Weekend i farver

Så er jeg hjemme fra weekend på Sydsjælland. Der var marked, der var dejlig mad, der var besøg i næsten vinterlukket sommerhus, der var strand, der var brombær, der var efterår, der var snak og latter og der var frem for alt hygge og afslapning. Ahhh....

Må jeg præsentere....

...mit seneste loppekup:

Og sidder du nu og tænker: "Er det det, jeg tror, det er?", kan jeg svare: "Ja! Det er en halv meter høj lyserød porcelænsflamingo". YAY! Jeg synes ærlig talt, den er ret så fabelagtig. Kæresten er som altid mere skeptisk, meeeen jeg tror, han bare skal have lidt tid. Han har allerede døbt den 'Flamming O', så det er nok bare et spørgsmål om tid, før han lærer at holde af den. Ligesom han også har lært at holde af Minniefonen. Jeg tænker den skal stå i stuen og holde hof.

Jeg fik ikke købt andre ting på marked, men det var nok også meget godt, for man skal ikke udfordre kæresters tålmodighed for meget på én gang, har jeg lært.

Hvis jeg ikke allerede var i stemning...

...til julen, så blev jeg det i hvert fald, da jeg så dette her opslag hos Unikarina:

Det går ud på udveksling af kreative gaver mellem kreative bloggere - og den ide, kunne jeg slet ikke stå for. Jeg vil gerne lære mange flere skønne blogs at kende, så jeg meldte mig naturligvis til på stedet. Du kan gøre det samme og læse mere om reglerne her. Der er allerede en del tilmeldte, men Karina har skrevet, at der ikke er begrænsninger på tilmeldinger, hvilket jeg virkelig tager hatten af for, for det bliver vist noget af et puslespil. Men jeg tror også, det bliver superhyggeligt og jeg glæder mig til at give og modtage en gave. Jeg ser det lidt som en slags win-win-giveaway. Skønt!

Og så lige et P.S. Hvad sker der for ugen, der bare ræser afsted? Pludselig var det torsdag og jeg havde næsten ikke opdaget at tirsdag og onsdag for forbi. Derfor har jeg også måttet bryde med et af mine blogdogmer, nemlig at der kun må gå to dage imellem jeg skriver på bloggen. Jeg går ret meget op i at overholde det dogme, men det er ikke let, at reglerne siger: "opdatering onsdag", når man først rammer jorden løbende igen torsdag aften. Så meget desto mere grund til at se frem til weekend. Den står på sydsjællandsk hygge hos kærestens forældre, og jeg er blevet lovet marked, hvilket jeg er meget fornøjet over.

Mad på japansk og lidt på tysk.

Kæresten har været til skriftlig eksamen i dag. En ting, der normalt udløser en fast procedure for aftenen. Men i dag lavede jeg lidt om på det. Vi plejer at få svensk pølseret, når der har været eksamen. Det er en tradition, der stammer fra dengang, vi ikke var kærester men studiekammerater. Men man skal jo heller ikke blive alt for fastkørt i traditioner, så i dag bestemte jeg, at vi skulle have rispandekager (tak til Signe for ideen!). Det er hyggeligt, fordi der er masser af tid til at snakke sammen undervejs, fordi man laver dem ved bordet. Og så er det noget lettere i maven end svensk pølseret, selvom det bestemt også er en dejlig ret, som jeg holder meget af.

Det tyske indslag var hvedeøl, som man i dagens anledning godt måtte få til maden på en mandag. Og de der pandekager, kan altså virkelig godt anbefales. I disse havde vi: Gulerødder, agurk, peberfrugt, mango, avokado og kylling eller oksestrimler. Begge slags kød var marineret i en blanding af soya, fiskesauce og hvidløg. Jeg har ikke nogle mål på det dog, men der skal mest soya i.

Jeg havde dækket bordet med servietter med små geishaer fra Tiger og på hver tallerken lagt en Fortune-cookie. Det er egentlig ikke sikkert, at det er særlig japansk, nu jeg tænker over det. Men jeg synes, de er ret morsomme. De er nogenlunde ligeså konkrete, som horoskoper der bedyrer: "Vædderen: Du vil opleve lidt medgang, men nok også en smule modgang".

