Sider

onsdag den 27. februar 2013

Min strikkebog

Jeg har tidligere vist min lille sorte bog med hækleopskrifter frem. Nu er jeg så også begyndt på en sort bog med strikkeopskrifter, for selvom jeg stadig er novice udi i strik, synes jeg, det er ret sjovt at samle opskrifterne ét sted...og så synes jeg i hemmelighed, at det også er lidt hyggeligt at tegne de færdige projekter, selvom jeg ved gud ikke er nogen særlig dreven tegner.

Diagrammet til navnet har jeg kopieret ud af en bog og samlet med tape. Det er sat ind i bogen her med clips. Så grundig er jeg heller ikke, at jeg sidder og tegner det ind i selve bogen.


Som I kan se, er ingen af opskrifterne i bogen raketvidenskab. Men jeg håber på, at der med tiden kommer lidt mere avancerede ting til. Så kan jeg også se tilbage på min udvikling som strikker på den måde.

Papirerne til højre er en opskrift, som jeg ikke har været heeelt grundig nok med at få skrevet ned undervejs. Den skal nok lige strikkes igen, hvis den skal ind i bogen, tror jeg. Indtil da får de lov at ligge i løs vægt i bogen.

5 kommentarer:

  1. Imponerende med så meget orden. Jeg faldt også totalt på halen, første gang jeg så din hæklebog. Mega tjekket!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nogen ting er der orden i, typisk de ting, jeg synes, er sjove. Andre steder er der relativt kaotisk :-D

      Slet
  2. Altså hvis du siger du er nybegynder, så ER det jo raketvidenskab :o)
    sådanne mønstre er da for viderekommende :o)
    god ide med sådan en lille sort bog.
    jeg har to mapper - en til afprøvede opskrifter, og en til de uafprøvede ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jooo, men tæpper osv. det er jo som regel bare firkantede stykker. Derfor ikke raketvidenskab :-)

      Det er smart med de to mapper. Det tror jeg også, jeg vil lave!

      Slet
  3. Wauw, hvor ser det flot ud! Det er svært at tro, at du er nybegynder, så flot ser det ud. Det tæppe der, har du en opskrift, du vil dele? Det er meget smukt!

    SvarSlet