Nu vi er ved indgange i forbindelse med parcelhuset, kan jeg lige så godt vise vores entre frem også.
Vores entre har egentlig stået færdig længe, men der har manglet en vigtig detalje. Vi har nemlig været så heldig at få de oprindelige plantegninger til huset fra de tidligere ejeres børn. Vi besluttede, at det ville være en fin gestus at hænge en plantegning op i entreen, men vi manglede en ramme, der passede i målene. Nu har jeg endelig fået bestilt en, og tegningen er kommet op at hænge.
Som alt andet i vores hus greb arbejdet med entreen om sig. Den oprindelige plan var bare filt på væggene og maling. That's it! Men da vi havde fået slebet og lakeret gulvene i stue og køkken så de gamle fliser altså lidt trætte ud. Samtidig var det blevet vinter, og temperaturforskellen på trægulvet og fliserne kunne mærkes helt op i tandhalsene, når man kom gående henover det. Derfor besluttede vi at hugge gulvet op og få isoleret rigtigt og lagt gulvvarme. Det betød også, at der skulle lægges nye fliser. Her valgte vi dog nogen, der mindede om de gamle i udtrykket. De nye fliser viste sig til vores store overraskelse at være uhyggeligt besværlige at lægge. Hvem kunne have gættet, at store fliser er mere besværlige end små? De ganske få kvadratmeter tog to weekender at få på plads.
Et lille før-billede inkl. creepy cotton coat... En ret stor del af entreen blev før brugt på en bøjlestang. Jeg er fan af, at man kan gemme sit rod væk i skabe (og med rod mener jeg her: uæstetiske vinterjakker, vanter mm.), så derfor kom min oldemors klædeskab til at stå i entreen som garderobeskab. Det passer perfekt ind ml. de to vægge. Da vi lagde nyt gulv, kunne vi have valgt at sløjfe den ene væg, men jeg elsker, at vores hus har så mange forskellige nicher, der kan ramme møblerne flot ind. Det kan være, jeg laver et blogindlæg bare om det.
Efterbillede.
Indretningen i entreen er ordnet stort set uden nyanskaffelser. Det store skab er et arvestykke fra min oldemor...
...Knagerne hang i lejligheden. Spejlet hang på mit teenageværelse, og den lille hylde under er købt brugt via Instagram. Det samme er Disney-bøjlerne.
De store gulvvaser havde jeg på lager (igen, hvor må det være rart for mine forældre omsider at få tyndet ud i de ting, jeg har haft opmagasineret...)
Jeg synes, det er ret hyggeligt med den gamle plantegning. I salgsopslaget til vores hus stod der, at man evt. kunne rive det ned og bygge nyt. Jeg er stadig så lykkelig over, at vi kom forbi, inden det blev aktuelt, og det minder denne tegning mig dagligt om.
Som altid, er det fantastisk hvad i får lavet, med tanke for det originale . Super løsning.
SvarSletTusind tak skal du have :-)
SletDet er rigtig rart du vælger at dele Jeres ombygning med os andre.
SvarSletDer er virkelig gode ideer som kan bruges - og det med den gamle plantegning af huset er genialt - måske jeg skulle finde vores frem :-)
Synes du bevarer gode værdier i huset og elsker ombygningen er gjort, så man alligevel har bevaret det "retro-agtigt" :-)
Tak, Lone! Hvor er jeg glad for, at du skriver det. Det er lige præcis det, vi har prøvet på :-)
Sletdet ser godt ud.
SvarSletMange tak, Mona :-)
Slet