Ellers morede vi os over kærestens svar på eksamensspørgsmålene, som han af uransalige årsager havde valgt at skrive delvist på haiku-digte. Jeg har stadig ikke helt forstået, hvorfor han fik den ide til en eksamen i arbejds- og organisationspsykologi, men det må da være et udtryk for ekstremt god tid og overskud i eksamenssituationen (eller også er det fordi, vi er totalt i sync, at jeg får lyst til japansk mad, alt imens han skriver japanske digte). Men det gør det hele lidt mere absurd, at han var nødt til at spørge eksamensvagten, hvor mange stavelser, der er i første linje af et haiku-digt. Prøv lige at forestille dig at være den eksamensvagt, der bliver spurgt om det...eh -what?

Her er et par af dem, der fik mig til at grine højest:

Jernburet strammer
Både Barker og Weber
ser på metallet

Og:

Demand-Control
pas på eller du bliver
en ensom cowboy

Kort nyt

Jeg skal til fødselsdag i aften hos en venindes veninde, som også er ved at blive min veninde. Jeg har glædet mig rigtig meget til det, for det skal nok blive superfestligt. Gaven glæder jeg mig også til at give hende, men jeg kan naturligvis ikke afsløre her, hvad den gemmer. Kun at det er en kombination af noget hjemmelavet og noget købt, som jeg synes passer perfekt til hende.

Men I må godt se kortet, som jeg faktisk også er blevet godt tilfreds med. Egentlig burde jeg nok ikke vise det, men jeg satser på, at hun render rundt og forbereder fest og ikke har tid til at læse blogs.

Det ser sådan her ud:

Det er lavet af det neonpinke karton, som jeg også tidligere har brugt. De runde klistermærker finder vist ind flere og flere steder i blogland, men jeg så dem første gang hos Karen fra Fabechs Fabrik. Dødningehovedet er en krussedulle, der kom frem på et stykke notespapir på arbejdet en dag. Sådan kan det åbenbart også gå - men det er virkelig ikke særlig tit det sker. Jeg overvejede lidt om, den skulle have en tekst nedenunder a la "Døden klæ'r hende", men kom frem til, at det nok var et forkert budskab til et fødselsdagskort. Eller hva?

Jeg fældede sgu lige en tåre

Ja, altså der er ikke sket noget slemt. Det er noget godt!

Jeg fik mit eksamensbevis med posten i dag, og føler mig nu fuldstændig berettiget til at kalde mig Cand.mag. i retorik:

Min første tanke var: JA! Jeg gjorde det sgu! Jeg kunne godt! Og pludselig så jeg syv år for mig. Det har været ekstremt hårdt til tider. Det værste har været forventningspresset fra mig selv. Gennem min folkeskole- og gymnasietid var jeg i toppen af klassen og var vild med at lære og jeg behøvede ikke arbejde så meget for det, men da jeg pludselig sad på uni på et fag med et af de højeste adgangskrav, var jeg pludselig ikke så god længere. Det var cremen af Danmarks ungdom, der sad der. Og hvis jeg skulle følge med, måtte jeg virkelig arbejde for det. Det var et chok og jeg havde aldrig klaret det, hvis det ikke havde været for de fantastiske mennesker, jeg har mødt undervejs. Og så var det, at jeg lige fik mit helt eget Sex and the City-moment. Kan I huske det afsnit, hvor Carry skal rejse til Paris, og siger: "What if I had never met you?" til resten af firkløveret? Yep. Sådan har jeg det også. Tænk hvis jeg aldrig havde mødt Daniel, Lene, Morten, Søren, Helle, Nikolaj, Katrine, Sara, Lars, Marianne, Anders og alle I andre fantastiske retorikere: Tusind tak for kampen, men det er jo på ingen måde slut endnu - der er masser af fede og sjove oplevelser til os endnu. Og jeg glæder mig til det! I betyder virkelig meget for mig.

Det ligner lakrids...

...men det er såmænd læderstrimler, der er blevet klippet op i afmålte stykker, så jeg kunne lave et par stykker af disse:

Vær søde at bære over med billedkvaliteten (og motivet - jeg er på ingen måde vant til at agere model - ydrk!). Jeg ville gerne have haft billedet tættere på, men efter at have forsøgt i en halv time ramme den rigtige vinkel i spejlet, var dette det bedste, jeg kunne komme frem til.

