Projekt have #2

Vi er så småt kommet i gang med nogle af de projekter, vi skal have lavet i haven. Vi tager det dog i et noget andet tempo end husprojektet. Dels fordi vi har fået barn og dels fordi det ikke haster på samme måde som med huset.

Foreløbigt er vi i gang med kategorien ryd "bedene for uønskede planter" og "byg diverse indhegninger". Se her:

Mine forældre var her på forlænget weekend, og de byggede et nyt stakit, som hegner baghaven inde. Tanken er, at barnet kan lukkes ud og lege, uden at man skal bekymre sig om, hvor hun forvilder sig hen. Der stod et pilrådden stakit i forvejen, som ikke kunne reddes, så en udskiftning var nødvendig.

Den anden del af indhegningen er en låge om mod vores indgangsparti. Der stod en ret stor sommerfuglebusk lige på hjørnet her, og den måtte desværre lade livet. Men det gav så også mulighed for at rette fliserne op, og så sætter jeg nogle krukker med blomster her, så der kommer lidt liv igen.

Det her bed er blevet befriet for et par store grantræer, efeu og skvalderkål. Og jeg har kastet mig ud i mit første forsøg med at klippe en buksbom....der er plads til forbedring. Planen er et staudebed af en art her, men der skal lige fræses først.

Vi har arvet en masse krukker af mine forældre.

Foran vores køkkenvindue har jeg lavet en lille planteskole med planter, jeg har købt via en gruppe på Facebook, hvor privatpersoner sælger og bytter aflæggere af deres egne planter. Genialt koncept! De skal selvfølgelig ikke stå i spande, men det var lige det, jeg havde ved hånden, da jeg fik planterne. Og de er nødt til at stå lige uden for døren, så jeg husker at vande dem.

Status ligenu er så, at der skal males stakit, og ryddes flere bede for efeu. Men status er også, at jeg forvred mit knæ i kamp med en busk, der lige skulle beskæres en anelse, så jeg er ikke så kampdygtig udi i havearbejde lige pt. Ak, ukrudt løber jo (desværre) ingen vegne.

Alfons Åberg og et tip om workshop

I søndags var vi til dåb hos en god ven og jeg havde hæklet en Alfons Åberg til dåbsbarnet. Det er ikke første gang, jeg har hæklet ham, så du kan se flere detaljer af min hæklede version af børnebogsklassikeren HER. Og jeg kan konstatere, at jeg må i gang igen, for pigen er ret så verliebt i lille Alfons Åberg, og hun forstod ikke, hvorfor hun ikke måtte putte hans små fødder i munden. Så hun skal selvfølgelig også have en...og måske nogle flere af figurerne fra serien, nu jeg er i gang. Det får vi se (apropos tørstrik, ikk?)

Et andet apropos er, at du også kan lære at hækle krammedyr og -dukker. Jeg holder workshop om emnet på Knitworkfestivallen her i København til september. På workshoppen lærer du de grundlæggende teknikker i at hækle figurer, du lærer at følge en opskrift, og jeg strør lidt tips og tricks til en flot finish ud over det hele. Læs mere og tilmeld dig HER (workshoppen hedder Lær at hækle amigurumi). I det hele taget skulle du lige tjekke programmet for festivallen ud. Det lyder drøngodt!

Min tørstrikker-liste

Tørstrik. Har du hørt om det? Jeg blev selv gjort opmærksom på det ovre på Instagram for ikke så længe siden, og jeg synes, det er ret sjovt og rammende. Ordet er formentlig en afledning af det temmelig fjollede fænomen tørsvømning, som var fremme for nogle år siden - altså at skolebørn lærer at svømme oppe på land, fordi de har for langt til en svømmehal. Tørstrik er, når man kigger i strikkebøger og planlægger alt det, man gerne vil strikke. Ofte opstår det i situationer, hvor man a) ikke har mulighed for strikke, b) er i gang med (at strikke) noget kedeligt/langsomt/langvarrigt eller c) er blevet for ubeslutsom over de utallige muligheder der er at gå i gang med.

Jeg er en udpræget tørstrikker. Jeg ELSKER at kigge i strikkebøger og planlægge rækkefølgen for mine kommende projekter og tænke på, hvilke dele af mit garnlager, jeg kan bruge på hvilke opskrifter. Virkeligheden er så, at det ikke er halvdelen der bliver til noget, men det er egentlig heller ikke nødvendigvis formålet med tørstrik. Det er afledningen og inspirationen, der er det primære.

Her er et par ting, jeg har på min tørstrikker-liste for tiden:

Praktisk talt alle modellerne i denne her bog. De er så fine og klassiske og dog med et tvist. Jeg er vild med det.

Realistisk set får jeg nok ikke strikket dem alle, så jeg begynder med denne her.

Denne her bog købte jeg sidste år, og den er også smækfuld af fine designs.

Da jeg var i Oslo sidste forår købte jeg garn til den lyserøde kjole - bortset fra, at den bliver mintgrøn i stedet. Den skal jeg også snart have strikket, for jeg har vist købt garn til en str. 1½ år.

Hvad tørstrikker du for tiden? Tørhæklere er selvfølgelig også velkomne i kommentarfeltet.

Dåbsgave

Min fætters lille pige blev døbt i slutningen af maj, og jeg havde hæklet en dåbsgave til hende. Vi skulle ikke selv med til festen, men mine forældre agerede budbringere.

Jeg lavede en stjerne-spilledåse, som den jeg har vist før HER, og en suttesnor af resterne af det lyselilla garn. Jeg kunne simpelthen ikke stå for kaninklemmen, da jeg var ude hos garnpusherne efter garn til projektet, og så passede det jo så fint, at der lige var garn i overskud til en suttesnor. Suttesnoren er i øvrigt med gummiring i den ene ende, fordi jeg har hørt, at modtageren bruger MAM-sutter uden håndtag. Så bruger man i stedet den der gummiring, som holder snoren fast på sutten.

Spilledåse til stjernen, kaninklemme og gummiring til suttesnoren er altsammen købt hos Fox og Jane i Ballerup. Det findes også på deres hjemmeside HER (kaninklemmen er ikke umiddelbart tilgængelig, men send dem en mail eller ring, så VED JEG, at de finder en løsning).

Vil du gerne selv hækle en spilledåse, så har jeg en gratis opskrift på en HER.

Noget om at længes del 2

Som barn har jeg siddet meget på sidelinjen af min mors syprojekter og hapset stofrester til mine egne små projekter. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg drømmer om, at pigen også vil blive interesseret i det kreative. Det er en drøm, som har eksisteret i årevis - længe inden at pigen meldte sin ankomst. Er det ikke meget almindeligt, at man håber, at komme til at dele sine interesser med sine børn? Måske bliver hun inderligt uinteresseret i det, og så er det jo bare sådan og vi finder på noget andet i fællesskab. Men ligenu lever håbet...