Adventskrans 2014

I tidligere års indlæg om årets adventskrans har jeg bedyret, at når jeg en gang blev voksen med hus og have osv. så skulle jeg have en rigtig adventskrans, og den skulle hænge i silkebånd fra loftet. Det blev så bare ikke lige i år alligevel. For hvis alt går vel skal vi have slebet gulve i december og flytte rigtigt ind (*krydser fingre*), og derfor besluttede jeg, at den hængende adventskrans må vente til næste år. Men jeg har bundet en krans af gran, og den er kæmpestor. Så jeg er da på vej.

Årets krans ser sådan her ud:

Når nu den ikke kom op at hænge, så står den da meget godt der på Faster Birthes bakkebord, ikk?

Kransen er bundet af forskellige slags gran og andet grønt. Den står på et stort, pastelfarvet lagkagefad og så har jeg fyldt op med pastelfarvede glaskugler.

Tidligere har jeg skrevet budgettet for årets adventskrans for at vise, at en adventskrans ikke behøver koste en formue. I år er forbruget:

- Halmkrans: ??. Jeg har fået den af min mor, men tidligere har jeg købt en i Søstrene Grene til 20 kroner. Halmkransen kan genbruges, men jeg ønskede mig en større en end den, jeg havde.
- 4 lys: 60 kroner i Netto. Det blev Netto, fordi jeg var ude i sidste øjeblik. Ellers plejer jeg at købe dem hos Søstrene Grene, hvor de er billigere.
- 4 lysholdere: 15 kroner i Netto. De virker gode, og denne her model har tre spyd under bunden, så de sidder rigtig godt fast. Hvis man ikke vil have lysholdere på, så kan man jo også bruge et stykke tyk ståltråd, som først sættes fast i lyset og derefter stikkes ned i kransen. Lysholderne kan selvfølgelig bruges igen i mange år.
- Gran mm.: 0 kroner. Jeg har bare klippet lidt fra haven - vi har (virkelig) mange grantræer i haven. Man kan jo også gå en tur i skoven, vær dog OBS på, at der er regler for at samle i skoven. De kan læses HER.
- Grøn ståltråd: 0 kroner, for jeg havde det på lager.
- Glaskugler: 0 kroner, for jeg havde dem i julelageret. Men de er købt i Søstrene Grene i sin tid.
- Fad: 0 kroner. Brug hvad du har.

Altså: En adventskrans for under 100 kroner. Det synes jeg ikke er galt. Men jeg er faktisk også så nærig, at jeg heller ikke vil give meget mere end det for den. Til gengæld synes jeg også, det er sjovt at bruge det, jeg har på lager fra tidligere år og sætte det sammen på nye måder. Meningen med budgettet er således ikke at vise, hvad en adventskrans magen til min vil koste, men at vise at man kan lave noget flot uden at bruge en formue i materialer.

Du kan se mine adventskranse fra tidligere år HER.

Projekt parcelhus: Nyt tag

Hvis jer, der læser med, efterhånden begynder at tænke: "Hvad er det dog, de har rodet sig ud i med det hus?", så kan jeg godt forstå jer. Når man står udefra og ser, at vi har skiftet tag, vinduer, badeværelse og alt mulig andet, så virker det som et vanvittigt projekt, vi har kastet os ud i. Sagen er den, at vi gik ind i projektet med åbne øjne. Vi vidste, at taget skulle skiftes med det samme. Vi vidste, at vinduerne var pivutætte. Vi vidste, at badeværelset måtte fornys. Der har været budgetteret med det fra starten og på trods af alle de store poster, ender vi stadig med et hus til en fornuftig pris i forhold til beliggenheden. Det er selvfølgelig ene og alene, fordi vi (læs: især mine forældre) har kunnet lave så mange ting selv.

