Sider

torsdag den 27. marts 2014

Hvad ville I gøre?


I husets stue er der en rigtig flot murstensvæg i den ene ende. Den var møgbeskidt af sod og støv og gammel nikotin, men min mor har kæmpet en brav kamp mod skidtet, og det har gjort alverden til forskel. Men der er desværre stadig en sodaftegning over pejsen, som vi ikke kan slippe af med. Vi overvejer nu, hvad vi skal gøre ved den, og er kommet frem til følgende løsningsmodeller:

- Finde noget rundt at hænge op over pejsen. De tidligere ejere havde en kobber gong-gong (!) hængende men selvom kobber er på vej tilbage, så var den alligevel liiiiiige lidt for retro til vores smag. Men måske kunne vi finde noget andet i nogenlunde samme størrelse.

- Male murstenene indenfor cirklen. I så fald ville vi forsøge at ramme den grå farve fra pejsen og kun male murstenene - ikke fugerne. Jeg tror, det kunne blive fint, men samtidig er jeg også nervøs for at male på stenene, for så er der ingen vej tilbage.

- Lære at leve med aftegningerne.

Hvad ville du gøre? Og måske kan du komme i tanker om en helt fjerde løsning, som vi ikke har tænkt på. I så fald må du endelig fortælle om den!

UPDATE:
Hey, fedt med så mange svar allerede! Tak fordi, I gider! Men jeg kommer lige med en lille uddybning her. Jeg skulle selvfølgelig også have skrevet, hvilke løsninger, vi har overvejet, men IKKE kommer til at vælge.

- Vi kommer IKKE til at male alle murstenene. Jeg kan godt lide væggen som den er nu - bare ikke den brune sod-aftegning. Hvis vi maler noget, bliver det kun stenene inden for den cirkel, hvor det er værst.

- Vi kommer IKKE til at få vandskurret eller pudset væggen. Smag og behag er forskellig, og jeg er ikke til vandskurrede vægge.

64 kommentarer:

  1. Sådan en tingest havde vi også i stuen. Vi bankede pejsen væk, min man (som er murer) vandskurede de gule mursten og efterfølgende har vi malet dem og indsat en brændeovn... Udgivelsen af varme fra en pejs er ikke optimal siger de kloge :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Noget helt andet er at der ligger enorme mængder af støv og skidt fra brændeovnen i rillerne på murstenene.... Uf det blir du træt af at støvsuge :)

      Slet
    2. Jeg har desværre været uklar i mit indlæg, og det beklager jeg. Men jeg har præciseret det nu :-) Jeg er ikke til vandskurrede vægge, men sådan er vi jo så forskellige. Og mht. pejsen, så gør den der indsats faktisk, at den varmer rigtig fint.

      Men jeg synes nu, det kunne være en fin løsning med en brændeovn i en niche. Det er godt nok ikke på tapetet ligenu pga. økonomien, men måske på sigt :-)

      Slet
  2. Jeg ville male væggen. Jeg tror det vil være svært at undgå sodaftegninger osv. hvis man hænger noget nyt op

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ville klart ikke forbedre situationen, hvis man hang noget nyt op. Men vi ville undgå at se på det gamle sod. Og det ville være en æstetisk forbedring, synes jeg :-)

      Slet
  3. Jeg ville også male væggen. Så i et eller andet boligprogram at de malede murstensvæggen inde i stuen, det blev rigtig flot. Og hvis i forsøger at ramme samme grå farve som pejsen, så kan det ikke gå helt galt - så tror jeg det bliver vildt flot. På den grå væg ville en mindre kobber ting (end gong-gong'en) være super skøn :-))))

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi maler i hvert fald ikke alle murstenene, men måske på den ene væg hvor pejsen er... Uuuh, det er svært, synes jeg :-)

      Slet
  4. Vandskure - og evt. male bagefter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Njaa....jeg er ikke så meget til de der vandskurrede vægge. Jeg har opdateret indlægget lidt, så det fremgår. Det skulle selvfølgelig have stået der fra starten :-)

      Slet
  5. Jeg ville male hele den del af væggen hvor brændeovnen er. Ikke kun sod-cirklen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har vi også overvejet... Overvejelserne fortsætter. Det er godt nok svært at tage stilling til :-)

