Sider

onsdag den 19. januar 2011

Invincible Summer

I går hev jeg lige posten ud af postkassen på vej til s-toget. Der var kun et enkelt brev, som jeg til gengæld har ventet spændt på. Så jeg åbnede brevet i toget.

Det var en kalender, jeg har bestilt på Etsy og den er nøjagtig så fin, som jeg havde håbet.


Jeg ved godt, at man siger: "Små hjerner, små fornøjelser". Men jeg vil da gerne stå ved min lille hjerne og indrømme, at jeg grinede højt, da jeg så denne bulldog med smørhår:


Så højt grinede jeg, lige der i s-toget, at min sidemands nysgerrighed vandt over den almindelige comme il faut i S-togene, hvor hver mand passer sit. Han lænede sig således over - på en slet skjult facon - for at se, hvad det var jeg sad med og spærrede da også øjnene noget op.

I det hele taget er den fyldt med små fine detaljer. F.eks. her på Valentinsdag:


Jeg forudser, at jeg vil klukle over den hele året. Hvis du også vil have fingrene i en, så koster den 16 dollars inklusiv fragt, og du kan købe den lige her.

4 kommentarer:

  1. ej den forstår jeg godt du blev glad for, den er da vildt sød :)

    SvarSlet
  2. Hvor er den bare fed, Asli. Sidder også lige og klukker lidt (dog alene ;) )

    SvarSlet
  3. Hej Natanja og Anne
    Ja, er den ikke bare fin? Og fedt, at den kan få dig til at klukke på afstand, Anne :-)

    SvarSlet
  4. Weee hvor er den bare fin og finurlig. Skønt :-)

    SvarSlet