Den oprindelige plan var dog at få håndværkere til at lave alt mht. taget. Men efterhånden som håndværkertilbuddene rullede ind, blev det klart, at vi måtte lave om på den plan. Vores førsteprioritet var et listeinddækket tagpap-tag og det ville ikke kunne lade sig gøre økonomisk, hvis vi skulle have håndværkere til det hele. Så vi endte med at lave alt selv pånær selve pappen. Dvs. vi tog det gamle tag ned, fjernede den gamle isolering, forhøjede spærrene, lagde ny isolering og endelig lagde vi nye krydsfinerplader på. Her kom håndværkerne så ind i billedet og brændte tagpap på. Herefter overtog vi selv igen og satte sternbrædder, tagrender, nedløbsrør og udhængsbrædder på. Og så kom tagmændene tilbage og lavede listeindækningen som det sidste.

Undervejs i processen blev det mere og mere klart for mig, at det der med at gøre tingene selv har flere fordele end "bare" at spare penge. Selvom det tager længere tid end for fagfolk, der arbejder med tingene til hverdag, så har vi hele tiden haft fornemmelsen af fremdrift. Der skete noget! Og vi vidste præcis, hvornår næste etape af et projekt skulle foregå. De ting, vi har haft håndværkere til, har ikke haft samme fornemmelse. Det færdige resultat er blevet flot og som vi ønskede og er også pengene værd, men hold nu op en lang, sej vej dertil. Ringeri frem og tilbage. "Hvornår kommer I og laver det sidste?" og fornemmelsen af at blive syltet til fordel for andre opgaver. Det er ikke for at starte en gang håndværker-bashing i kommentarfeltet, for jeg har stor respekt for håndværkere og det arbejde de udfører. Vores frustration i denne sammenhæng handler om kommunikationen med deres bagland/kontoret, som har været hat og briller.

Men nu står vi omsider med et hus, der er færdigt udvendigt, og det er så kæmpestort! Måske netop fordi vi har knoklet sådan på det selv, og ved hvor mange hovedbrud og slæben op og ned af stilladser, der ligger i de skæve vinkler på det tag.

De gamle plader tages ned.

Spærrene forhøjes og ny isolering lægges på.

Nu med krydsfinerplader på.

Sådan ser det færdige tag ud. Det ser måske ikke ud af meget, men vi er vilde med det. Det er blevet lige som vi gerne ville have det.

Alfons Åberg - den hæklede version

Jeg har lavet endnu en hæklet version af en børnebogsklassiker. Jeg synes, det er alletiders sjove udfordring at prøve at få de velkendte figurer fra bøgerne frem via hæklenålen. Eftersom man kun er vant til at se figurerne i 2D, må man nogle gange fortolke lidt for at finde ud af, hvordan de skal se ud i 3D og stadig ligne den oprindelige figur. Det kræver nogle forsøg. Men resultatet er det hele værd, synes jeg.

Denne gang faldt valget på Alfons Åberg. Han var også i spil, da jeg hæklede Cirkeline, men dengang valgte jeg noget mere traditionelt piget. Denne gang skulle jeg lave en barselsgave til et barn, jeg ikke kendte kønnet på, og besluttede, at Alfons går til begge køn. Jeg har jo selv læst bøgerne som barn.

Han kom til at se sådan her ud:

I bøgerne ser Alfons Åbergs trøje strikket ud. Jeg kunne selvfølgelig have valgt at strikke en trøje til min Alfons, men nu havde jeg besluttet, at det hele skulle være hæklet, så jeg har hæklet en trøje til ham og prøvet at få strukturen til at ligne retrille-strik.

Trøjen sidder i øvrigt løst på. Den kan ikke tages af, for det er hans hoved for stort til, men den er altså lavet for sig selv og sat på bagefter. Indenunder har han en hvid undertrøje, fordi jeg er sikker på, at Alfons Åbergs far er en fornuftig mand, der giver sin dreng fornuftigt tøj på.

Her kan man bedre se trøjens struktur. Og hænderne. Den rigtige Alfons Åberg har 5 fingre, men jeg var nødt til at nøjes med 4 fingre på hver hånd, hvis han ikke skulle få enorme hænder.

Gule sko med snørrebånd og bare ben i plusfours.

