Sider

søndag den 6. juli 2014

Projekt parcelhus part 7

Sommeren er lige så stille ved at sænke sig over den lille parcel. Vi arbejder dog stadig begge to - der er endnu noget tid til vi har ferie - og sideløbende arbejder vi på huset med god hjælp fra mine forældre i weekenderne.

Apropos sommer, så har vi fejret midsommeren ved at holde Skt. Hans for nogle venner. Det var lidt primitivt midt i vores byggerod, men på en måde så gjorde det det også ret hyggeligt, og ungerne havde en fest med at løbe rundt om huset og lege gemme. Det lover allerede godt for fremtidige arrangementer.

Vi har også været i IKEA ca. 2000 gange siden sidste update. Det ville være smart, hvis deres smarte lagerstatus-system rent faktisk virkede *hosthost*. Men så er det jo heldigt, at vi er glade for at spise kjöttbullar...

Kampen er sat ind mod savsmuldstapetet, der er sat op i værelserne. Jeg er ikke stor fan af det, men jeg kunne måske leve med det, hvis det ikke var sat usandsynligt sjusket op. Så det må ned. Vi var begyndt at kratte det ned med en spatel, men det ville jo komme til at vare resten af vinteren over med den fart, så nu har vi investeret i en tapetafdamper. "Så har man ligesom også den til en anden god gang".

Jeg har "indrettet" lidt mere ude i drivhuset. Mine forældre har nemlig medbragt et bord, som jeg har købt for ca. 15 år siden på et loppemarked. På en måde så må det være meget rart for dem, at jeg nu omsider har brug for/plads til nogle af alle de ting, de har opmagasineret i årevis.

Fra Skt. Hans aften - med byggerod i baggrunden.


Den famøse afdamper...med hjemmelavet kondensopsamler nedenunder.

Vindruer coming up.

"Sildekassebordet", kalder min far det.

Tomaterne er nu i sæson. Malerpinden er min vandstandsmåler til kapillærkasserne.

12 kommentarer:

  1. hvor er det bare virkelig skønt at følge dig i projekt parcelhus. Nyder at følge med på sidelinjen og få en masse idéer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have, Sine. Jeg kunne se, at du var på højskole... misundelig.dk! :-)

      Slet
  2. Flashback! Sådan et rundt orange havebord havde vi også, da jeg var barn!! Sjovt at gense!
    Puh ja, kommer godt nok lige et år tilbage.. selvom vi vist var noget lettere stillet mht istandsættelse.. Men det kan også have sin charme at byde indenfor i flytte- og byggerod og det giver "nye gode minder" til hukommelsen :-)

    Hygsomt at følge med :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcist! Nye dejlige minder :-) Ikke mindst fra byggeprojektet i sig selv.

      Slet
  3. Hvor ser det bare hyggeligt ud og hvor er dine druer store! Håber vi kan finde ud af noget med en sommerfest ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber også, vi kan overskue noget snart. Men der er bare så mange ting hele tiden...

      Slet
  4. Dejligt som det går derudaf for jer. Det er et super fint bord til drivhuset det "sildekassebord" :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, ja. Man skulle tro, jeg altid havde vidst, vi ville købe det her hus med det her drivhus :-)

      Slet
  5. Wow, lækkert drivhus :-)
    God fornøjelse med tapetet...der er noget af et arbejde at gå i gang med :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det hjalp gevaldigt med afdamperen :-) Men ja, det er et varmt slid.

      Slet
  6. Byggerod eller ej, det ser ualmindelig hyggelig ud... ;o)
    - Og det lyder som om, det stille og roligt skrider fremad....

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis. Med streg under stille og roligt :-)

      Slet