Sider

onsdag den 11. april 2012

Noget om lækkert grej

...eller Hvad jeg har lært om strik siden sidst.

I går var jeg igen til hyggelig strikkecafe hos Fox og Jane i Ballerup. En dejlig aften, hvor jeg tog følgende med hjem:

Garn til en ny sweater til mig selv. Nu på pind 3½....spændende, hvor længe der går, før den er færdig. Det bliver en norsk sweater denne gang.


Nye überlækre strikkepinde fra KnitPro i kirsebærtræ. Tænk at jeg for relativt nyligt var sådan en, der fnøs hånligt af folk, der brugte 52 kr. på en hæklenål. Oh well....jeg er (måske) blevet klogere og ved nu, at godt grej gør det halve arbejde. Og når jeg nu tilbringer så meget tid med garn og pinde i hænderne, så tror jeg pengene er godt givet ud, hvilket jeg også blev bekræftet i af flere af de tilstedeværende strikke-glade kvinder.

Derudover fik jeg følgende erfaring med mig hjem: Man SKAL lave en strikkeprøve, før man går i gang. Ellers ender det, man tror, skal være en fin cardigan i str. 9-12 mdr., med at blive en fin cardigan til første skoledag....ahem.... Så er den lektie også lært.

18 kommentarer:

  1. Strikkeprøver er bare kedelige, men nok også noget af det mest elementære indenfor strik... Nu kan du jo glæde dig over at have fine pinde at lave strikkeprøverne på :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Det er godt, at du kan minde mig om at se det positive i tingene. Fra nu af vil jeg se strikkeprøver som en fest, fordi jeg har de lækre pinde :-D

      Slet
  2. Jeg har også overvejet at investere i lidt bedre grej til mine hyggestunder der efterhånden bliver flere og flere... Hvor mange spir måtte du slippe for de über-lækre pinde? Måske de skal på ønskelisten :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dyveke
      Kassen med str. 3½ - 8 og fire forskellige wirer kostede 950 kr.

      Slet
  3. Strikkeprøver er bare så vigtige, men også SÅ KEEEDelige. Jeg tilstår, at jeg ofte springer over. Prøv at se det her billede på min blog - det siger lidt om vigtigheden. http://eaosewing.wordpress.com/2010/04/23/strikkefasthed/

    Strikkepindene er bare lækre. Og som min kloge far siger: "Godt værktøj er det halve arbejde"!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret, Anne Dorte. Det er vigtigt. Heldigvis strikkede jeg lige nøjagtig som man skulle ifølge opskriften. Det tog jeg lidt som sejr (selvom det nok mere er en tilfældighed) :-)

      Og som Gitte lige mindede mig om, så kan jeg jo glæde mig over de lækre strikkepinde, når jeg laver mine fremtidige strikkeprøver :-)

      Slet
  4. for søren da nogle lækre sager du har fået dig der.
    Mine hænder kribler...
    De er bestemt ikke til at leve uden. Engang var lykken, for mig, andres aflagte pinde, fordi jeg synes at de kunne være lige så gode som nogle nye. Sådan har jeg det bestemt heller ikke mere. Mine strikkepinde bliver passet på som mine dyre pensler. de skal nemlig nusses om og hvad vil være bedre en sådan en fin kasse til de kostbare grejer.
    Tillykke med det,o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har haft det på nøjagtig samme måde, Hanne. Min Oldes gamle hæklenåle kunne da være ligeså gode som de dyre Clover - troede jeg. Min bedstemors gamle strikkepinde kunne være lige så gode som de dyre KnitPro. Men det er de altså ikke. Jeg beholder selvfølgelig de gamle, men jeg kan tydeligt mærke forskel. Ikke mindst i wiren, der er meget mere fleksibel og ikke bøjer i en underlig vinkel, når man strikker.

      Slet
  5. Hold da helt op nogle lækre strikkepinde du har fået fat i. Men kender godt det med at man synes det er lidt fjollet at give så mange penge for hobby ting, men når man har prøvet en bedre kvalitet, så er der ingen vej tilbage. Glæder mig til at se den færdige sweater.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret. Jeg er kommet forbi "The Point of No Return" :-D

      Slet
  6. Jeg brugte selv måneder på at overbevise mig selv om, at det var unødvendigt med dyre strikkepinde; det lykkedes ikke, så jeg købte den samme kasse, som du har - og jeg er helt vild med dem og køber jævnligt flere str pinde og flere wirer

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da heldigt, at det ikke lykkedes :-D Jeg glæder mig også til at få suppleret samlingen lidt :-)

      Slet
  7. Dejlige farver du har valgt til din striktrøje!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Puk. Det tog mig også lang tid. Jeg kunne ikke vælge mellem den rosa og en petroleumsblå. Men jeg tror det bliver godt. Og så kan jeg jo bare strikke en mere, hvis det endelig er :-)

      Slet
  8. Lækkert grej. Og hey... Tillykke med fødselsdagen. (Anne har sladret) ;O)
    Kh. Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Malene :-D Og ja, grejet var til dels en fødselsdagsgave til mig selv.

      Slet
  9. Sikke da en fin kasse, gætter at det er en fødselsdagsgave til dig selv.
    Hørte i radioen i morges at du har fødselsdag i dag, stort tillykke herfra ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det nemlig, Trine :-)
      Haha - sjovt at du har hørt det i radioen. Tak for tillykke :-)

      Slet