Sider

onsdag den 15. maj 2013

Boganmeldelse: Strikketips

Strik er ikke en absolut videnskab. F.eks. kan man strikke vrang på to forskellige måder og få samme resultat, man kan slå masker op på flere måder og der er mange andre eksempler. Den slags kan gøre det lidt svært for nybegyndere, som forsøger at decifrere deres første strikkeopskrifter, for opskrifterne forklarer ikke nødvendigvis hvordan, man skal gøre det, der står i opskriften. Det tager den for givet, at man kan. Jeg har selv prøvet mig frem med god hjælp fra forskellige videoer rundt omkring på nettet og selvfølgelig også fra mere erfarne strikkere i mit netværk, da jeg for ca. to år siden for alvor begyndte at strikke. Men nogle gange sidder jeg stadig lidt med fornemmelsen, at jeg ikke er helt sikker på, hvordan det egentlig skal se ud, når "man gør det rigtigt".

Nu har Klematis udgivet en god lille hjælper. Strikketips hedder bogen, som koster 100 kr. Bogen tager over der, hvor almindelige strikkeskolebøger slutter. Dvs. den har ingen forklaringer af, hvordan man strikker ret og vrang, men en masse tip til de der ting, der lige giver strikken den sidste finish. Jeg har allerede fået et par aha-oplevelser i forhold til ting, jeg slet ikke havde overvejet at spørge om.

Herover kan I se et billede af indholdsfortegnelsen, så I kan danne jer et billede af, hvad man kan blive klogere på i bogen. Den kommer vidt omkring med grundige forklaringer, der netop ikke tager for givet, at man kan regne ud, hvordan "man selvfølgelig gør". Det er sådan en slags "der er ingen dumme spørgsmål" i bogform, som fungerer godt, synes jeg.

Bogen er godt illustreret med fine informative billeder - og selvom jeg stadig er stor fan af video-instruktioner på nettet, så tror jeg helt sikkert, at denne her bog kommer til at følge mit videre strikkeri som et nyttigt opslagsværk.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Det med småt: Jeg har modtaget et eksemplar af bogen fra forlaget for at kunne anmelde den.

4 kommentarer:

  1. Sys Fredens laver så gode bøger.
    Måske man også skulle have fingrene i denne her...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hun gør, Emilie. Jeg har flere af dem og de holder bare! :-)

      Slet
  2. Skide godt fif! Jeg skal da også have den bog! Skal vi ikke snart holde strik-i-solen-og-drik-kaffe-date igen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var ret sjovt, at jeg fik bogen, lige som vi havde talt om det der med, at strikkeopskrifter godt kan være indforståede. Og jo! Vi skal helt klart snart date igen. Jeg skal jo høre om Barcelona :-)

      Slet