      Slet
  6. Jeg ville male hele væggen. Og måske tag en chance med en lidt mørkere farve end første indskydelse :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis vi maler noget, bliver det nok kun, der hvor pejsen sidder. Men det er også bare lidt af en beslutning, synes jeg :-)

      Slet
  7. Jeg ville helt sikkert male hele væggen. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hmm....vi kommer nok ikke til at male alle murstenene. Det ville jeg synes, var synd :-)

      Slet
  8. Jeg ville vandskure alle mursten væggene og male dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er ikke så meget til vandskurrede vægge. Jeg kan nemlig rigtig godt lide murstenene. Jeg har opdateret indlægget, så det fremgår nu, men tak fordi, du tog dig tid til at skrive. Det er superfedt at høre tilbagemeldinger! :-)

      Slet
  9. Den hurtigste metode er at få skåret en cirkel i metal hos en smed.
    Male den enten i grå, eller orange ligesom spærrene på billedet, eller sort.
    Og så lime den på. Så kan den være et "kunstværk" i stuen. At male murstenene
    er temmelig arbejdskrævende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har vi også overvejet. Det kan sagtens være, at det bliver løsningen :-)

      Slet
  10. Jeg ville leve med det. Jeg ville under ingen omstændigheder male murstenene, jeg har endnu til gode at se et sted, hvor malede mursten har set godt ud.

    synes Jannies svar med noget der machter spærrene er en rigtig god idé, hvis I vil have det skujlt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tænkte nok, du ville skrive noget lignende :-D

      Vi kommer IKKE til at male alle murstenene. Men jeg har overvejet, at male et cirkelformet felt, der hvor soden er værst. Som en effekt. Men som udgangspunkt kan jeg godt lide murstensvæggen, og for mig er den en vigtig del af huset :-)

      Slet
  11. Jeg tilslutter mig Fru Forstad:-)

    SvarSlet
  12. Jeg ville male hele væggen....

    SvarSlet
    Svar
    1. Hmmm....det tror jeg ikke, det bliver til. Men måske et cirkelformet felt. Nu får vi se. Det kan være, vi lærer at leve med den, når vi får vores møbler ind :-)

      Slet
  13. Hej Asli
    Jeg ville prøve dette: http://www.braendeovns-shoppen.dk/produkter/107-vedligeholdelse/304-sod--og-universalrenser---1-liter/
    Mvh, Julie

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har prøvet en lignende model fra Flügger. Det tog noget, men ikke det hele. Og det er kradse sager, så vi tør ikke blive ved med at skure med det...

      Slet
  14. Hej Asli!

    Jeg har da slet ikke fulgt ordentligt med. Stort til lykke med huset - hvor ser det fantastisk ud! Og den lille plet der - den skal da dækkes af noget hjemmenørklet med garn - ala et moderne ryatæppe? Det ville da passe godt ind i stilen? Og så i nogle orange nuancer, der matcher spærene?

    Knus Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det, Mette :-)

      Det kunne bestemt også være en mulighed! I hvert fald indtil vi finder på noget mere permanent :-)

      Slet
  15. En grå plade, samme bredde som pejsen og op til kanten af væggen. På sådan en plade kan hænges diverse udsmykning, som let kan skiftes, hvis det bliver sodet til

    SvarSlet
  16. Lev med det... ofte er det sådan i starten, at man fokuserer på de ting, man ikke selv har haft indflydelse på... sådan er der også lidt ting i vores hus, men med tiden "hører" de ligesom til, fordi de er en del af det liv, der er levet i huset, inden man selv kom til... Jeg ville leve med det - og glæde mig over den smukke væg med den ekstra "deltalje" ...
    Skønt med jeres nye hjem - og skøn skøn bjælke i loftet.
    Kh. Kristina

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har sikkert ret! Vi venter i hvert fald nok med at tage endelig stilling til noget, før vi har fået vores møbler ind :-)

      Slet
  17. I kan designe jeres eget kæmpestore vægur. Så bliver cirklen til en urskive, og hidden in plain view. Se her, der er endda nogen der har lavet et ur ud af filt - det er lige dig.
    http://idenyt.mobillos.dk/xarticles.asp?articleid=31233__viivilla-dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Æv, linket funger ikke...