Ideen til denne halskæde kom til mig for snart længe siden, fordi jeg manglede en sort (statement?) halskæde til en meget spraglet kjole, jeg havde syet. Jeg har faktisk brugt den en del og tænkte, at den måske kunne være interessant til julemarkedet, så nu har jeg produceret et par stykker for at holde en pause fra symaskinen.

Fremgangsmåden er rørende simpel. Det er fuldstændig samme princip, som når du laver guirlander til jul. Klip en masse strimler i en bredde og længde, du synes er passende. Disse er ca. 1 cm i bredden og 9-10 cm i længden. Så laver du huller i hver ende af strimlerne med en hultang og sætter den sammen til en cirkel med en nitte. Her er der brugt ca. 30 ringe. Kæden er lavet i temmelig tykt læder, for så holder cirklerne sig rimelig runde.

Jeg har lavet lavet en variant med guld-/messingfarvede nitter som den på billedet ovenfor og en med sølvfarvede, som jeg dog ikke lige har fotograferet.

Flere overalls

Efter weekendens opstartsvanskeligheder og tekniske udfald er der kommet skred i produktionen i går og i dag.

Her kan I se flere billeder af flere små overalls. De er alle str. 1 år sådan ca.

Denimstof og lynlåsknapper fra Stof2000. Mærket er fra mit lager af syting - jeg tror, jeg har købt det i Stof og Stil i sin tid.

Den lysegule variant med blomstret foer og aplikationer på knæene. Det gule fløjl er fra genbrug.

Syet i rødt fløjl fra genbrug og med pingvinbånd også fra genbrug. På billedet mangler bukserne knapper, men de bliver koboltblå, som matcher til det blå på pingvinbåndet.

Disse er også syet i stof fra den lokale genbrugsbiks. Mærket er også fra lageret.

Der kommer to par overalls mere med på marked i disse farvekombinationer. Min mor har indvilget i at sy disse to sidste par og det er heldigt for ellers havde jeg vist ikke nået dem. Det synes jeg ville være ærgerligt, for jeg forventer at de bliver temmelig fabelagtige. Jeg har særligt store forventninger til det brune og orange fløjl, som jeg har fundet i genbrug. Hvis jeg var sådan en, der gav mine modeller navne, ville jeg kalde denne for "Yvonne". Det rosa stof er også fra genbrug.

Og nu jeg er i gang med billedserien, så vil jeg også lige vise denne her. Det er endnu en lille fleecetrøje i hjertefleece fra Stof2000. Denne her er med lynlås og termofoer. Her har min mor også en stor del af æren for, at den er blevet færdig - hun har syet den sidste og mest besværlige del.

Det var det foreløbige punktum for børnetøjet. Fra i morgen kaster jeg mig igen over tøj til mor. Det bliver flere vanter og forhåbentlig også nogle oversize sjælevarmere.

Weekendens hårde slid

Jeg er stadig i gang med at sy børnetøj til julemarked i Odense i slutningen af november, men det går laaangsomt. Hvorfor? Fordi jeg klumrer i det (det er nok nemesis efter jeg i torsdags brægede op om, hvor fantastiske kreationer, der kommer ud af at klumre) og fordi min mors symaskine kategorisk har nægtet at samarbejde med mig i at sy pyntestikninger med denimtråd. Den er ellers ret så god og vollautomatisch i både trådoverklipning og -isætning. Som et tredje benspænd skulle jeg gennemgå mine loppeting for at finde ud af hvilke ting, der er fine nok til at komme med på marked.

Status efter i dag er, at jeg er færdig med 1 fleecetrøje, 2 par overalls udover t-shirten fra i torsdags:

Hjertefleece fra Stof2000 er blevet til en trøje i str. 3 år ca. I hætten er det stribet rib fra samme sted. Bemærk lige den fantastiske blå himmel og rim i græsset efter en frostklar nat.

Overalls i str. 1 år ca. i stof fra Stof2000 - det var disse jeg fik kludret med, men resultatet blev rigtig fint.

De har fået belægning i pink og hvidt seersuckertern og gule knapper fra Stof2000.

