Sider

mandag den 14. oktober 2013

Farveinspiration og en anbefaling

Det er ingen hemmelighed, at jeg er mere end almindelig begejstret for Louises plantefarvede uld - jeg har efterhånden et pænt lager, men jeg bliver stadig fristet til at købe flere vidunderlige farver. Det er meget inspirerende med så lækre materialer. Senest er den sarte rosa kommet til, og jeg drømmer om at strikke en prik-trøje fra Babystrik på pinde 3 af det sammen med det grønne, som er farvet med gråbynke. Jeg skal bare lige bestemme mig for, hvad den tredje farve skal være. Måske en grå? Eller en mørkere rosa? Jeg har begge farver i Louises uld.


Nu har du også muligheden for at få fingrene i Louises garn, hvis du skal til Kreative Dage i Fredericia d. 25.-27. oktober. Hun kommer nemlig med på Fox og Janes stand om fredagen (dvs. d. 25. oktober). Jeg kan desværre ikke selv komme derover, men måske er det meget godt, for jeg har efterhånden ikke mere lagerplads. Men både Fox og Jane og Louise har mine varmeste anbefalinger, så jeg kan kun klappe i mine små hænder over deres parløb i forbindelse med messen. Tag derhen og grams, for pokker!

12 kommentarer:

  1. Efter at have set dit billede har jeg brugt lang tid på at undersøge hvordan man rent faktisk plantefarver. Det er jeg nødt til at prøve på et tidspunkt, jeg synes alle resultater, jeg ser, er helt vidunderlige!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også en skøn måde at bruge naturens ressourcer på. Jeg har selv dårligt plads til det, men hvis jeg havde bare lidt mere plads, så ville jeg også kaste mig ud i det :-)

      Slet
  2. Hvor er de smukke - og hvor ville jeg elske sådan en cardigan til min datter...

    Hmm, måske den mørkere rosa, eller måske en anden grøn nuance?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er stadig i tænkeboks over farvekombinationen, men jeg tror, at det nok skal blive rigtig fint. Modellen er jo supersød :-)

      Slet
  3. Så flotte farver, og sikke en fin trøje. Tror jeg ville vælge en grå. Får da helt lyst til selv at gå i gang...Hvor langt op går opskriften?

    SvarSlet
    Svar
    1. Grå er jo fin til alt. Det kan godt være, jeg ender på den. Opskriften går op til 2 år i denne bog, men i hendes nyeste "Børnestrik på pinde 3½-4", går den op til 8 år :-)

      Slet
  4. Det er godt nok nogle usandsynligt lækre farver, og Louise's garn er jo altid fantastisk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kunne ikke være mere enig :-)

      Slet
  5. En grå eller gråblå vil garanteret være fin :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kan godt være, jeg skal satse på den grå :-)

      Slet
  6. Nøj hvor er det smukke farver! Mit bud ville være bordeaux - den farve ville være fin sammen med :-)

    SvarSlet
  7. Jeg var der og jeg gramsede :-) jeg købte også :-) også til en prik cardigan, dog i andre farver. Jeg er helt og aldeles solgt i de fine farver og skal have flere med tiden. Apropos hjerner der får gode ideer, når man i forvejen har gang i alt for mange projekter...det blev da kun VÆRRE af at se Louise' garn :-) jeg fik lyst og ideer til de første 3-4 projekter. Så kender det kun alt for godt. Glæder mig til at se din cardigan og høre, hvordan det går med at klippe op. Jeg skal lige færdig gøre et par ting inden jeg må gå i gang med den. Men har du lyst, kan du følge med på instagram (ksomkarla).
    Kh Sofie

    SvarSlet