      Men et stort ur er ikke en dum ide. Måske kan jeg få der Mann med på et kuk-ur...sandsynligvis ikke.

      Slet
  18. Ved ikke om det virker, men prøv at smør fast brun sæbe på stenene, lad det blive på i 24 timer eller mere også vask det væk. Har tidligere brugt denne form til at fjerne Maling på kobber som var vokset fast og det virkede helt vildt godt så man kan ha lov at håbe. Væggen er flot og tror det vil være ærgerligt at begynde at male.

    SvarSlet
    Svar
    1. Brun sæbe har jeg også brugt til maling på metal. Men jeg ved ikke, om jeg tør smøre det på stenene...men det kan selvfølgelig lige undersøges. Tak :-)

      Slet
  19. Jeg er også til at male væggen. Vil I ikke male det hele, kan man nøjes med det stykke væg hvor ovnen er .. :o) - men det bliver nok svært at komme udenom fugerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Et pillearbejde i hvert fald. Men det er jeg jo vant til :-D

      Slet
  20. Jeg tror, jeg ville gå for en metalplade af en art - nok malet sort - men hellere rektangulær end rund. Muligvis skåret til, så den den kan danne en ramme om hele pejsen fra toppen af sodpletten og helt ned til gulvet.. KH Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Flere foreslår noget lignende, og det er måske ikke en dum ide. Vi er i tænkeboks! :-)

      Slet
  21. jeg kan godt lide murstensvæggen, men ville nok ikke kunne live med sodpletten. Tror jeg ville prøve en lignende metode: http://www.beneathmyheart.net/2012/08/how-to-white-wash-brick-bathroom-update/ , først inden jeg malede væggen hvor pejsen står.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er faktisk ikke en dum ide, eftersom væggen jo allerede er hvid! Den skal bestemt overvejes. Tak!

      Slet
  22. Nå, du udelukkede de ting jeg synes ville være super flot ;) Jeg synes soden er til at leve med, men hvor er det ærgerligt at man kan se hvor "gong gongen" har hængt. Hvis det skal males, så tænker jeg at det er vigtigt det bliver en meget mat maling og at den måske forsigtig duppes på med en svamp. Både for at holde det så mat som muligt, men også fordi jeg tænker det er den bedste måde at undgå at male fugerne. Jeg tror det giver det bedste resultat at male hele pejsvæggen. Resten kan godt bare forblive som det er. Held og lykke med projektet. Glæder mig til at se udfaldet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den gonggong er simpelthen det mærkeligste indretningsvalg nogensinde. På flere måder. Dels har det helt klart forværret situationen med soden og dels var den skruet direkte ind i væggen, og dels så det bare gakket ud. Haha.

      Slet
  23. Har læst i læst dette tip ? http://www.wikihow.com/Clean-Soot-from-Brick. Ret harmløst med sæbe og salt.
    Jeg er lige ved at boble over af ideer, men de er jo kun gode hvis de er brugbare ;-)
    Ideen med et stort ur, hvor der ligesom kun er en ramme, direkte på væggen og viserne i midten, så lader i bare plet være plet. En rund stålplade, eller 2 af de halv kugle formede, man bruger på væggen ved komfur / kogeplader og med en hylde på midten.
    Træ plade eller andet materiale, som baggrund for et stort billed collage.
    Et stort rund spejl uden dikkedarer eller med en fancy ramme.
    Et stort gammelt stald vindue malet sort.
    Og så er der jo helt klart mulighed for dine egne kreationer, hvad enten det er rundt eller firkantet.
    Pil eger af et cykelhjul og mal den. Væv med garn, som i 60érne.
    Held og lykke med jeres projekt. Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Vild vejledning der. Men det kan da godt være, vi skal give det et forsøg.