De stribede bukser også i str. 1 år. De er syet af en rest hvid stribet denim-agtigt stof, som jeg har købt i genbrug. Det er temmelig kraftigt, og det nægtede symaskinen altså at sy stikninger i og lavede trådsalat på bagsiden (Jeg fatter stadig ikke hvorfor, så hvis du har nogen bud, så kom gerne med dem). Efter et par forsøg blev de dog fine, men det var altså årsagen til, at de sidste billeder ikke kunne blive taget udenfor i dagslys.

De stribede bukser har fået elastik hele vejen over ryggen. Pga. det lidt stivere stof er der ikke så meget fald i som i det tyndere stof. Men jeg synes faktisk, det er blevet en rigtig sød effekt. Foerstoffet med de lækre bær er også fra Stof2000.

Jeg havde lige en periode, hvor jeg stressede over, at jeg ikke når mere, end jeg når. Men det er lykkedes mig at slå koldt vand i blodet. Jeg når, det jeg når. Det skal også være hyggeligt undervejs - fik du den, Symaskine-med-egen-vilje??!

At fjumre sig til noget godt

Mit arbejde er gået i efterårsferie-mode og har ikke brug for mig før fredag i næste uge. Jeg bruger derfor tiden på at arbejde på mit varelager til det odensianske julemarked. I dag har jeg bl.a. syet denne lille t-shirt, af et stykke stof, som var blevet klippet forkert til det oprindelige projekt (en bluse i voksenstørrelse).

Jeg har tidligere skrevet om, at der tit kommer gode ting ud af klumrerier. Jeg synes, at denne lille bluse er et prima eksempel på dette. I stedet for at smide hele L***** ud, vender man lige bøtten engang og tænker: "Hvad kan jeg så gøre i stedet?". Et voila - et styk lille t-shirt.

Man skulle tro, at det storblomstrede mønster var for stort til en bluse i str. 86, men det fungerer faktisk rigtig godt.

I halsen og i ærmerne har jeg syet lysegul ribbet stof, som jeg har købt i Stof og Stil for et par år siden.

I morgen kaster jeg mig over overalls i str. 86. Sådan en hverdag kunne jeg godt vænne mig til...

Kun en dråbe

Britta har lavet en blog til fordel for Kræftens Bekæmpelses 'Støt Brysterne'-kampagne. Det er alle tiders initiativ, og man kan vinde virkelig mange lækre ting fra hele blogland. Se bloggen 'Støt brysterne og vind' her.

Nå, men det inspirerede mig til at give en af mine egne kæpheste en tur rundt i manegen i dag. Jeg er nemlig bloddonor og har så sent som i formiddag givet en portion blod. Det er simpelthen den letteste måde at gøre noget godt på, jeg kan forestille mig. Det forløber sådan her: Blodbanken dukker op på mit arbejde og forinden har de sendt en sms om, hvilken dag de kommer og jeg har booket en tid. Jeg dapper hen i det afsatte lokale, registrerer mig, drikker et glas juice, udfylder nogle papirer og spiser en kiks. Ind kommer en meget sød sygeplejerske, som tilbyder mig en sodavand og derefter viser mig til rette på en briks. Hun forklarer undervejs stille og roligt, hvad der foregår. Jeg får et prik, ligger 10-15 minutter og så er det overstået. Så drikker jeg min sodavand og siger tak for i dag. Det hele foregår simpelthen så stille og roligt og tager tilsammen max. en halv time. Det gentager sig ca. fire gange om året. Det er da lige til at overskue, synes jeg.

Selve prikket er ikke oplevelsens højdepunkt, vil jeg være ærlig og indrømme. Det er en tykkere nål end ved almindelige blodprøver, og det niver lidt i armen. Men det er ikke meget slemt.

Denne gang var min 10. tapning og i den anledning fik jeg en bronzenål og en vogn-mønt. Klistermærkerne kan man få hver gang, man bliver tappet (men faktisk synes jeg, at de er de fineste på dette billede). Det er altså ikke frynsegoderne, man skal blive bloddonor for, men jeg lover dig, at du får en god oplevelse hos Blodbanken - at de passer godt på dig, og du får rigtig god samvittighed over at gøre noget godt for andre.

Du kan læse mere om at blive bloddonor her.

Godnat godnat, lille stjerne

Jeg har glædet mig til at vise jer dette projekt, som endelig er blevet færdigt, for jeg synes i al beskedenhed, at det er ret fiffigt tænkt af mig.

