Jeg har hæklet en lille sol, som spiller "You are my sunshine", når man trækker i den hvide snor. Og når jeg nu var i gang, kunne jeg ligeså godt skrive opskriften ned, hvis andre kunne tænke sig at lave en magen til. Den er ret simpelt lavet, så man kan snildt lave sådan en lille sol på en enkelt regnvejrssøndag.
Du skal bruge:
Ca. 50 gram gult garn.
Lidt orange garn.
Lidt rosa garn.
2 sikkerhedsøjne med en diameter på 8 mm.
En spilledåse (kan f.eks. købes via Ebay).
Fiberfyld.
Rødt broderigarn
Hæklenål str. 3 og 2.
Forkortelser:
fm = fastmaske.
stm = stangmaske
dstm = dobbelt stangmaske
km = kædemaske
Du begynder med at lave selve solen i gult garn. Den er hæklet i to dele og i dobbelt garn på nål nr. 3:
Lav 2 dele således:
Omg. 1: Lav 6 fm i en magisk ring (6).
Omg. 2: 2 fm i hver fm hele vejen rundt (12).
Omg. 3: *1 fm, 2 fm i næste fm* x 6 (18).
Omg. 4: *2 fm, 2 fm i næste fm* x 6 (24).
Omg. 5: *3 fm, 2 fm i næste fm* x 6 (30).
Omg. 6: *4 fm, 2 fm i næste fm* x 6 (36).
Omg. 7: *5 fm, 2 fm i næste fm* x 6 (42).
Omg. 8: 42 fm (42).
Omg. 9: *6 fm, 2 fm i næste fm* x 6 (48).
Omg. 10: *7 fm, 2 fm i næste fm* x 6 (54).
Omg. 11: 54 fm (54).
Omg. 12: *8 fm, 2 fm i næste fm* x 6 (60).
Omg. 13: *9 fm, 2 fm i næste fm* x 6 (66).
Omg. 14: 66 fm (66).
Omg. 15: *10 fm, 2 fm i næste fm* x 6 (72).
Omg. 16: *11 fm, 2 fm i næste fm* x 6 (80).
Omg. 17: 80 fm (80).
Bryd garnet og hæft ende.
Sæt sikkerhedsøjnene fast på den ene gule del, der hvor du synes, det giver det fineste udtryk.
Nu skal delene hækles sammen. Det gør du med dobbelt garn i orange. Stadig på nål nr. 3:
Læg de to gule dele over hinanden vrang mod vrang. Hækl en række med fm, hvor du hækler gennem begge de gule dele samtidig. Begynd i bunden af figuren og midtpå.
Sådan her:
Inden du har hæklet hele vejen rundt, skal der fyld i figuren og spilledåsen placeres i midten af fyldet med snoren ud i bunden ml. de to gule dele. Når fyld og spilledåse er på plads hækles resten af omgangen og garnet brydes.
Nu skal der hækles solstråler med dobbelt garn i orange. Begynd i første maske i den orange omgang. (Grunden til, at der ikke fortsættes direkte over i en ny omgang, er, at vi gerne vil have et lille hul i bunden af solen, hvor spilledåsens hvide snor kan køre uhindret. Grunden til, at vi ikke bare vender med en lm og hækler den anden vej, er at takkerne så kommer til at vende vrangsiden fremad).
Altså: Begynd i første maske i den orange omgang og hækl således:
Spring 1 fm over, *1 fm, 1 stm, 1dstm, 1 stm, 1 fm* i næste fm, spring 1 fm over, 1 km i næste fm, spring 1 fm over, *1 fm, 1 stm, 1 dstm, 1 stm, 1 fm* i næste fm, spring 1 fm over... osv. til omgangen er slut. Bryd garnet og hæft ende.
Her kan du se, hvordan takkerne er placeret. Den første nål i hækleretningen viser den fm, der skal laves en takke i, den næste i hækleretningen viser den fm, der skal laves en km i.
Lav til sidst 2 kinder med rosa garn og nål nr. 2:
Omg. 1: Lav 6 fm i en magisk ring (6).
Omg. 2: 2 fm i hver fm hele vejen rundt (12).
Omg. 3: *1 fm, 2 fm i næste fm* x 6 (18).
Bryd garnet og brug enden til at sy den fast til solen.
Broder en mund med rødt broderigarn.
Den er godt nok fin......
SvarSletTak skal du have, Inge :-)
SletHvad hedder sådan en spillemåde når du søger på eBay?
SvarSletHej Mette
SletDu kan bl.a. finde dem her: http://www.ebay.co.uk/itm/Sankyo-Cord-Rope-Pull-String-Music-Box-Baby-Bed-Doll-Bell-Kid-Toy-Brahms-Lullaby/261589381121?_trksid=p2045573.c100033.m2042&_trkparms=aid%3D111001%26algo%3DREC.SEED%26ao%3D1%26asc%3D20131017132637%26meid%3Dce9761d35d73449aa238f9aa3143747f%26pid%3D100033%26rk%3D1%26rkt%3D1%26mehot%3Dpp%26sd%3D261589381121
Bemærk, at jeg ikke selv har handlet der. Jeg købte min i en hæklegruppe på Facebook, men det er samme model.
Hvor er den fin:-)
SvarSletSuper sød. 👍😄
SvarSletMange tak, Heidi :-)
SletEj hvor er den skøn ven :-)
SvarSletHej Asli
SvarSletHvor har jeg meget at takke for / du var min underviser i Allinge 2014 til strikkefestival - mit spørgsmål er at du har hæklet en stjerne som dåbsgave, men denne opskrift er en sol
Hvordan finder jeg opskrift på stjernen??
Hvis du har Instagram så prøv at tjek mine ting på @mosterpis alt dette er komme pga dig, så mange tsk
Hvor stor er solen i diameter? :-)
SvarSletHvor er den fin :) Tak for du deler opskrifter :)
SvarSlet