Sider

søndag den 19. maj 2013

Mit "nye" soveværelse

Ja, jeg bor jo altså stadig det samme sted, men det føles alligevel anderledes - på den gode måde.

Mit soveværelse er udover soveværelse også krea-værelse, walk-in-closet og pulterkammer. Men med 2 x 4 meter er der ikke meget plads at gøre godt med. Tidligere havde jeg en loftsseng fra IKEA, men jeg blev SÅ træt af at kravle i seng. Jeg kunne imidlertid ikke se andre løsninger og derfor måtte loftssengen blive. Men da Anne og jeg var i New York fik jeg pludselig en lys ide. Hvad med at bytte om på tingene, så sengen var neden under krea-området? Jeg luftede ideen for mine forældre, og de var heldigvis med på at hjælpe mig med at lave ændringerne - selvom det vist kostede min stakkels far en del søvnløse nætter at regne den ud.

Det tog ca. fire dage at lave ændringerne, og det havde selvfølgelig ikke været muligt uden mine forældres store hjælp. Så tusind tak, mor og far!! Det er blevet SÅ supergodt og lige præcis, som jeg havde forestillet mig det. Det er blevet meget mere lyst og lækkert og det føles som om, der er meget mere plads.

Se bare her:


Der er blevet bygget et repos, som er en halv meter højt. På det står mit sy-bord og skænken, som tidligere stod langs væggen lige inden for døren.


Sengen er så i en skuffe i reposen og kan trækkes ud. På billedet herover kan I se mit tøjskab som står i soveværelsets hjørne ind mod stuen. Som I kan se, er der kun lige plads til at min 140 cm seng kan være der.

Sengeskuffen bliver trukket ud med to læderstropper /-håndtag.

Og så er der selvfølgelig alt mit krea-dims, som stadig er i rummet:


Den fine akryl-cirkushest har jeg købt af Julia og den anden sprællemand er vist fra Bob Noons butik på Matthæusgade. 

De tre sjove mænd herfra (jeg ved ikke, om hun stadig laver dem) hang tidligere lige over skænken.  

Napoleon og Cæsar planlægger stadig deres næste træk...

Arvestykke og hæklet inspiration fra Camilla og Lea.

Nye hvide opbevaringskasser fra IKEA. Modellen hedder Pluggis.

Vindueskarmen er pludselig kommet ned i gulvhøjde. Jeg tænker, at jeg skal have mig en lille hyggelig plads her, hvor jeg kan sidde og strikke/hækle/gruble over verdens gang. Jeg skal bare lige have lavet mig en pude.


Samtidig har jeg fået ryddet en del ud i lageret, så jeg nu kun har de krea-ting tilbage, som jeg faktisk kunne tænke mig at bruge. Det giver også en del luft. Jeg er totalt klar til at kaste mig ud i nye kreative projekter. Juhuu!

81 kommentarer:

  1. Hvor er det dog en super god idé.
    Jeg er ikke sikker på, at jeg ville bryde mig om at sove i en skuffe men det er en fed idé alligevel :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mht. skuffefornemmelsen, så synes jeg faktisk ikke, det er så slemt. Der er meget mere luft her end i den gamle seng, som jo var helt oppe under loftet. Der kunne man tale om en "kassefornemmelse" :-)

      Slet
  2. Hvor er det blevet fedt. Hvor er din kommode fra på reposen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Lise. Kommoden er såmænd bare fra IKEA. Modellen hedder Mandal :-)

      Slet
  3. Hvor er det blevet godt. Jeg tror, det er mere fantastisk IRL end på billederne! Du må være enormt glad for dine forældre i disse dage

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er OGSÅ glad for mine forældre i disse dage :-D Og ja, det er meget bedre i virkeligheden, end billederne kan vise.

