbidt ud for nutidsøjne, men faktisk var det ret moderne tænkt dengang. Alle bliver budt op til dans af døden. Og hverken konger eller gejstlige går fri.

Turens måske bedste måltid. Jeg ELSKER dönere!

Det var altså ikke fordi, vi satte vores egen lås op. Det er jeg alt for uromantisk anlagt til at sætte pris på. Men jeg synes, det ser fint ud.

En anden tysk ting, man kun kan holde af: De har udskænkning ombord på deres havnerundfarter.

Den største marcipanforhandler i Lübeck er Niederegger. De har en café med et KÆMPEudvalg af kager. Det var meget svært at vælge et stykke.

Forstyr mig ikke, jeg spiser kage!

Projekt parcelhus part 11

Den sidste uges tid har det føltes som om, vi har udlevet en profeti. I de stunder, hvor vi har syntes, at huset så allermest kaotisk ud, har vi nemlig mindet hinanden om, at "ligepludselig er der jo bare en hel masse, der er færdigt", fordi vi har været i gang i alle rum samtidig.  Men nu rykker det! Vi er færdige udvendigt og har nu også rum klart indvendigt udover badeværelset, som har været færdigt i lang tid. Eller dvs. vi mangler stadig gulvene og gulvlister, men dem tager vi i hele huset samtidig. Det betyder også, at selvom rummet er færdigt, kan vi ikke flytte ordentligt ind i det endnu.

Det færdige rum er det, der bliver kontor/kreaværelse, men indtil videre er det forfremmet til gæsteværelse. Dvs. mine forældres værelse når de er her. Og samtidig er det garderobe. Vi drømmer om at få en skabsvæg i soveværelset, men det skal der spares sammen til i noget tid. I mellemtiden bruger vi så skabsvæggen i kontoret, som er blevet opdateret med maling og nye, hjemmelavede greb.

Værelset udgør desuden en personlig sejr for min mor og jeg. Vi har nemlig selv sat filt på væggene, malet OG sat loftslister op. I det hele taget har vi brudt mange personlige grænser i processen med huset, os to. Vi har f.eks. brugt meget af det farlige, elektriske værktøj, som det ellers kun er min far, der har brugt. Yes, vi kan jo godt, hvis bare vi prøver!

Herunder er der nogle billeder fra processen med værelset. Nogle af dem er genudsendelser.

Først var det "walk-in-værktøjskasse". Det var før, vi blev færdige med skuret.

Før de nye vinduer.

Med nyt vindue men med rå vægge.

Nu. Færdigt og med gæstesengen, som er en sovesofa fra Ikea. Modellen er fra PS 2012 kollektionen, men den fås stadigvæk.

Skabsvæg. De to skabe til venstre vendte ind mod stuen, da vi overtog huset. Vi har vendt dem om, så der er almindelig væg i stuen og fire skabe i kontoret i stedet for to.

Jeg har åbenbart en slags fobi mod greb/håndtag. Jeg synes, det er virkelig svært at finde pæne greb til skabe, skuffer osv., så jeg endte med at lave dem selv. Det er abehænder, der er bundet med tyk lædersnørre fra Skindhuset.

Nå ja, euforien varer ikke evigt. Lige ved siden af det færdige rum ligger det her og griner af os...

Amager-tæppet

Da jeg var på Strik Bornholm, var jeg på workshop i at strikke gobelin hos Charlotte Kaae. På workshoppen sad jeg ved siden af en svensker, som lavede en superfed strikkeprøve. Jeg har desværre glemt, hvad hun og hendes blog hed, så jeg kan ikke linke til hende, men hendes prøve rumsterede i mit hoved i dagene efter workshoppen. Jeg havde lyst til at lave noget lignende. Og et eller andet sted i den rumsteren opstod ideen til Amagertæppet. Jeg ville lave et lille tæppe, som havde Amager-form og hvor man kunne se, de forskellige områder af øen indtegnet. Det var nærliggende at bruge Kortkartellets Amagerkort som forlæg, og så har jeg ellers ladet mit lager af smukt (g)uld diktere farverne.

Resultatet kan du se her:

Tæppet har været virkelig sjovt at strikke. Også selvom det er lidt af et kludderarbejde med alle de forskellige tråde, man har gang i undervejs. Og teknikken åbner et hav af muligheder, som jeg godt kunne have lyst til at udforske yderligere.

Projekt parcelhus part 10

Vi har nået en vigtig milepæl med huset. Måske den vigtigste milepæl. Vi er færdige med det udvendige arbejde, som vi selv skal lave. Der skal stadig brændes overpap på taget, men det har vi hyret folk til. Men alt andet er færdigt. Altså nye sternbrædder, udhængsbrædder, tagrender og nedløbsrør. Og alt er malet. Jeg er godt klar over, at det ikke er det mest sexede emne at læse om, men for os er det kæmpestort. Vi (nok mest jeg) har hoppet rundt i glæde flere gange undervejs. Og jeg er fuld af forventning og fortrøstning i forhold til arbejdet indvendigt. Vi arbejder med en uofficiel tidshorisont, der hedder "til jul". Måske holder den, måske holder den ikke. Men indtil videre er det det, vi klynger os til.

Sådan ser der ud på forsiden af huset nu. De tidligere ejere brugte de to hyldebærere som ophæng til haveslangen, men det huede ikke rigtig mit øje med sådan en kæmpeklump haveslange midt på væggen. I stedet har vi fået en bordplade af skifer sat op. Skiferen har vi klunset fra naboens storskrald (vi spurgte selvfølgelig om lov), så den var gratis. Bænkene havde vi med fra lejligheden. Jeg synes, det er blevet et rigtig fint lille hjørne, som jeg tror vil blive flittigt brugt om sommeren.

 Bræddemalingstørresystem i carporten.

Indvendigt er der stadig meget at gøre...

Før vi lukkede det sidste af udhænget til, satte jeg vores lille husalf derind. Så kan han sidde der og sørge for fred og ro under vores tag.

Jeg har samlet på gamle syltekrukker i noget tid. De bliver brugt til planter udendørs.