Produktionen af små barselsgaver fortsætter. Jeg er blevet inspireret af Christina, som har haft gang i en storproduktion af de fineste djævlehuer, som snart kommer til salg inde hos hende. Effekten med at skifte farve på vrangsiden er rigtig sød synes jeg, og når jeg skal lave næste hue, vil jeg prøve at lave den sådan.
Huen er strikket i grå Babyalpaca og farveskiftende Arwetta. Jeg har brugt denne opskrift, men bare strikket den i retriller i stedet for at strikke glatstrik. Sokkevanterne er også lavet i Babyalpaca - opskriften er fra All you knit is love.
Det er sjovt med sådan noget farveskiftegarn...det kan virkelig dele vandene - også for mig. Denne her version, kan jeg imidlertid rigtig godt lide.
Sættet skal gives til et par, som ikke ved om de får en dreng eller en pige. Personligt synes jeg, at alt det der med drenge- og pigefarver er temmelig pjattet. Men hvad nu hvis modtagerne ikke synes det... Hvad siger I? Findes der stadig drenge- og pigefarver her i 2013? Og skal man tage højde for den slags, når man giver gaver, eller skal man bare give gaver ud fra, hvad man selv kan lide - også selvom de ikke kan byttes?
Jeg synes det er gået helt over gevind med drenge og pige farver. Hvis man ved at dem der skal have gaven, går meget op i det med farverne, ville jeg nok forsøge at vælge en lidt neutral farve, det kunne jo også være rart at det kan bruges til mere end et barn og tænk hvis man fik et barn med et andet køn næste gang.
SvarSletDet er også bare gået op for mig, at det der med neutrale farver alligevel er relativt. F.eks. synes nogen, at rød er en "pigefarve"...Det undrer mig :-)
SletJeg synes vi skal gå til kamp mod de drenge/pige-farver. Det er helt fjollet. Synd for både farverne og børnene at blive sat i bås på den måde.
SvarSletWord! :-D
SletJeg bruger det, der er pænt. Men jeg kommer aldrig min dreng i lyserød f.eks.
SvarSletTilbagemeldingerne herunder viser også, at det klart er lyserød, der deler vandene mest :-)
SletDen er super fin! Og kan sagtens gå til både drenge og piger. Jeg tror det med farver går mest på drenge i pigefarver og ikke så meget omvendt. Og igen det rykker sig også hele tiden, for hvem skulle have troet at lilla blev en drengefarve ;)
SvarSletJeg tror, du har ret. Og jeg håber da, det kan rykke sig endnu mere :-)
SletFør jeg fik min søn synes jeg virkelig det var tåbeligt med drenge og pige farver og min mand og jeg har haft flere diskussioner omkring emnet. Men da jeg så en dag hentede drengen i vuggestuen og han havde fået et par pink lånebukser på virkede det bare så forkert på en eller anden måde. Jeg må indrømme at jeg nu ikke kan finde på at give ham lilla eller lyserød/pink på - måske det er en anden sag når han bliver ældre - og man ikke på samme måde risikere et "hvor er det en sød pige du har" kommentaren :) - jeg ved det ikke, men det må tiden jo vise.
SvarSletHaha! Sød historie med lånebukserne :-D
SletMin 7-årige søns yndlingsfarve er lilla. Og han tør stå ved det, selvom man ikke ser mange drenge i lilla her i Schweiz. Det er altså skørt det med drenge- og pigefarver!
SvarSletDet er fedt, at han tør være anderledes :-)
SletDen er rigtig fint. Og fin til både drenge og piger. Jeg går nu heller ikke vanvittig meget op i drenge- og pige-farver, men synes at pigers "finere" udseende ikke går så godt til de mørke og dystre farver. Drenge er oftere "mere rå" og kan bedre bære sort, mørkegrå mv. Mine baby-drenge har sjældent brugt helt mørke farver, for jeg synes det var for barsk til dem. Det er først nu hvor Bertram er blevet større.
SvarSletDet kan der være noget om. For mig er det noget med nuancer...Jeg synes, de huer du har lavet med rosa er rigtig fine, men den der pastella-lyserøde, som man nogle gange møder til piger, kan jeg overhovedet ikke holde ud. Men det kan sagtens have noget at gøre med, hvad man kombinerer det med :-)
SletTror måske man skal lade være med at kalde det "drenge og pige farver" når børnene er små, og så lære dem at farver er for alle. Mon ikke det kun er den lyserøde farve der skiller sig SÅ meget ud, at det lige netop er den farve man ikke giver en dreng på?
SvarSletJeg er helt enig. For min skyld kan vi sagtens droppe "pige- og drengefarver". Det er hermed vedtaget :-)
SletHaha, der går jeg nok mod strømmen. Jeg synes klart at der er pige/drenge farver til de helt små. Men det er kun fordi jeg ikke synes om kommentaren "hvor er hun sød" om min baby dreng ;o)
SvarSletJeg hørte forleden, at indtil 1920'erne var rød og især lyserød betegnet som en drengefarve, mens blå var beregnet til pigerne! Dengang var årsagen, at de røde farver var "stærke", mens de blå var "rolige". sjovt, som sådanne opfattelser kan skifte :)
SvarSletJeg vil/må lige høre om du har forkortet udgaven lidt - jeg har lige lavet en djævlehue efter denne opskrift og den er ligesom større end selve hovedet - kan også ses på biledet fra hjemmet. Dvs den sidder ikke helt til over det hele. men topper ligesom ovenpå hovdet. ;o)
SvarSletEj hvor er den fin den hue!
SvarSlet