Juhuu! I nat blev jeg færdig med mit første voksenprojekt. Nærmere bestemt kl. 1.45. Jeg havde lyst til at ringe til en eller anden og juble, men droppede så ideen pga. det fremskredne tidspunkt. Så i stedet gik jeg bare lidt rundt i min trøje og klappede i hænderne, inden jeg gik i seng...dog ikke iført trøjen.
Det er en model fra Sandnes garn og den er strikket i Alfa.
Ifølge opskriften skulle der være perlestrik i bunden og i ærmerne, men jeg kan bedst lide rib, så det har jeg ændret i opskriften.
Mig i striktrøje på altanen. Bemærk detaljen med Bedstes lyserøde hjemmestrikkede sokker. Det er (bl.a.) derfor jeg ikke er modeblogger.
Jeg er lidt i tvivl om halsen. Jeg synes måske, den går lidt langt op. Men det er måske også meget rart og vamset? Jeg har ikke hæftet enden i halsen, så jeg kan stadig nå at lave det om. Forslag og meninger modtages gerne.
Jeg har bestemt blod på tanden i forhold til at strikke mere i voksenstørrelse, og jeg har allerede kig på mit næste projekt. Jubii.
Sådan! Hold kæft hvor er det flot strikket - meget jævnt og utrolig fint mønster. Tror altså at du kan strikke alt!
SvarSletI forhold til halsen så er jeg ikke selv så vild med de helt høje halse. Og engang imellem syntes jeg også at de islanske mønstre ikke altid behøver at slutte med en ribkant(i samme farve som grundmønstret). Tror det vil være flot hvis den slutte i den mørke farve, lidt længere nede. Giver det mening?
Tusind tak, Louise. Hvor er du sød til at heppe på mig :-) Jeg synes efterhånden også, jeg har tjek på det der med mønsterstrik. Men der er stadig tonsvis af ting, jeg gerne vil lære. F.eks. hulmønster og kabelstrik. Bare for at nævne nogle ting. Men det er nok bare et spørgsmål om at sætte sig ned og koncentrere sig om det.
SletJeg forstår godt, hvad du mener mht. halsen. Jeg kan sagtens se, at det ville blive pænt med en sort afslutning f.eks. efter det sidste stykke med grå streger. Hmm...det må jeg lige overveje :-)
Elsker at heppe - det er det bedste jeg ved. Og det er jo nemt nok, når du er så god til det du gør!
SletEr glad for at du forstod det jeg skrev. Syntes selv der var ret så snirklet.
Arhmen hold nu op hvor er den FLOT!!! Du er godt nok sej:-)
SvarSletTusind tak, Cecilie :-)
SletDet da gået tjept med den sweater.
SvarSletTror jeg ville have stoppet, der hvor du har en hel omgang sort mellem de grå felter. Og ja jeg stemmer også for sort afslutning.
God søndag
Hej Trine
SletJa, det er gået ret hurtigt. Det tager jo ingen tid at strikke på pind nr. 7.
Jeg tror også, det bliver en sort afslutning. Så skal jeg bare lige beslutte, hvor den skal være :-)
Det er vildt flot, men jeg ville nok også lave halsen lidt videre - men det er selvfølgelig afhængig af om du skal bruge den overtøj eller mere indendørs.
SvarSletFedt mønster!
Hmm...jeg tror, jeg laver halsen om. Alene hvis jeg trevler ribben i halsen op, vil den jo blive lidt videre. Åååh det er den er slags beslutninger, der kan tage mig evigheder :-D
SletDet er så super fedt, når man har afsluttet et større projekt, især hvis det er til én selv :) Så kan bestemt godt følge din begejstring :) Personligt, ville jeg vælge en lavere hals (kan man sige det sådan?) da jeg får pip af at have noget i halsen. Men det er jo helt klart en smagssag :)
SvarSletOg det er da total go stil, med strikstrømperne i bunden af billedet :D
Ja. Det er det største garnrelaterede projekt, jeg har gjort færdigt, så det er første gang, jeg rigtig prøver den der begejstring. Men jeg er hooked og klar til mere.
SletDet ender nok med en lavere hals, når jeg engang har besluttet mig til, hvor langt jeg skal trevle op :-)
Total flot- ja jeg er jo vild med halsen. Men jeg elsker jo også når det er dejlig vamset:-) bare jeg kunne kreere sådan noget:-)
SvarSletTak skal du have. Jeg tror, det ender med en lavere hals. Jeg kan også godt lide vamsede trøjer, men det er som om, det bliver lidt stramt i halsen. Uden at det egentlig strammer. Det er svært at forklare. Men det er også vigtigt at få det afsluttet på en måde, så man får det brugt, synes jeg, når man nu har gjort sig ulejligheden at strikke det :-)
SletSuper flot! Tillykke med din første trøje i voksen størrelse :)
SvarSletMvh Ása / sunadottir.blogspot.com
Tak skal du have, Asa :-)
Slettillykke med det første (og meget vellykkede) voksenstrik !
SvarSletDen er rigtig flot. Det er vist bare med at kaste sig ud i det fra nu af ;o)
Om halsen går for højt op er en vane-sag, tror jeg. Det ser pænt ud, men det skal helst også føles behageligt.
hilsen Mona
Tak skal du have, Mona Elisabeth. Jeg har bestemt også fået mod på mere. Det bliver nok til en lavere hals. Det tror jeg, jeg bliver gladest for i længden :-)
SletHi hi, fantastisk indlæg :-) Jeg er vild med sokkerne og vild med din klappedans!
SvarSletVirkelig flot arbejde, jeg er meget imponeret og ønsker dig nogle rigtig kolde dage, så du rigtig kan få glæde af trøjen ;-)
kh
tina
Tusind tak, Tina. Ja, man bliver jo lidt splittet, når man er færdig med sådan en vamset trøje, lige når foråret banker på. Men jeg tror jeg i stedet vil håbe på nogle kølige forårs/sommeraftener, hvor jeg kan bruge den :-)
SletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletFlot arbejde. Har du prøvet at vaske den?
SvarSlet