Sider

fredag den 19. november 2010

Supercalifragilisticexpialidocious

Dagen startede i København kl. 5.00 og slutter - at dømme efter mit træthedsniveau - kl. 21.00 i nærheden af Odense.

Hvad er der kommet imellem? En helt igennem fantastisk, hektisk, fabelagtig dag med kreativt julemarked i Odense. Det har simpelthen været så positiv en oplevelse, at jeg slet ikke kan få armene ned. Både med-sælgere og gæster har taget så pænt imod mine ting, at jeg er helt rørt. Det er dejligt. Og de andre sælgere har virkelig mange lækre ting med. Og det bedste er, at det jo slet ikke er slut endnu. Forude venter endnu to dage med mere kreativitet og positivitet.

Lis og Pernille har gjort et fantastisk arbejde med at gøre Pakhus 16 til den perfekte ramme for et kreativt julemarked. Der er inspirationsområder, der er yarnbombing og der er generel dejlig stemning. Og jeg har ikke fået dokumenteret noget af alt det med med mit kamera. Jeg har kun fået min egen stand. Til det er der kun et at sige: Jeg er et skarn! Det er ikke i orden og jeg skal råde bod på det til i morgen, så du kan få de lækre omgivelser at se.

Indtil videre må du nøjes med billeder fra min stand:












Jeg har stort set udsolgt af amigurumi allerede efter i dag, hvilket er kommet meget bag på mig. Men det er dejligt. Der er også blevet solgt en del lopper, men der er stadig mange gode ting at komme efter, hvis jeg selv skal sige det. Det kunne være så dejligt, hvis du kom forbi, og hils endelig på, hvis du gør.

Opdatering (20/11-10): Mit glædelig jul-skilt var faktisk i tv2 Fyn i går. Det var da lidt skægt. Du kan se det korte indslag med billeder fra de forskellige stande her.

13 kommentarer:

  1. Ih hvor ser det godt ud :)
    Håber der er ting tilbage søndag når jeg kommer.

    SvarSlet
  2. Tak, Anne. Jeg håber også, at jeg har varer til hele weekenden, men det tror jeg nu også, jeg har :-)
    Glæder mig til at hilse på dig.

    SvarSlet
  3. Åh-ja.... det var en herlig første markedsdag. Desværre den eneste for mig som sælger - men jeg kommer nok ud og siger hej igen idag eller imorgen.
    Dine handsker er simpelthen SÅ fine! Jeg overvejer stadig :)
    Ha en dejlig dag. T

    SvarSlet
  4. Det lyder simplethen så hyggeligt og jeg er grøn af misundelse fordi jeg ikke kan være med. Det er første gange jeg er forbi her (via Karen) men jeg kommer helt sikkert gerne igen og se hvad du sysler med. Hav en dejlig, dejlig dag. Jeg håber du sælger lige så godt de næste dage.

    SvarSlet
  5. Hej :-) Jeg er lige blevet præsenteret for din Blog via Karen Klarbæk - og jeg får straks lyst til at give den danske version af din overskrift til denne post: Superoptimægtigfantafænomænalistisk :)
    Jo, jo - jeg så den danske opsætning flere gange som barn, og elsker det lange og mærkværdige ord.
    Men ikke mere snak - nu skal jeg på opdagelse på din Blog.
    :-)
    LoneR

    SvarSlet
  6. Mama-T: Det var nemlig rigtig dejligt, men ærgerligt, at du ikke kunne være med flere dage. Hvis du fortryder, at du ikke fik købt vanter, så kommer de overskydende vanter herind på bloggen. Jeg overvejer også at åbne en amio-butik.

    Marina: Velkommen til. Jeg er rigtig glad for, at du og andre har fundet herind.

    Lone: Tak for oversættelsen! Jeg ledte faktisk efter den i går, for jeg ville have haft den danske version til overskrift, men kunne ikke lige finde den. Og så orkede jeg ikke at lede mere i min post-markedstræthed.

    SvarSlet
  7. Hurra for at din blogg var en perleblogg sånn at jeg fant den, jeg måtte legge meg til som følger med en gang da jeg så campingvogna og bilen din.

    Smil fra AbluMoo :)

    SvarSlet
  8. Hej AbluMoo.
    Velkommen til. Jeg synes også Karen Klarbæks Perleblogger-indlæg er geniale. Jeg har fundet mange nye blogs at følge der.

    SvarSlet
  9. Hej Asli!
    Hvor var det bare en fin stand du havde fået dig.. Og super hyggeligt lige at hilse på dig!
    Det er altså bare blevet rigtig godt... Må indrømme hovedet er fyldt godt op med indtryk, så man må sige det er blevet en succes med det marked. :D

    SvarSlet
  10. Hej Frøkenen og Baronen..
    Jeg er ikke fast læser, men Mor til Vintage Hausfra, hvis blog jeg jo troligt følger.
    Hun har i dag taget billeder af din flotte stand på markedet i Odense. På de billeder så jeg dine FEDE LUFFER... er det nogle du syer selv? og hvad er prisen på sådan et par luffer?
    Jeg laver selv smykker, som jeg sælger... måske du kunne tænke dig at bytte et par luffer, med nogle fine nye smykker?
    Tjek min hjemmeside på:
    www.romantiktak.dk
    Fortsat god aften..
    Mvh Hanne - lillienthal@yahoo.dk

    SvarSlet
  11. Hej Bianca
    Ja, det var dejligt at hilse på hinanden i virkeligheden.
    God første arbejdsdag i morgen. Jeg håber, det bliver godt :-)

    Hej Hanne
    Ja, det er luffer jeg selv syer. De koster 500 kr. pr. par. (De har tidligere kostet 600 her på bloggen men efter markedet, har jeg sat dem lidt ned). Jeg har kigget på din hjemmeside og det er virkeligt lækre ting, du har, men jeg har virkelig mange smykker i forvejen, så jeg ville nok ikke få dem brugt, hvis vi byttede.
    Du kan se alle vanterne her: http://froekenenogbaronen.blogspot.com/2010/11/tr-jeg.html

    Hvis du kunne tænke dig at købe nogle, så skriv mig en mail på aslisorup@gmail.com, så finder vi ud af det.

    SvarSlet
  12. Super fede billeder, og lækker stand :)

    Hvad koster den stor lyserrøde bamse på sidste billede, er VILD med den :)

    SvarSlet
  13. Tak skal du have, Natanja :-)
    Patrick Søstjerne er solgt på markedet. Jeg ville gerne tilbyde dig at hækle en til dig, men jeg har rimelig mange ting på programmet indtil jul, så jeg ved simpelthen ikke, om jeg kan nå det. Hvis du stadig er interesseret i den efter jul, så kan vi jo skrives ved der. Den kommer i så fald til at koste 150 kr.

    SvarSlet