Venindefødselsdag

Min allerbedste veninde (Kan I huske dengang i skolen, hvor man kaldte hinanden det?) har fødselsdag i dag. Vi har kendt hinanden helt fra dengang i skolen, hvor vi var teenagere og kiksede og sukkede efter de lækre drenge i klassen. Det er måske derfor, det føles som om, vi har kendt hinanden altid, men det har vi nu ikke helt. Men det er hende, jeg kan ringe til, når det går helt galt og som jeg også forventer ringer til mig. HELDIGVIS er hun også eksilkøbenhavner, for det betyder bare SÅ meget at have hende tæt på. Jeg har jo ingen søskende, men hun er efterhånden lidt som en slags sister-from-a-different-mother.

Anyways, vi skal hygge og i biffen i aften for at fejre - og gaver er der naturligvis også. Den ser sådan her ud, men jeg kan selvfølgelig ikke afsløre, hvad den gemmer. Dog kan jeg sige, at det ikke er hjemmelavet. Og at det samtidig er en tillykke-med-det-nye-job-gave, som jeg håber, kan få hende til at se ekstraskarp ud første arbejdsdag.


Gaven ser sådan ud:

Papiret er fra den svenske butik Lagerhaus og båndet fra Stof og Stil. Kortet er fra Petronella Design og kan købes her. Det er blomsterdamekortet, hvorpå der bl.a. står: "Blomster Dame er meget romantisk af sind" - det passer perfekt på veninden og er i øvrigt temmelig fabelagtigt ligesom alle de andre kort fra Petronella.

Bevis

I min blogbeskrivelse har jeg anført, at jeg broderer, men det kan enhver jo komme og sige, når man ikke beviser det. Derfor er det på sin plads, at jeg viser et af mine største broderiprojekter. Det er en taske, som jeg har lavet for efterhånden et stykke tid siden.

Selve tasken er syet som mulepose i skind og bliver lukket med lyserød elastik fra Stof og Stil. Jeg har syet det som en slags patchwork med skind og broderier. Bag på broderierne er der strøget skind med fixoflex, så de har samme tykkelse, som resten af tasken. Foroven kan du lige skimte et stykke pink skind, som sidder i hver side og holder remmen på plads. Jeg skulle selvfølgelig også have fotograferet foret, som er i pink og rosa nuancer, men så langt tænkte jeg ikke lige i eftermiddags.

Og nu zoomer vi ind på selve broderiet:

Jeg har været i Bedstes gemmer og har der fundet et klokkestrengsmønster med hunde, som jeg så har ændret farverne på, så de er blevet sådan lidt Warhol-agtige. Rundt om er der syet metallic guld. Især guldet holdt hårdt at få syet, for det der metallic-tråd er noget arrigt L*** at sy med, for tråden knækker og deler sig konstant. Men resultatet bliver fint.

Collagen er samtidig min debut med picasa billedredigering - og må jeg i den forbindelse sige: Picasa, hvor har du været hele mit liv? Og ja, det er helt sikkert yesterdays news for resten af blogland, men holddaop! Totalt lækkert arbejdsredskab.

Og nu til noget blær: Jeg blev faktisk fotograferet på Strøget en dag, hvor jeg havde tasken på. Kvinden som fotograferede gik vist på en designskole - det var en rimelig skør oplevelse, hvor jeg først troede, hun var en lommetyv. Men jeg blev simpelthen så overrasket og glad over, at nogen kunne finde på at stoppe mig for at tage billeder af mig - eller okay, nu pynter jeg lidt på historien, for hun tog faktisk kun af tasken, men træerne vokser jo heller ikke ind i himlen, vel?

Nyeste vanter

Weekendens projekt har - udover to fødselsdage - været et par vanter til Anne Apfelstrudel i grå med lilla og grønne trekanter. Farvekombinationen, som er Annes valg, er blevet rigtig fin, synes jeg. Se selv:
 

Her kan I også se, hvordan vanterne ser ud med elastikker i, hvilket de andre vanter ikke havde nået at få, inden jeg fotograferede dem. For enden af elastikkerne har jeg syet trekanter i samme lilla farver, som dem på selve vanterne.

