Der er nogle ting man elsker, fordi man engang har elsket dem. Man elsker dem stadig, selvom de egentlig kun er en skygge af fordums storhed, fordi de minder en om dage, der var engang. Da man var barn. Og slik var noget, man fik om lørdagen, hvor man også måtte være længe oppe - lige til man næsten ikke kunne holde øjnene åbne længere, men nikkende af træthed stædig fastholdt, at man lige skulle have det sidste med.
For mit vedkommende er melodi grand prix'et en af den slags ting. Selvom de prøver og prøver at gøre det til noget stort igen, elsker jeg det kun, fordi jeg elskede det engang. Ikke desto mindre havde jeg inviteret bedsteveninden til grand prix-hygge.
Jeg havde iført mig grand prix-toppen. En paillet-sag som jeg har haft i skabet i 10 år. Den bliver primært brugt til grand prix-arrangementer. Det er som om, den er for storladen til alt andet.
Lørdagsslik. Og chips. Og druer. Og cava. Altid cava.
Ser du også grand prix? Eller er det bare for yt?
Jamen altså, jeg var til koncert i stedet. Ellers havde jeg nok set det og heppet meget mod min vilje på min favorit og blevet sur og tænkt: typisk danmark! hvis nogle andre (og dårligere) havde vundet ;)
SvarSletOhh, dejligt at se at der er andre end mig, der synes at Grand Prix er en festaften. Jeg er vokset på med en tradition der gik ud på at vi tilbragte aftenen sammen med mine forældres venner og deres børn, så nu hvor jeg selv har fået børn, så inviterede jeg vores venner og deres børn! Det var top hyggeligt, og selv om de rullede lidt med øjenen da jeg fandt mine 'Greatest Grand Prix' blandede CD'er frem, så varede det ikke længe før vi delte anekdoter og gættede årstal!
SvarSletGrand Prix kan altså noget helt særligt!
... og top-nice Grand Prix-outfit iøvrigt!! Er pænt misundelig på alle de lækre pailletter!!
Ha' alletiders dagen-derpå-dag!
Kh. Jane
Det ser ved nok hyggeligt ud :-)
SvarSletJeg har ikke set Melodi Grand Prix i de sidste mange år. Det er som om det lidt har mistet magien, for mig....
Mange hilsner
Birthe
Pailletter er jo nærmest et must sådan en aften.
SvarSletJeg er ikke den store grand prix fan, men jeg ser det alligevel for hyggens skyld - og for at grine lidt af dem man ikke kan lide ;)
Hej Anne
SvarSletJeg håber, du havde en dejlig koncert - og ja, det er lidt sådan det er. Man lever sig mere ind i det, end man egentlig havde forestillet sig man ville :-)
Hej Jane
Det lyder som om, I havde en rigtig hyggelig aften. Og især med improviseret quiz. Jeg elsker den slags ting :-)
Hej Birthe
Jeg kan godt forstå, hvad du mener. Det har det på en måde også for mig. Og så alligevel: når jeg sætter mig for at se det, kommer jeg alligevel til at gå op i det :-)
Hej Malene
Ja, pailletter hører sig til. Og vi grinede også en del...især sang 2 med fuld drøn på vindmaskinerne. Så kliche! :-D
Grand Prix er en national begivendhed i min verden.
SvarSletJeg ser heller ikke ret meget Grand Prix mere.. Det er ligesom om at det bare var bedre i årene omkring 2000 og før.. :)
SvarSletHej Fru Forstad
SvarSletLækkert at der stadig er nogen, der går rigtig meget op i det. Det lidt sjove er, at min kærestes storebror faktisk også er en af dem, der går op i det med liv og sjæl. Jeg tror faktisk, at han er med i en grand prix-forening :-)
Hej Frk. Fløe
Jeg kan sagtens følge dig. Men jeg ser det stadig, fordi det minder mig om min barndoms grand prix-aftener, som virkelig var et højdepunkt på året.