Det er vist på tide, at jeg fortæller lidt om bloggens navn. Først skal I høre om frøkenen, for hun kom først til. Frøkenen - eller frøken Blå - er min helt igennem fabelagtige lillebitte campingvogn. Hun har været genstand for min kærlighed i fire år, og det begyndte med, at jeg havde fået en løs ide om, at det kunne være sjovt at have sin egen campingvogn. Hele min barndom har jeg camperet med forældrene, så jeg er vant til livet som campist og efter nogle teenageår, hvor jeg - lad mig bare være ærlig - hadede det som pesten, var lysten begyndt at melde sig igen. Der var dog visse betingelser: Den skulle være til at betale på mit stramme budget som studerende og den skulle være lille, så den appellerede til udeliv. Jeg gad ikke at campere på villa-volvo-vovse-måden, hvor man tager fladskærm, nintendo og foodprocessor med. Det måtte godt være lidt primitivt.
Jeg lurede for sjov på Den Blå Avis med jævne mellemrum, men der var ikke rigtig noget, der opfyldte alle betingelserne. Og desuden var hele projektet også mest for sjov, for jeg havde ingen bil at køre vognen rundt med. Men der sker jo ikke noget ved at kigge vel?....
Men så! Pludselig en dag var hun der! Den mest perfekte lille vogn. Det var med slet skjult panik i stemmen, jeg ringede til forældrene og nærmest kommanderede dem til at møde mig i Odense og afhente den lille fine vogn, som i øvrigt var noget dyrere, end jeg havde planlagt. Jeg plejer at sige, at jeg ikke tror på kærlighed ved første blik, men frøkenen er faktisk en undtagelse (og her kan jeg godt se, at det begynder at blive en lille smule materialistisk, men jeg kan ikke gøre for det).
Anyways...without further adoo, lad mig præsentere:
Det er en Tabbert model Bad Kissingen fra 1968, som siden er blevet malet lyseblå og shinet op indvendigt. Der er tre sengepladser, men til en længere ferie, er der nok kun plads til to. Tag et kig indenfor:
Her kan bordet klappes ned, så der bliver en enkeltseng.
I den anden ende er der en dobbeltseng. Dog er den mest til kortbenede folk som undertegnede. I hvert fald skal kæresten helst ligge diagonalt for at ligge behageligt.
Underholdningen til turen er sikret. Bemærk især matadorspillet, som jeg fandt i en genbrugsforretning. Det er den gamle udgave, hvor man får 200 kr., når man passerer start. Jeg forestiller mig, at frøkenen har været vidne til, at der er blevet langet masser af hundredekronesedler over bordet i back in the day.
Og det skal være primitivt, ja. Men jeg kan jo ikke lade være med at dimse lidt, så jeg har altid mine talismaner med. To ophæng købt på Christianias julemarked.
Hvem baronen er, er en helt anden historie, som du må få en anden dag.
P.S. Hvis nogen tænker: "Den campingplads ser rar ud, der vil jeg gerne hen", må jeg retfærdigvis sige, at frøkenen har taget opstilling i forældrenes have til ære for fotografen.
Hvor er hun fantastisk fin.. Lige i min smag..
SvarSletMå man spørge hvad du gav for sådan en sag?
Hej Christina
SvarSletJeg gav 8000 for den og den er vær en øre værd, selvom det var mere, end jeg havde regnet med :-)
Den er HELT fantastisk. Jeg viste den lige til min mand, og så gik vi fluks på DBA, for at finde noget lignende. Ej den er fantastisk!!
SvarSletTak! Som sagt, var det også kærlighed ved første blik. Held og lykke med jagten :-)
SvarSletHvor er frøknen dog smuk, jeg kan godt forstå at du er vild med hende.
SvarSletFor en fantastisk søt campingvogn! En sånn ville jeg likt å ha, heldig du er. Riktignok har jeg aldri vært på campingvogntur, men det er vel aldri for sent å begynne, i alle fall ikke dersom man kunne finne seg en sånn vogn, for den var herlig!
SvarSletSmil fra AbluMoo :)
Den er da alt for smuk den campingvogn. Er især helt vild med loftet!
SvarSletej hvor ser det hyggeligt ud!