Det er samtidig mit første bestillingsarbejde ever, så jeg er pænt nervøs over, hvad Anne synes. Jeg håber, håber, håber, at hun kan lide dem. Jeg har i hvert fald gjort mig superumage.

Apropos hæklerier...

...så er jeg i gang med et nyt projekt, som kom hop-hop-hoppende ind i mit hovede.

Det bliver til en kanin, når den er færdig. Det her er hovedet (og ikke, som kæresten foreslog, en hjelm). Det går ikke så hurtigt med det ligenu, fordi jeg jo er i gang med at sy vanter.

Men samtidig med at jeg hækler, sørger jeg for løbende at notere, hvad jeg gør, så jeg har opskriften til senere brug. For jeg har hukommelse som en gammel hullet si, og jeg er dårlig til at tælle mig frem til det. Når jeg er færdig, bliver den færdige opskrift ført ind i den lille bog med en tegning af det færdige resultat:

To be continued når hop-hop-hop kaninen er færdig.

Babylopper

Jeg skal til hygge hos en veninde i aften, som er i den lykkelige situation, at hun venter et lillebitte barn midt i oktober. Det bliver simpelthen så spændende med en lille ny i vennekredsen, og jeg har været på rov i mine to yndlingsgenbrugsbutikker under mit sidste besøg i Varde. Man kan snildt finde lækkert tøj til børn i genbrug - der er selvfølgelig også meget, der er slidt til ukendelighed og plettet - men hvis man bare gider rode lidt i bunkerne, er der masser af gode fund at gøre. Således er der nu en hel bærepose med fint tøj på vej til veninden og baby. Og hvis jeg havde kendt barnets køn kunne jeg have fundet meget mere - nu har jeg kun valgt det, der er neutralt i farverne.

Her ser I et lille udvalg af det tøj, jeg har fundet. Cowboybukserne har lave baglommer og vil gøre både en lille og en lille dreng superraffy, synes jeg. Og så kostede de 5 kr. Det samme gjorde Mickey Mouse t-shirten - det er da rørende billigt. Sparkedragten med Mickey måtte jeg give 10 kr. for, og den udør dermed også det "dyreste" fund i hele posen. Det er da genialt til de små størrelser, når de alligevel så hurtigt vokser ud af deres tøj.

Jeg glæder mig til at vise det til veninden - og til hygge...hun har lovet æblekage. SLURP!

Jeg hækler og hækler

...og monterer og monterer på rangler og katte, der skal med på det odensianske julemarked. Men fra i morgen kaster jeg mig over syning af vanter. Her er det, jeg hækler:

 

 Her er katte med stribede badedragter og blomsterrangler, de mangler bare ansigter.

 

Jeg skifter mellem at hækle og montere for afvekslingens skyld. Selvom jeg egentlig skal i gang med at sy, er det mest flokken af hæklede ting, der vokser lige nu, fordi jeg kan have det med, når jeg er ude og fordi man kan hækle en lille smule, når man lige har en halv time. Hvis man ikke har lang tid sammenhængende, kan det ikke rigtig betale sig at hive hele systuen frem.

 

Men endnu et spørgsmål melder sig, mens jeg hækler løs: Gad vide, hvor stort et lager af ting, man skal have med på marked?

Genial med lineal?

Ja, det er så ikke mig åbenbart. Jeg havde jo målt gulvet i campingvognen til at være 90 x 112 cm. Det er det også - på de bredeste steder... Så nu ligger tæppet og folder, der hvor gulvet ikke er så bredt. Fordømt! Men jeg tror, jeg har en løsning, som involverer kantebånd. Men det er da temmelig irriterende, når jeg lige havde forestillet mig, at dette indlæg skulle have titlen: "TADAA!" - det må I altså vente lidt med.

Forløbig ser det sådan her ud:

På plussiden er jeg stadig helt vild med farverne.

Lad mig gøre det kort

En veninde fejrer sin fødselsdag i morgen, derfor har jeg lavet et fødselsdagskort til hende. Lad os bare sige, at hun bliver ca. 39 (+/- et års tid).

