Sider

mandag den 23. september 2013

Fanø-strik 2013

Så oprandt weekenden med Strikkefestivallen endelig og nøj, hvor har vi hygget os i det lille sommerhus i Sønderho!

Her er lidt billeder fra weekenden og til sidst lidt refleksion over arrangementet:
Louise strikker i Amazonen.

Min mor havde sørget godt for os, så der var lasagne, vi kunne varme, da vi ankom fredag aften. 
 
 Den første workshop, jeg deltog i, handlede om strik med perler.

Lidt af Louises plantefarvede (g)uld og hendes "pralecirkel" med farveprøver.
 
Trine vinder garn op i en f****** fart.

 
Anne og nyt garn.

Inspiration fra anden og sidste workshop: I snoninger.

Amazonen i venteposition ved færgen. Vi ventede "kun" i 1½ time.

Weekendens øveprojekter. Jeg glæder mig til at komme i gang med to nye teknikker.

Og hvad synes jeg så om at være på festival?
Jeg synes, det var MEGAfedt at være sammen med de skønne damer i sommerhuset, og det var nogle rigtig gode workshops, jeg var på. Der var gode (og tålmodige) undervisere, der var klar med instruktion i de grundlæggende teknikker, men som også kom med inspiration til selv at lege med metoderne. Principielt synes jeg ikke, der er nogen metoder, der er for gammeldags eller umoderne. Det handler bare om at finde den rette måde at anvende dem på - og det synes jeg er rigtig sjovt.

Jeg kunne godt have tænkt mig, at der var mere fokus på det at være fælles om at strikke eller hækle. Mit indtryk var, at mange sad i deres sommerhuse og strikkede med en flok veninder (og det hyggede jeg mig bestemt også gevaldigt med), men når man lissom lykkes med at samle SÅ mange strikkere på et sted, hvorfor så ikke udnytte det til at lave nogle helt vilde strikkeforsamlinger, hvor flere tusind strikkere strikker samtidig? Eller en strikkegudstjeneste i Sønderho kirke? Eller en strikkekoncert? En strikkepicknick? Et strikke-orienteringsløb? Et eller andet sjovt og anderledes, som man netop ville have mulighed for i de skønne rammer, som Fanø giver? Leg dog (lidt mere) med mulighederne! Det ville være min opfordring til arrangørerne til de kommende festivaller.

19 kommentarer:

  1. Jeg vinkede vildt til dig - jeg så Baronen komme kørende på vej mod Sønderho fredag sidst på eftermiddagen :-)

    Er helt vild med dine forslag til aktiviteter, gad god deltage der :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej, altså! Det så jeg ikke. Jeg var nok travlt optaget af at holde udkig efter vores sidevej :-)

      Slet
  2. Tak for skønt selskab, kæreste Asli! Er så glad for vores weekend og de mange grin, fibre, mad, strikkepinde, ideer, oplevelser, og meget mere som fulgte med damernes kølvand. Jeg nød at få min første kørertur i Baronen, og at være festivaljomfru var ikke så slem, så længe det var sammen med dig/damerne. Og super billeder - jeg havde et smil på læben under hele indlægget. Og tak for dine billeder af garnet - er virkelig så glad for at I kunne lide det, og de mange søde ord. Det betyder meget for mig!

    Varme kram og tanker
    Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, søde Louise. Jeg nyder også altid dit dejlige, rolige selskab. Jeg glæder mig til at følge med i dit bredbåndsprojekt og til næste gang, vi kan ses :-)

      Slet
  3. Det er nogle gode forslag til forbedring af festivalen, men er der penge i det for Christel og hendes mand, for det er dem, der har overtaget festivalen? Jeg synes nemlig den er blevet for kommerciel. Vh Lykke

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det skrev så du og ikke jeg ;-) Men jeg har nok også tænkt noget derhenad :-)

      Slet
  4. Lutter gode forslag ! Min veninde og jeg talte også om, at det kunne være godt med et blogtræf nu vi var der - fx på en af cafeerne. Der er i hvert faldt lidt ideer at arbejde videre med. Hyggeligt at hilse på dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kunne faktisk være ret sjovt at se, hvor mange der blogger til sådan et arrangement! :-)

      Slet
  5. Fede forslag! Gad vide om man ikke også kunne samle en del strikkere til bare et enkelt arrangement med et fedt tema a la det du nævner? Jeg melder mig frivilligt til at prøve det på Nordsjælland engang jeg får tid og overskud ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kunne man sikkert godt! Jeg gad egentlig godt prøve det af....der mangler bare liiiiige de der ekstra 8-10 timer i døgnet :-)

      Slet
  6. Gad så godt med næste år... hvor lyder det mega skønt!!
    Og hvor ville det være dejligt med fællesarrangementer...
    Solhilsner
    Stine

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ville også gære det endnu federe at være på festival :-)

      Slet
  7. Vi havde en herlig weekend. Vi styrtede rundt til alle udstillinger lørdag, uden at have styr på noget som helst. Det var tæt på umuligt at få et overblik. Og vi hyggede os gevaldigt netop i vores eget lejede sommerhus og med ture langs vandet. Jeg ville også ønske, at der blev noget fælles-noget, som du foreslår. Noget, som er uafhængigt af, om man når at få en workshop.
    Dejligt selskab, men lidt skuffende hvad angår selve festivalen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også, der manglede noget overblik - hjemmesiden var desværre ikke så informativ. Men vores lille strikkefestival i Sophies Hus var en stor succes :-)

      Slet
  8. Hej Asli
    Hvor var det ærgerligt, at jeg ikke var lidt mere opmærksom ... det er sq ikke så nemt at genkende folk in real life ;o)
    Jeg kan se at ideen om et lille blogtræf, er blevet nævnt som et forslag, til næste strikkefestival. Det kunne også være en god ide, at os de blogger kunne have et skilt på med "jeg blogger", så vi kan genkende hinanden. Men det kan vi jo bare selv tage initiativ til.
    Ellers synes jeg at dine ideer er super gode. Mere fællestrik, det kunne være sjovt ;o)
    hilsen hende den søvninge, Hanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha. Det er helt okay. Der var da også bare HELT vildt mange indtryk inde i den hal!
      Det er lidt sjovt med "jeg blogger"-skiltet. De prøvede det for nogle år siden til Kreative dage i Fredericia - det skulle næsten have et forsøg på Fanø også :-)

      Slet
  9. Hej allesammen. I kunne jo se, om I kan samle en flok, der måske kunne tænke sig at dukke op på øen allerede torsdag om et år eller to. Jeg vil gerne lægge lokaler til til en omgang fællesstrik torsdag aften - bare I så kan tage en stol med allesammen. Jeg har jo nogle kvadratmeter at boltre mig på, så der kan sidde mange her hos mig. Det kunne være rigtig hyggeligt, men det er nok nødvendigt, at jeg ved, hvor mange der kommer... Tror I, det kan lade sig gøre? Hilsen Lene, Kunstladen

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da et forsøg værd. Og tak for det fornemme tilbud - jeg skal lige gjort op med mig selv, om jeg kommer til Fanø næste år. Men hvis jeg gør, så skal jeg nok kontakte dig :-)

      Slet
    2. Det lyder dejligt. Det kunne da være smadder hyggeligt for os allesammen... Hilsen Lene

      Slet