Sider

søndag den 23. september 2012

Restetæppe aka. prøvebillede-tæppet

Restetæppet er blevet færdig i løbet af weekenden, og jeg er blevet godt tilfreds med det. Der er lige tilpas med spræl i det, synes jeg. 

Det ser sådan her ud:

Min veninde gjorde mig opmærksom på, at det minder lidt om prøvebilledet på tv i gamle dage. Det er godt set, synes jeg,

Tæppet måler ca. 100 cm x 75 cm.

Hvis du vil lave dit eget, er det ret nemt:
Du skal bare bruge nogle bomuldsrester i forskellige farver. Dem, jeg har brugt, har en løbelængde på omkring 160 m pr. 50 gram. Jeg har så strikket 30 firkanter, der er 40 masker i bredden og 76 pinde i længden. Rundt om er der hæklet en kant i fastmasker - tre runder med hvid og tre runder med sort. Hvis du spekulerer på, om du har garn nok, kan jeg oplyse at mit tæppe vejer 460 gram. Så kan du jo selv regne lidt på det.

Da jeg viste de første lapper frem, var der en der spurgte til sammensyningen. Jeg har taget nogle billeder undervejs, mens jeg syede lapper sammen. Dem viser jeg en af de kommende dage.

P.S. Jeg leger lidt med et nyt billedformat til bloggen...Jeg har ikke endeligt besluttet, om jeg skifter format - jeg går og mærker efter, hvad jeg synes om det. I hvert fald orker jeg ikke at ændre billedformatet bagudrettet, og det vil udfordre mig lidt, hvis der skal være størrelsesforskel på billederne på bloggen, kan jeg mærke. Nå, men det var også bare for at sige "Undskyld jeg roder lidt - jeg bygger om (måske)".

45 kommentarer:

  1. Kun du kan få noget så lækkert ud af en bunke bomuldsgarn! Hvor ER det fedt!!

    SvarSlet
  2. Hvor er det flot...det minder helt klart om prøvebilledet ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg sys, som sagt, også, det er ret godt set :-)

      Slet
  3. Det er bare blevet helt fantastisk skønt! Normalt er jeg ikke så vild med sådan nogle meget klare farver, men det her tæppe kan bare et eller andet helt vildt dejligt. Er også vild med idéen med at det bare er rester.

    Klem Pernille - pescno.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Altså jeg ville nok heller ikke have et stue-tæppe i de her farver. Men et børnetæppe går an :-)

      Slet
  4. Det er virkelig blevet godt!! ...Måske man selv skulle til bunds i restekurven?! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan anbefales! Det er meget tilfredsstillende at lave noget, af garn der ellers bare ligger og fylder :-)

      Slet
  5. Hvordan er lapperne sat sammen?
    Trine

    SvarSlet
    Svar
    1. Og det er super flot

      Slet
    2. Tak, Trine :-)

      Der kommer et indlæg i dag om sammensyningen.

      Slet
  6. Virkelig flot tæppe. Og dejligt anderledes, end det man ser mest! Kh Maria

    SvarSlet
  7. Det er et af de fedeste prøvebilleder jeg har set længe :o) Skøn idé :o) Jeg kan ikke strikke, men måske noget lign. kan laves i hækling ???
    KH Anette.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan stensikkert også lave det i hækling :-) Det bliver måske lidt mere stift i strukturen, men det handler nok bare om at bruge en lidt større nål, end garnet egentlig er beregnet til :-)

      Slet
  8. Det er super fedt !
    hilsen Mona

    SvarSlet
  9. Imponerende! Sikke et farverigt og sprællende tæppe - tænk, at du har strikket det af rester :)

    SvarSlet
  10. Kanon tæppe!! Jeg glæder mig til at se hvordan du syer sammen!!
    Solhilsner
    Stine

    SvarSlet
    Svar
    1. Altså jeg har ikke revolutioneret sammensyningsmetoden, men jeg tænkte, at jeg lige ville vise det alligevel, fordi der jo var en, der spurgte om det :-)

      Slet
  11. Super flot tæppe, bliver i godt humør af at se på det.

    SvarSlet
  12. Svar
    1. Tak for det, Maria (eller er det MariE? - undskyld jeg ikke kan huske det!) :-)

      Slet
  13. Årh det er fint - elsker de stærke farver!

    SvarSlet
  14. wauw hvor det er flot!!
    Tillykke med det :)

    SvarSlet
  15. Er du vimmer hvor er det FLOT! Er vildt imponeret!

    SvarSlet
  16. Det er bare superfedt, Asli! Og flot at du har brugt rester til det. Jeg SKAL også i gang med nogle af mine rester snart:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Havde du ikke gang i noget? Jeg husker det som om, du var i gang med et resteprojekt...

      Slet
  17. Synes virkelig det er blevet et godt resultat! Over vejler lidt om jeg skal lave noget lignende, har også en masse små rester af garn i skuffen som bare venter på at blive brugt til et eller andet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan anbefales. Det er mægtig tilfredsstillende :-)

      Slet
  18. Tæppet er virkelig flot. Jeg bliver i godt humør af at se på alle de farver. :)

    SvarSlet
  19. Hvor er det villdt fedt. Hvilken størrelse pind har du brugt???

    SvarSlet
    Svar
    1. Nå ja. Vigtig info. Det er pind 3 :-)

      Slet