Sider

søndag den 26. december 2010

Juleferie - her hækles

Jeg nyder juleferien i fulde drag. Hos os er 1. juledag mindst ligeså hellig som juleaften og den er helliget nattøj og Anne fra Grønnebakken hvert eneste år.

I år hæklede jeg løs - jeg har nemlig kastet mig over at lave legemad, og det er ret sjovt at forsøge at regne ud, hvordan man kan få det til at se mest autentisk ud.

Indtil videre har jeg hæklet syv forskellige ting i frugt, og grøntafdelingen:


Blomkål, peberfrugt, gulerod, jordbær, vindruer, æble og pære.


Jeg har hæklet dem i frihånd, men skrevet ned undervejs, hvad jeg gjorde på de fleste af dem. Så der kommer opskrifter - eller DIY'er om du vil - når hækleskolen begynder her på bloggen i januar.



Langt de fleste af tingene er ret simple, og kan du hækle bolde - dvs. tage ud og ind, så kan du også hækle disse opskrifter. Blomkålen er lidt en undtagelse. Først hækler man en bold og derefter laver man strukturen på overfladen ved hjælp af skiftevis 2 luftmasker og en fastmaske, der griber ned i en fastmaske på bolden. Det opgav jeg at lave en opskrift på, for det er lavet på må og få.


Jeg har allerede en porre, en aubergine, kartofler, og en vandmelonskive i tankerne - og jeg kommer hele tiden i tanker om nye ting, jeg kan hækle. Og det bedste er, at man bare kan bruge de rester af garn, der alligevel ikke kan blive andet af.

14 kommentarer:

  1. Ej hvor er det bare super flot. Dem ville jeg bestemt gerne eje..

    SvarSlet
  2. Er du vimmer hvor er de flotte!

    SvarSlet
  3. Hvor er de fine!
    Vil bestemt holde øje med hækleskolen...

    SvarSlet
  4. Hold op du er dygtig.

    Rigtig sjovt med alt det du har hæklet.

    Stor hilsen

    Marlene

    SvarSlet
  5. Waou hvor er det bare nogle fine sager.. Min søn elsker sit nye lege Ikea køkken.. Måske skulle jeg springe ud i grønsagsuniverset.. Det ville 100% sikkert blive et kæmpe hit..
    Kh. Mette..

    SvarSlet
  6. Hej alle
    Tak for de søde ord. Som sagt kommer der instrukser her på bloggen senere på dem, jeg har skrevet ned. Så der bliver rig lejlighed til at kaste sig ud i det :-)

    SvarSlet
  7. Peberfrugten er jeg da især vild med - hvor er du go'e :-)

    SvarSlet
  8. De er super fine asli. Jeg har kæmpet med den der struktur på blomkål selv. Den er svær at knække :-)

    SvarSlet
  9. Hej Anette
    Tak skal du have :-)

    Hej Line
    Fik du den knækket? Ellers vil jeg gerne vise med foto, hvordan jeg har gjort :-)

    SvarSlet
  10. Æhm. Hvornår tænker du at begynde den dersens hækleskole. Nu ejer jeg nemlig både to forskellige størrelse hæklenåle og to garnnøgler, men frembringer stadig kun noget min kat og toårige i forening kan gøre bedre, når de får fingre i en af ovennævnte garnnøgler ...så jeg har vist brug for lektiehjælp :-)

    SvarSlet
  11. Er det mon muligt at få opskriften på den hæklede peberfrugt?

    SvarSlet
  12. du laver bare så flotte ting.
    Kommer der ikke en opskrift på vindruer og på peberfrugt, dem kan jeg nemlig ikke rigtig få til at lykkes.

    SvarSlet
  13. Er det muligt at finde opskriften herinde? Synes jeg leder forgæves :-D

    SvarSlet
  14. Ohh kunne godt tænke mig opskriften på peberfrugt :-)

    SvarSlet