SvarSletHvor er de bare fantastisk! Jeg kan godt forstå at det var kærlighed ved første blik :) Den er bare über skøn. Heldige dig :)
SvarSletHej Fru Forstad
SvarSletJa, det er rigtig godt, at de har ladet det træfarvede loft være uden at male det :-) Og tak! Jeg holder også så meget af den!
Hej Dumle
Det er bare rigtig hyggeligt!
Hej Line
Jeg føler mig meget heldig!! :-D
Hvor er den dog skøn! Det gad jeg bare SÅ godt, men manden og ungerne er ikke helt med på det der camping... :-( Måske køber jeg bare alligevel én en dag - uden at de ved det, HA! ;-)
SvarSletFandt helt tilfældigt din side og ikke mindst din skønne campingvogn. Hvor er den bare dejlig.
SvarSletVi har selv lige renoveret vores campingvogn, og de bliver altså noget mere hyggelige af en makeover..
God ferie
Hilsen Heidi
Fantastisk campingvogn!! Må da fluks finde én magen til :-) Selvom vi måske er ved at drukne i store hyggelige ting så som kolonihavehuse, ladcykler, scootere og biler. Men men vi har jo trods alt anhængertræk på den ene bil, så rent teknisk kan det jo lade sig gøre hehe :-) Tusind tak fordi jeg må følge med i din hyggelige blok! Iben
SvarSletÅH! Må man være forelsket i en andens? Nej, det må man jo ikke. Så jeg må finde min egen. Men jeg har absolut ingensteder at stille den. Undtagen i min stue. Og det vil være lidt mærkeligt. Tror jeg.
SvarSletNeeeej hvor er den sød og fin, man får helt lyst til at campere (selvom vejret ikke just er til det lige pt.).
SvarSletTak for en hyggelig blog
Hvor er den fin altså! Må lige høre dig hvordan/hvad den er malet med udenpå? Pønser på at få mig en lille vogn også, men har ikke set een med så fint et loft. piifft siger jeg bare!! :O)
SvarSletMvh Stine
Ejjj den er fin-og min far havde engang sådan en og vi kørte helt til Italien med hans Lada og lille Camping vogn bagpå...super hyggeligt
SvarSletDen er bare helt fantastisk! Jeg ønsker mig også min egen lille søde 70er campingvogn. Lurer også blå avis med jævne mellemrum. Det ville være super til små ture med familien.
SvarSletFrøkenen er da helt fantastisk:-) Ja de historier hun kunne fortælle
SvarSlethej. jeg søgte på lillebittecampingvogn og vupti så var Frøkenen der.. Simpelthen ..siden her har reddet min dag. Tak for det. Jeg vil nemlig så gerne på et tidspunkt skifte mit rækkehus ud med en lillebitte lejlighed og så altså en lillebitte campingvogn så jeg hver forår og sommer kan "tage på græs" . Hvor har du valgt at have den? står den i dine forældres have stadigvæk? Jeg mangler ikke bil men træk på den har jeg ikke. God weekend. hilsen Lene
SvarSletHvor ER den flot!
SvarSletTillykke til dig. Sådan en kunne jeg også godt tænke mig.
:)
Dejlig dag til dig.
Super lækker - sig til hvis du vil sælge :)
SvarSletÅh har lige købt en lille fin campingvogn også, den er egentlig bare til opbevaring af mig når jeg skal arbejde, men nu når jeg ser billeder af din igen har jeg lyst til at gøre den fin indeni :D
SvarSletNEJ hvor er den bare fin---- jeg er helt speechless! OG breathless....sådan én vil jeg også have (nok bare ikke så praktisk når man har 2 vilde drenge på 2½ og 5 år OG en mand som også er sårn lidt drenge-vild! - måske jeg skulle have sådan én som ego-sted...en MOR-CAMPINGVOGN!!! Ideen vokser på mig allerede :-)
SvarSletJeg er lige stødt på din blog, glæder mig til at tage turen rundt :-)
Kh. Malene
Hej, super flot vogn du har. Jeg købte en fra 1979 i sommers og har derfor starte en fb side om som er offenlig om vores Retro vogne: https://www.facebook.com/pages/Retro-Campingvogne-i-Danmark/629191270542113 Alle med de smukke vogne og intresse i dem er mere end velkommen :-) Hilsen Christine
SvarSlet