Øjnene er tegnet efter et billede af den oprindelige Alfons. Jeg har lavet hans næse anderledes end i bogen. Der er den tegnet som et "u" mellem øjnene, men jeg syntes, den skulle laves i 3D ligesom resten af ham.

Hihi! Klassisk Alfons Åberg-positur til ære for fotografen.

Jeg har tidligere hæklet andre børnebogsklassikere. Se Cykelmyggen Egon HER. Og se Cirkeline HER.

Projekt parcelhus part 13

Det går fremad med stormskridt i det lille hus. Vi er færdige med endnu et kæmpe udvendigt projekt (mere om det i næste hus-indlæg) og indvendigt begynder det også virkelig at tage form. Køkkenet arbejder vi fortsat på, men er nu i slutfasen. Det bliver heldigvis akkurat lige så fedt, som vi havde forestillet os. Udover det er vi i gang med at få styr på en masse af de der småting, som bare tager en hulens tid. Vi ordner gulvene, så de er klar til gulvmand. Vi laver de sidste afdækninger rundt om vinduerne. Du ved, de der ting, som SKAL ordnes nu, inden øjet vender sig for meget til, at det bare er sådan her ser ud.

I sidste weekend holdt jeg mit årlige Mortens Aften-arrangement. Det var et 10-års jubilæum med and og sovs, og selvom rammerne stadig var (og er!) lidt interimistiske, så afholdt det os ikke fra at invitere 20 af vores nærmeste venner på and. Det var en helt forrygende aften. Og mens jeg dækkede bordet, glædede jeg mig over, at vores stue uden problemer kan rumme så mange mennesker. Det var en af grundene til, at vi faldt så pladask for huset, og det var rart at se det in action.

Jeg ved ikke, om vores "til jul"-tidshorisont stadig holder, for det er jo lige om hjørnet, men vi knokler stadig på og håber.

En del af køkkenomrokeringen indebar at flytte alle elementerne 2,5 cm til højre. En manøvre som føltes fuldstændig åndssvag i processen, men samtidig var stjernegenial. Den betød nemlig, at vi kunne rykke køleskabet fra den ene side af køkkenet til den anden og dermed få 60 cm mere arbejdsplads.

Stuen har i tidernes morgen været to rum. Det er ikke os, der har væltet væggen, men vi blev nødt til at lave en pænere løsning på gulvet. Det er i gang på billedet herover.

Før vi gik i gang med det allersidste vinduesinddækning.

Opdækning. Bemærk den midlertidige vinduesinddækning med dynebetræk for at undgå træk under vinduerne.

Rødt tema. Lille My-servietterne er indkøbt i Helsinki i sommer. De røde bær er tyvstjålet fra den kommunale beplantning i området.

Et hækletip: Usynlige indtagninger

Som kreativ sjæl er der hele tiden nyt at lære. Nye teknikker skal tillæres og nye projekter sættes i søen. Men man kan også raffinere sin teknik i forhold til de simple ting. Således har jeg for nyligt lært at lave usynlige indtagninger i mine hækleprojekter. Det er en lille smule mere besværligt, men også kun lidt, og resultatet er SÅ meget pænere. Tænk, at jeg først har opdaget det nu!

Nå, men mindre snak, mere hækling, ikke? Jeg har fundet en video, som viser teknikken HER. Videoen er på engelsk, men hun viser det i et tilpas roligt tempo til at alle kan være med. Som du kan se på videoen giver det fuldstændig usynlige indtagninger, og du undgår således de der små "klumper", som indtagninger ellers giver. Teknikken egner sig godt til amigurumi, hvor der er en vrangside, som man aldrig ser. På arbejder som bliver hæklet frem og tilbage, hvor man både kan se forside og bagside, ville jeg stadig bruge den gammeldaws facon.

Billedet herunder er fra et igangværende hækleprojekt, som jeg forhåbentlig snart kan vise frem i færdig form. Hvis man kigger nøje efter kan man se, at jeg bruger den nye teknik til indtagninger her.

Hvis du gerne vil se teknikken live eller lære hækling fra bunden, så er der stadig pladser på begynder-hækleworkshoppen d. 18. november. Læs mere HER.