      Slet
  4. Super smart, og ja new yorkerne tænker anderledes kreativt for at udnytte deres små flats så hvorfor skulle vi skandinavere ikke også? Tumbs up :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, New Yorkerne er kreative mht. boligindretning. Men det var faktisk i en udstilling på MOMA om skandinavisk design, at jeg fik ideen :-)

      Slet
  5. Hvor ser det lækkert ud Asli. Sej idé din kreative kvinde:)

    SvarSlet
  6. Det er da blevet så fedt! Er sikker på du nok skal få udrettet en masse kreativt. Nu håber jeg bare at jeg kan finde ud af at blive inspireret til lignende indretning af små rum... ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inspirationen er i hvert fald til fri afbenyttelse :-)

      Slet
  7. Det er godt nok blevet fint. Kan godt forstå du er glad for det. 👍

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er helt oppe i skyerne over det :-)

      Slet
  8. Uh Tetris på den fede måde :D Den vil jeg lægger på beboernes facebok side - sit soveværelse er nemlig tæt på størelsen af vores stue/soveværelse...

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, ja. Tetris er meget rammende. Og vis endelig frem, hvis det kan inspirere andre :-)

      Slet
  9. Det er da blevet mega godt Asli! God inspiration :-)

    SvarSlet
  10. Avra, hvor er det godt tænkt!
    Det er lige til Ikea Hackers (hvis altså det er lavet med ting fra Ikea).
    Her kan man virkelig tale om god udnyttelse af rummet.
    Og du skal da helt klart lave dig en lækker pude til vindueskarmen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selve reposen er lavet med alt mulig andet. Men alle møblerne er fra IKEA. Så det kan da godt være, at IKEA-hackers kan bruge ideen :-)

      Slet
  11. Super god idé!!! Godt tænkt!!

    SvarSlet
  12. Hvor ser det godt ud! Supersej far, du har dig...

    SvarSlet
    Svar
    1. Megasej far! Han kan lave alt! :-)

      Slet
  13. Fed fed idé Asli. Det er dælme godt tænkt! Det glæder jeg mig til at se rigtigt. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Og jeg glæder mig til, du kommer på besøg igen! :-)

      Slet
  14. Småt men godt : ) Virkelig fin løsning. Tak for kigget! Og godt tænkt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeps. Småt men godt er meget rammende. Men det føles alligevel større nu :-)

      Slet
  15. Virkelig god idé! Den skal helt sikkert tænkes ind i min nye lejlighed!

    SvarSlet
  16. Det ser rigtig fedt ud, og så er det altid dejligt med inspiration til alle os, som altid kunne bruge flere kvadratmeter i vores hjem :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg efterhånden lidt af en ekspert udi lokaloptimering, så hvis det kan inspirere andre, er det da kun godt :-)

      Slet
  17. Hold da lige op, hvor er det en fed løsning!
    Kompakt men brugeligt! Og så kan du bogstavelig talt trille i seng, når du bliver for træt til at være krea.

    Fedt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha! Ja. Det er en bonus, som jeg ikke engang havde overvejet :-)

      Slet
  18. Du har jo vendt det hele på hovedet. Hvis jeg var sådan en, som uddelte priser, så skulle du have en på en studs. For det er da for fedt! Dejligt roligt udtryk, nu sengen er væk. Og ovenikøbet ekstra plads til et lille rum i rummet i vindueskarmen. Virkelig godt gået. KH tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg hopper med på Tinas kommentar og hepper for en pris-uddeling MED takketale!
      Det er da blevet SÅ lækkert. Genialt tænkt! Tillykke med det. Kh. Liv

      Slet
    2. Tusind tak, begge to :-) Jeg ville i så fald takke mine forældre for hjælpen til udførslen. Moma i New York for inspirationen. Og Anne for at tage med til New York :-)

      Slet
  19. Hvor er det blevet flot!!! Sikke et dejligt krea/soveværelse!!

    SvarSlet
  20. Intet mindre end genialt! :-)

    SvarSlet
  21. Hvor er det en fantastisk løsning. SÅ godt tænkt!

    SvarSlet
  22. Det ser super godt ud. Lejer du din far ud. Tror nemlig vi ender med en løsning der minder om, hvis vi skal bo her i æsken meget længere.