Som sædvanlig er det ikke lykkedes mig at fange neonfarven rigtigt. Men kortet er altså chokking-neon-pink. Ret fed farve. Det lille vers har jeg kopieret fra en bog om gamle læsebøger. Tallet er klippet ud i et ark dobbeltklæbende tape og efterfølgende er der drysset glimmer på.

Jeg har også lavet et kort til min morbrors 25 års jubilæum, som bliver fejret på søndag, hvor jeg desværre ikke kan deltage. Det gule er til lageret - jeg skulle jo lige teste den sidste neonfarve også.

Minniefonen

Som jeg også har skrevet om tidligere, er jeg stor fan af ting, der kan gøre hverdagen fabelagtig. En af de ting der er med til at tilføre min hverdag fabelagtighed er minniefonen:

Der er samtidig tale om et af mine - til dato - fedeste loppefund. Og jeg har svært ved at forestille mig en mere fabelagtig telefon.

Kæresten har været lidt mere skeptisk. Men han er varmet lidt op overfor den - dog stadig på det stadie, hvor han synes, den er temmelig fjollet. Det vil jeg sådan set godt medgive, men jeg er vild med at tale i telefon i det lyserøde rør. Det eneste, der ville gøre den mere fabelagtig, var, hvis ringetonen var en Minnie-stemme, der sang, at der var telefon til mig. "Helloooo your phone is riiiiinging" - i Minnie-falset. Jeg må nøjes med en helt almindelig ringetone.

Hvis du har lyst til at vise fabelagtige loppefund frem, skal du være så hjertelig velkommen med et link i kommentarboksen. Det er kun fedt at kunne glæde sig på andres vegne over fantastiske fund.

Det er ganske vist

Iiih der er sket noget vældig spændende i weekenden, kan I tro! Jeg har tilmeldt mig det julemarked i Odense, som Lis fra Karlssons Kludeskab er i gang med at arrangere. Markedet kommer til at forløbe i weekenden d. 19., 20., og 21. november og vil være en skøn symfoni af krea og andre dejlige ting. Jeg skal sælge en blanding af lopper og hjemmelavede ting og jeg glææææder mig allerede meget. Det er ikke min debut, som kræmmer, men det er min debut udi at sælge hjemmelavede ting, og det er meget spændende, synes jeg. Tænk hvis jeg må slæbe hele varelageret med hjem igen....ydrk! Og hvordan mon man egentlig prissætter sine ting rimeligt? Der er mange ting at overveje inden da, og masser af arbejde at kaste sig over. Jeg regner med at fokusere på vanter a la de her, hæklede dyr a la de her og nogle få andre ting også. Men det er svært at begrænse sig. Min hjerne er gået i overdrive og finder konstant på nye ting, det kunne være sjovt at have med. Vigtigst for mig er i hvert fald, at de ting, jeg har med, er af en kvalitet, jeg kan stå inde for.

Her kan du se mig på marked i Esbjerg sidste år:

Der er stadig nogle praktiske ting, jeg mangler at få på plads, men jeg satser på, at det går i orden snart. Og her på bloggen vil I sandsynligvis kunne læse mere om min opbygning af et varelager frem mod markedet. Læs mere info om markedet her.

Haps haps haps, nu ska' vi ha'....

....hasselnøddesnaps!

Eller "nu" er måske også så meget sagt. Der går nok et par måneder endnu, inden den er klar. Men den står og trækker og er klar til mortensaften.

De friske, grønne hasselnødder har jeg fået af min gode ven og med-snapseentusiast Anders i bytte for nogle friske, grønne valnødder fra min fasters valnøddetræ. Det er så hyggeligt at kunne bytte ingredienser, synes jeg, og nu har jeg således to forskellige slags hjemmelavet snaps eller besk, som det vist også kaldes. Anders har et hav af forskellige slags, som står fint til skue hans hjem, så jeg er stadig noget bagud, men min valnøddesnaps er ældre end hans.