For et par år siden købte jeg et træskrin i en genbrugsforretning uden nogen ide om, hvad jeg skulle bruge den til, men fordi jeg har en forkærlighed for æsker og skrin i forskellig udformning. Men pludselig slog det mig, at det kunne blive til en kombineret opbevaringsæske og seng til mine amigurumi. Du kan se hvordan, skrinet så ud, inden jeg gik i gang her.

Nu ser det sådan ud:

Jeg har malet det udvendigt med lysegul hobbylak fra Panduro og så har jeg været i gemmerne og har fundet et af mine gamle glansbilleder, som jeg har klistret ovenpå. Først nænnede jeg næsten ikke at klistre det fine glansbillede på, når jeg nu har gemt det så længe, men på den anden side, kommer det jo faktisk mere til ære og værdighed her end i mappen.

Nå, men indeni ser skrinet sådan her ud:

Sengetøjet er syet med stof fra Stof og Stil, og de to små robotter ligger trygt og godt deri.

 

I skrinets nederste del har jeg malet striber, så det lidt ligner et lagen. Som du måske kan fornemme af indledningen, er jeg rigtig godt tilfreds med resultatet (nope - jeg sætter ikke mit lys under nogen skæppe). Måske handler min fascination af æsker og skrin om forventningen til hvad den gemmer. Den forventning er altid en lille smule magisk og jeg synes, at denne æske understreger det. Jeg håber, at det vil inspirere til fantasifuld leg.

Projektet har været lidt længe undervejs, fordi jeg har haft travlt med at lave ting til det odenseanske julemarked. Men der opstod et akut behov for pause fra vantesyning, så jeg kastede mig over pude og dyne, som var det eneste, der manglede til sengen.

Afslutningsvist et tip: Skulle du få lyst til at lave din egen æske-seng, så lad være med at male de flader, der mødes, når man lukker skrinet, for det klistrer sammen. Jeg har gjort det her, men bander mig selv langt væk, når jeg skal åbne den og må lægge alle kræfter i. Jeg vil forsøge at slibe dem med lidt sandpapir og se om det ikke hjælper.

Vær velkommen efterår

Min altan så efterhånden lidt træls ud. Mine sommerblomster og krydderurter havde mildest talt kendt bedre dage, så nu er der blevet skiftet ud i potterne.

Potterne før: Der er blevet mange lækre middage ud af de friske krydderurter, men de var blevet temmelig trælse at se på - med mindre man er til tørrede blomster.

Efter: Nu er en del af potterne kommet i kælderen, men to hænger tilbage med fine lyng i. Desuden har jeg tre små potter på gulvet med lyng.

I midten af altanen har jeg to store potter, som tidligere var fyldte med hvide og rosa nelliker. Nu er der en vindheks og skimmia i dem. Foran er der pyntegræskar og græskarmanden fra i forgårs.

Jeg har glædet mig til at give altanen et nyt look, der passer til årstiden og i dag, hvor vejret arter sig fra sin smukkeste side, er det en fornøjelse at kigge ud på de smukke lyng. Rigtig god solskinsweekend til alle!

Cup cakes, græskar og harmløse øl

Under ovenstående overskrift var jeg inviteret til venindearrangement i går aftes. Det gik i al sin enkelthed ud på, at kombinere flest mulige ønsker på en aften. En veninde har fået en ny bagebog med lækre cupcakes og ville gerne skære græskar til altanen, undertegnede har købt en del alkoholfrie hvedeøl til en gravid veninde, men glemt at servere dem for hende hver gang vi har set hinanden, den gravide veninde ville gerne smage de alkoholfrie øl og samtidig se veninderne inden fødslen, som er temmelig nært forestående, og den fjerde veninde er bare altid med på kage og sjov.

Her følger en fotodokumentation fra aftenen, som simpelthen var hygge og latter fra ende til anden:

Græskar der ikke ved, hvad der venter dem...

Det så indimellem lidt drabeligt ud, men vi klarede den med alle 40 fingre i behold.

Der blev snakket og grinet en del i løbet af aftenen, men der var også perioder med dyb koncentration.

 

De superlækre red velvet cup cakes, der ikke ved, hvad der venter dem...

Nammenam!

Vi ligner vores græskar lidt.

De færdige græskar. Fra venstre er det Mariannes, Saras, mit og Lenes.