    FruF

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha. Jeg tror, min far har nok at gøre med at hjælpe med mine skøre indfald. Næste gang skal køkkenet have en overhaling. Stakkels, søde far :-)

      Slet
  23. Hvor er det smart og hyggeligt, rigtig new yorkish;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja. Jeg kan jo desværre ikke komme til New York hele tiden. Så må New York komme lidt til mig i stedet :-)

      Slet
  24. Fuck hvor er det blevet fedt. Sejt tænkt og seje far.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er SÅÅÅ glad for det. Og for min far, som kan lave ALT! :-)

      Slet
  25. Fuck hvor er det blevet fedt. Sejt tænkt og seje far.

    SvarSlet
  26. Tænkte straks på http://www.youtube.com/watch?v=juWaO5TJS00

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er sgu meget smart. Men hvor opbevarer manden sit garn? ;-)

      Slet
  27. Fedt resultat! Da jeg var i New York sidst boede vi på et hotel, hvor tingene også havde flere funktioner. Jeg kan godt forstå, hvor din idé kom fra:-)

    SvarSlet
  28. Hvor er det bare supersmart! Rigtig god ide :-) er vild med gulvet i "kreaområdet" - er det linoleum?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sådan nogle gulvplader med linoelum. Det skal jo være temmelig slidstærkt, når man skal køre rundt på det med en kontorstol :-)

      Slet
  29. Hvor er det blevet fedt og lyst :0) Super sej mor og far <3

    SvarSlet
  30. Fantastisk soveværelse/krearum. Jeg er sikker på at du bliver rigtig glad for din løsning...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg bestemt også sikker på. Jeg er nemlig allerede megaglad for det :-)

      Slet
  31. Det er da bare blevet vildt godt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja. Jeg er også helt vild med det :-)

      Slet
  32. Det er da bare så smart fundet på!!
    Kh Anette

    SvarSlet
  33. Hvor er det smart! Super flot resultat :)

    SvarSlet
  34. Asli det er nok det smarteste jeg har set længe. Præcis sådan en løsning jeg har ledt efter til vores stue som også er vores soveværelse. Det er genialt! Jeg er lige nødt til at sende en mail til dig

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din mail :-) Jeg har svaret på den. Der kommer et indlæg på bloggen med billeder fra processen :-)

      Slet
  35. Det var super godt tænkt med den udtræksseng. Og et flot værelse har du fået :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. Jeg er også mægtig glad for det :-)

      Slet
  36. Hold nu helt op det er blevet lækkert! Der er meget mere ro over værelset nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret. Det er blevet meget mere roligt - eller så roligt som det nu bliver midt i al krea-grejet, ikk? ;-)

      Slet
  37. Det var dog en genial ide! Den kunne jo også bruges på et børneværelse, hvor der nærmest notorisk er for lidt plads på gulvet. Den er lige til at snuppe, den ide!
    Tak for det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kunne være en fin løsning til et børneværelse også :-)

      Slet
  38. Wauw - sikke en fantastisk ide :)

    SvarSlet
  39. Det er simpelthen SÅ rocker-sejt, superfantastiske Asli!! Jeg mangler ord!!!!!!!

    SvarSlet
  40. Hold da op, hvor er det vildt. Dejligt med tips til hvordan man kan udnytte pladsen, hvis man bor småt :) Hvor er du heldig med den far. Det er virkelig godt lavet!

    SvarSlet
  41. HOLD.NU.OP hvor er det godt lavet !!! - tak for tippet :-)

    SvarSlet
  42. Har gået og grublet over, hvordan jeg skulle få plads til alt i mit soveværelse, som også skal rumme kreaplads OG orgel (sådan et har jeg nemlig også ;) ) Var først ude i hævet seng, med opbevaring under, men det gav stadig ikke nok plads, og blev for klemt. En overnatning i sommerhus, hvor det ene mikro værelse, var udstyret med køjeseng med udtræksseng under, gav mig samme geniale ide som dig. Måtte straks i gang med at google, og fandt din blog. Super fed løsning. Viste den til min kære far, som syntes det var genialt lavet. Behøver jeg sige, at jeg GLÆDER mig til at "vi" skal i gang med at bygge ;)

    SvarSlet