Jeg gør, som der bliver sagt!

Man skal ikke spørge, hvis man ikke vil høre svaret, vel? Da jeg fortalte om mit krea-dilemma, var der bred enighed om, at jeg skulle se at få den grønne cardigan aka. evighedsprojektet færdigt. Så jeg klør på med krum hals - godt hjulpet på vej af forskellige lækkerier og gode serier på computeren. Det gør ikke så meget, at selve strikkearbejdet ikke er specielt interessant, hvis man kan blive lidt distraheret undervejs.

 Tapasrester og rabarbersaft. Og krearod. Der er altid (mere eller mindre) krearod hjemme hos mig.

Her strikker jeg på bolen - i skrivende stund er jeg nået til ærmegabene og er gået i gang med ærmerne. I baggrunden kører Downton Abbey.

Jeg troede, det ville være smart at strikke de to ærmer samtidig på rundpind. Men jeg blev vanvittig af hele tiden at skulle rykke rundt på det på pinden. Måske vil det virke bedre, hvis man strikker med tykkere garn.

Så jeg har rykket ærmerne over på 5 pinde igen og strikker dem enkeltvist. Men jeg kan faktisk også meget godt lide at strikke på 5 pinde. Der er så dejligt få masker på hver pind.

Energi må der til. Her er det Toblerone med mandler og saltet karamel. Nuij, det er godt!