Sider

søndag den 20. maj 2012

Strikkeprøve

Strikkeprøver....det er sgu ikke lige mig. Men jeg har lært ude hos Trine og Jane, at man SKAL lave en strikkeprøve. Okay - jeg er jo stadig nybegynder, så jeg gør, som eksperterne siger - og desuden så er det her garn for lækkert til at fjumre rundt. Det skal være ordentligt. Men nu hvor jeg sidder her med strikkeprøven, melder der sig nærmest flere spørgsmål end svar. Jeg har hårdt brug for æstetisk vejledning.



Planen er at strikke en oversize cardigan til mig selv. Selve cardiganen bliver grøn og hvid. Ribben bliver rosa. Her kommer spørgmålene:

#1 Skal jeg strikke den i mønster eller bare striber? Jeg er i tvivl om, det bliver for gnidret med mønsteret. Det er et meget lille udsnit af det her, men man får lidt af ideen. Måske er der ikke nok kontrast mellem den grønne og den hvide til, at det bliver rigtig pænt med mønsteret.

#2 Hvordan ser det ud med strikkefastheden? Jeg lurer på, om jeg skal gå et halvt nummer ned i pindstørrelse (Fordi det er jo slet ikke uoverskueligt at strikke en voksencardigan på pind 2½....ahem).

#3 Dobbelt eller enkel rib?

#4 Er det ikke bare de lækreste farver, du nogensinde har set? Ej, okay. Det behøver du faktisk ikke svare på, for her er jeg faktisk ret sikker i min sag. Så pyt med, at det nok kommer til at tage en evighed at strikke den her cardigan. Alene farverne gør det besværet værd.

P.s. Jeg er gået i gang med overvejelserne om denne her cardigan, fordi min norske sweater volder mig store kvaler. Jeg tror, jeg bliver nødt til at pille mønsterdelen op igen...eller jeg har nok besluttet mig for at gøre det. Jeg kan bare ikke tage mig sammen til at gøre det.

14 kommentarer:

  1. Lækre farver helt sikkert Asli. Er det det der skønne plantefarvede garn? Og hvor køber man det?

    Jeg synes, at mønsteret forsvinder lidt. Måske vil en halv pind ned hjælpe, men striber vil helt sikkert også være frækt. Hvis du strikker striber, kan du godt beholde fastheden.
    Oh helt sikkert dobbelt rib. Det er altid pænest - synes jeg:)

    Kh C

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Cecilie
      Ja, det er det plantefarvede garn, som Louise (garnoggammelt.blogspot.com) har farvet. Du kan finde hendes kontaktoplysninger på hendes blog - du kan følge linket til hende fra hendes kommentar lige herunder, hvis det er :-)

      Slet
  2. 1: Jeg tror jeg ville vælge striber! Det er som om mønstret forsvinder lidt, hvilket måske er fordi garnet er forholdvis tyndt.

    2: Jeg ville gå ned til en pind 2½ - også selv om det tager lang tid. Jeg har med min stribede kjole (som pt. ligger og venter på at jeg får delt op til ærmer) strikket mindst en stribe om dagen, og så går det faktisk ret så hurtigt. Bare du sørger for at du skal strikke ret hele vejen, så går det som en leg!
    Hvis du vælger at strikke den på en pind mindre, så tror jeg at farverne vil stå skarpere mod hinanden, og så kan det måske være at mønsterstrik alligevel vil være en fed ting!.

    3: Jeg er klar til dobbeltrib - har et eller andet med at enkeltrib bedst passer til børnestørrelser, og at dobbeltrib/tribbelrib passer bedst til voksne.

    4: Jeg så stolt og glad over at du er så begejstret for mine farver! Det gør mig virkelig glad - og sætter så utrolig mange tanker igang. Jeg vil SÅ gerne gøre noget med i det med farvning, og håber på at kunne presse mere tid ind til farvning her i løbet af sommeren.

    De varmeste kram Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Søde Louise!
      Tak for dit grundige svar :-) Jeg er stadig ikke helt sikker på mønster vs. striber. Men jeg har bestemt at gå ned i pind 2½ (gulp!) og så må det tage den tid, det tager.
      Jeg har desuden svaret på din spændende mail.

      Slet
  3. Jeg vil vælge dobbelt rib, og ikke ændre på pinde størrelse.
    Så er jeg jo vild med at strikke mønster, så det ville jeg vælge.
    Mht din norske sweater, så sig til hvis der er noget vi kan hjælpe med...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jane
      Mht. den norske: Trine målte på skidtet til sidste strikkecafé og jeg har strikket mønsteret strammere end det ensfarvede. En del. Og det kommer nok til at se tosset ud. Jeg prøvede at bilde mig selv ind, at det nok ville rette sig, når den blev færdig, men det bliver ikke godt. Så jeg må strikke mønsteret på en halv pind tykkere, hvilket var Trines råd. Æv. Men ellers bliver jeg bare træt af trøjen, når den er færdig.

      Slet
  4. 1: jeg synes faktisk at mønstret er fint. Så gå med det! Tror også det kommer bedre til sin ret, hvis du...
    2:... gå ned en halv str i pine. Du bliver så meget gladere for det- er jeg sikker på.
    3: Helt klar på din dobbeltrib.
    4: MEGA smukt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for svarene. Jeg går en halv str. ned. Overvejer stadig striber vs. mønster...for fanden! Bare jeg kunne bestemme mig :-)

      Slet
  5. Det kan godt betale sig med en strikkeprøve ,o)
    hilsen Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt sikkert, Mona Elisabeth. Men en favoritøvelse, det bliver det alligevel aldrig for mig :-)

      Slet
  6. 1: helt klart striber, syntes det giver en feder effekt, og at farverne bedre kommer til udtryk.
    2: syntes strikkefastheden ser fin ud :)
    3: helt klart dobbelt rib til voksen trøje
    4: de er mega fede de farver.. hvilken type garn er det??

    og hvor øv med din norske sweater.. men jeg syntes også mønsteret ikke passer helt med opskriften.. men har prøvet at få det til at gå op der hvor ærmerne alligevel skal sættes på :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for svarene :-)

      Det er plantefarvet uldgarn, som Louise har farvet. Det er hende, der har skrevet den anden kommentar til dette indlæg, så du kan evt. følge linket der videre til hendes blog.

      Mønsteret snyder, fordi monstrene under armene ikke skal strikkes helt ud. Det tog mig også fire forsøg at få det på plads. Så derfor er det ekstra træls at skulle trevle hele molevitten op igen.

      Slet
  7. Ej Asli, den trevler du simpelthen ikke op. Hvis der er problemer med den, så giv den til mig - den er så fin og skal slet ikke pilles ved.

    Kram fra Camilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg trevler den op for at strikke den igen. Så jeg beholder den. Men jeg har bare behov for at gøre noget andet, inden jeg går i gang med at trevle op. Det gør alligevel lidt ondt, selvom jeg ved, at jeg ikke kommer til at bruge trøjen, hvis ikke jeg gør det.

      Slet