Tak for en dejlig aften, piger!

Patrick Søstjerne og jubilæum

Jeg har for efterhånden længe siden skrevet, at jeg er i gang med at hækle karaktererne fra Svampebob Firkant. Projektet har stået en lille smule stille et stykke tid og min Patrick Søstjerne-figur har ligget i færdighæklet men umonteret stand. I dag blev han så endelig færdig:

Han har neongrønne badebukser med lilla blomster. Og så synes jeg, det er ret fint, at han har en navle, der går indad. Man får lyst til at trykke ham på maven, når man ser den og maven er dejlig blød, når man gør det. Han er 40 cm i højden, hvilket er ret stort, men på den anden side også er perfekt krammestørrelse.

Mønsteret er købt på etsy, og du kan finde det her sammen med de andre karakterer fra Svampebob Firkant-serien. Jeg er også i gang med at hækle Hr. Krabbe, men det projekt står også en smule stille lige nu. Selve ideen til at hækle karaktererne fra serien kom, fordi kæresten er helt vild med den. Men jeg havde nu ikke lige forestillet mig, at de færdige figurer blev så store. Jeg tror på en måde ikke, at syv bamser på 30-50 cm i højden står øverst på hans ønskeseddel - det er kun en fornemmelse. Men det er sjovt at prøve mønstrene af og de figurer, jeg bliver færdig med, kommer med på marked i november.

Nå ja, og så er dette indlæg en slags jubilæum for mig, da det er indlæg nr. 50 på bloggen. Til at starte med havde jeg en skummel ide, om at det skulle skrives kun med ord, der begynder med L (som er det romerske tegn for 50), men det blev alligevel for besværligt. Så jeg vil bare nøjes med at sige: Yay! - jeg elsker stadig at blogge.

Kærestemiddag

Tilståelse: Kæresten og jeg holder nok lidt for mange tv-dinners i sofaen foran fjerneren. For mit vedkommende er det fint nok at se tv, mens vi spiser, så dette indlæg handler ikke om, hvorvidt det er i orden eller ej. Men engang imellem er det dejligt at slukke for fjernsynet og gøre sig ekstra umage med maden. Sådan en aften havde vi i går. Jeg lavede tre retter mad og dækkede fint bord og vi skiftede begge til pænt tøj.


Bordet blev - i al beskedenhed - ret flot, synes jeg, og jeg fik mulighed for at bruge de nye Bjørn Wiinblad tallerkener.

Den sorte dug fra nytår kom også ud af skabet. Eller faktisk er det to duge: en af nervøs velour, som jeg egentlig ikke er så stor fan af og en af sort blonde udenover, så man faktisk ikke ser det nervøse velour og vupti: Så ligner det en million.

Jeg er helt pjattet med den tynde sorte streg i Wiinblads motiver og det ser helt vildt godt ud på sort baggrund.

Menuen bestod af:

Tomatsuppe med improviserede bruchetta. Kæresten er helt vild med tomatsuppe og særlig denne variant med chili og ingefær, som er fra kogebogen "Lidt lækkert. Tapas, antipasti, sushi og mezze" (Nyt Nordisk Forlag). Jeg har anrettet det i fine gamle bouillonkopper, som jeg alt for sjældent har brug for, men som er virkelig dekorative, når de endelig bliver hevet af skabet.

Til hovedret: Gammeldags oksesteg med kartofler, bønner og sovs. Opskriften er taget fra Newyorkerbyheart, som er en helt fantastisk madblog. Så hvis du ikke allerede kender den, er den bestemt et besøg værd.

Desserten var pandekager med is og bærcoulis af hindbær og brombær og en dejlig afslutning på en dejlig middag.

Holder du også indimellem den slags middage med din mand/familie? Eller sørger I for at holde hverdagsmiddagene mere hellige?

Reklame

Så er opslaget for det odensianske julemarked blevet færdig. Den er blevet ret fin og enkel, synes jeg, og billederne understreger hallens rå look. Iiih jeg storglæder mig til det - og jeg ved godt, at det er alt for tidligt at begynde at reklamere for det nu, men jeg ville alligevel lige sprede det glade budskab engang til. Hos Lis Karlssons Kludeskab kan man finde en printversion af opslaget, som hjertens gerne må kastes i grams hvorend du kommer hen.