      Og tak for de mange ideer :-)

      Slet
  24. Jeg ville male fra ca 10 cm ud fra pejsen og så hele vejen op til de øverste sten der ligger på den anden led. En mørk koksgrå farve og så sætte små hylder op inde for det areal oven over pejsen. Kun til små ting og sager men de har også brug for en særlig plads. Det kunne være så pænt og så var man fri for at male hele væggen. Kh Mai-Britt

    SvarSlet
  25. Hejsa, jeg ville lade væggen være. Jeg har selv pejs og malede væggen over pejsen. De mørke "pletter" kommer igen efterhånden som I bruger pejsen. En pejs er vildt hyggelig, men egner sig ikke til husejere, der går ind for en total pletfrit hjem. Personligt synes jeg, det er en charmerende detalje, som afspejler et levet liv med pejsehygge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nu ikke fordi, jeg er pletforskrækket. Hvis bare det havde været en jævn plamage og ikke en tydelige aftegning af gonggongen... Det er svært at forklare :-D

      Slet
  26. Min søde mand spørger om I har prøvet med saltsyre?
    Og nej nej - ikke male!

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi prøvede med noget megakradst noget fra Silvan i hvert fald. Det tog en del, men ikke det hele.

      Slet
  27. Tillykke med huset!

    I kunne beholde pletten og betragte den som en naturlIg ramme. Enten til noget indenfor eksempelvis et ur (allerede foreslået), levende lys, familieportrætter eller noget helt tredje. Ellers kunne man lege med noget udenom, platter måske.

    Held og lykke

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ender nok også med, at vi beholder den :-)

      Slet
  28. Cirklen er jo lidt bredere, end brændeovnen, så det får nok nemt overbalance. Det har det jo allerede, som det ser ud nu. Jeg ville overveje, at male stenene grå i en høj firkant, der starter helt nede ved gulvet, og tage den halve stens bredde ved siden af brændeovnen med. Indenfor firkanten over ovnen male hvide sten (eller evt. guld?) og så hænge billeder eller andet inde for det hvide felt. Jeg ville synes det kunne betale sig at klippe papir eller andet ud og hænge op først, for at afprøve farver, former, bredde og samspil med det omgivende rum. Sort eller en mørkere grå kunne måske også komme på tale.
    Mvh. Anne Sofie

    SvarSlet
    Svar
    1. Guld går der Mann aldrig med på. Selvom jeg nu godt kan se ideen med noget lignende. Vi er lige i tænkboks over det hele lidt endnu, tror jeg :-)

      Slet
  29. tjek I hus til Halsen på dr.dk...der er et hus, hvor de maler sort fra gulv til loft på stenene rundt om selve brændeovnen og hvidt på de andre sten...det ser altså sygt godt ud, og designeren Anders forklarer endda hvorfor...de lægger også noget på gulvet, så det hele går op i en højere enhed. Er tilgængeligt på dr.dk...ved godt du ik vil male, men tro mig, det vil du, når du har set programmet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hmmm...jeg må vist se det, før jeg tror, at jeg får lyst til at male det hele :-D

      Slet
  30. Jeg ville vandskurer noget af væggen, men lave noget med skarpe kanter, så kan du male det i forskellige farver, efter hvad du er til. Det er en "nem" måde at forny stuen på. Evt. lave en spids kant fra de muresten som vender på siden, og over til hvor den væg stopper, og lave igen en skarp kant over til pejsen, så de vandskurer alt over pejsen, og en trekant ud, man lader resten af den væg med pejsen være i muresten. Håber du forstår hvad jeg mener.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror, jeg forstår det. Tak for ideen :-)

      Slet
  31. Du skal vaske væggen igen i saltsyre og vand i en blanding som bliver mildere og mildere, det vil sige først 2 dl til en litter vand så 1 dl til en liter vand så ½dl til en liter vand og derefter vand, masseres ind med en kalkebørste med lange børster, det er et vådt arbejde, men som niece til gamel murer så ved jeg det virker, tag først det midfarvede og derefter hele væggen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er også en anden, der foreslår saltsyre. Det vil jeg lige læse op på :-)

      Slet
  32. Hej Asli,
    Det er svært dilemma, og sikke mange gode forslag, du allerede har fået:-) Jeg er sikker på, at I finder en god løsning. Giv det tid og sæt evt. noget midlertidigt op - så dukker den rigtige løsning nok op på et tidspunkt, når I er faldet lidt mere på plads. Jeg ville forsøge mig med nogle af rådene om nye metoder til at vaske af :-)
    Glæder mig til at læse med om jeres renoveringsproces.
    Knus Anne-Mette

    SvarSlet