Nødderne skal bare skylles og så hele inkl. haser (de grønne blade, der dækker nødden) ned i snapsen (jeg bruger Brøndums), og så skal de trække 2-4 måneder. Jeg glæder mig til at smage på varerne og håber, den bliver ligeså rund og dejlig i smagen som valnøddesnapsen. Og hvis du tænker, at snaps er noget, man kun drikker af pligt til julefrokoster, så er det næsten synd, at jeg ikke kan sende dig en virtuel smagsprøve på valnøddesnapsen. Selv folk, der ikke kan lide snaps, kan nemlig lide valnøddesnapsen. Anders har også lavet en med rabarber og mynte, som helt alvorligt smager som saftevand. Man kunne snildt sælge den til teenagere i en smart emballage på linje med Bacardi Breezere, Mokai, Vodkaklovne og hvad de ellers hedder.

Færdigt arbejde

Så blev jeg færdig med det hæklede gulvtæppe til campingvognen. Jeg er blevet rigtig godt tilfreds med resultatet og jeg klarede det endda uden at få varige men - trofaste læsere vil jo huske, at jeg fik vabler og ondt i hænder og arme, da jeg gik i gang. Men smerte er jo heldigvis ikke andet end svaghed, der forlader kroppen, så det skulle bare hækles væk.

Det ser sådan her ud:

Der sker noget med vinklen på billedet her. Tæppet ser laaangt ud, men det er kun 112 cm i længden - og det dækker altså hele gulvet i campingvognen, og det siger jo lidt om størrelsen på denne.

Jeg endte med at bruge: ca. 3 dynebetræk, 2 lagner og 3-4 pudebetræk. Og jeg har sagt det før, men det er virkelig alle tiders måde, at få brugt gamle betræk, som er blevet lidt falmede i farverne eller bare er for tyndslidte eller umoderne i farverne - og så er det helt gratis, man skal bare lægge nogle arbejdstimer i det. Så endnu engang tak til Trine for ideen.

Indian summer

Kig lige ud af vinduet engang - hvad mener du om det lys? Det er da fantastisk! Jeg har også været træt af, at sommeren tilsyneladende var ovre, og nej, temperaturene er da heller ikke, hvad de har været. Men så meget desto mere lykkelig kan man blive over et par dages indian summer. Denne her tid på året er en af mine favoritårstider. Lige om lidt vil man kunne opleve en eksplosion af farver - og fik jeg nævnt lyset?

Men solen skal nydes nu, for før vi aner det, er det farverige, dejlige efterår blevet til det brune, grå og smattede efterår. Så jeg har hevet hynderne ud på altanen, og nyder en kop te i solen. Og det giver mig også lige lejlighed til lidt show off af de hynder, som jeg for efterhånden flere måneder siden syede til altanmøblerne. Endnu en farveeksplosion:

Min yndlingskrog på altanen, hvor man kan sidde i læ med stængerne oppe. Møblerne er fra Ikea, og bænken er custommade af min far. Jeg ville gerne have en bænk langs glaspladen ind til naboen, men det kunne man ikke få. Så vi købte to anretterborde i samme serie som bordet og stolene, og så fik de savet benene af i den rette højde og den ene blev kortet af i længden. Jep - min far kan lave lidt af hvert.

En gammel klokkestreng er blevet ofret og er havnet på to hynder og en pude.

De flittige kreasyersker kan sikkert genkende stofferne fra Stof og Stils forårskollektion.

Bag på alle hynderne har jeg syet håndtag som matcher med bagsiderne.

Jeg har været meget omhyggelig med kun at fotografere den ene ende af altanen, for i den anden ende hænger de sørgelige rester af mine krydderurter i krukker. De kunne slet ikke lide al den regn, vi fik i slutningen af august, og er nu i en ynkelig forfatning. Enten er de klasket helt sammen ud over kanten på krukkerne eller også er de blevet 1½ kilometer høje med brune blade strittende ud til alle sider. Jeg har opgivet dem for i år og glæder mig i stedet til at skifte dem ud med lyng og pyntegræskar.

Nå, jeg vil tilbage til den der indian summer - så UGH! UGH! herfra...

Min indre økonoma

Jeg er fuldkommen til fals for slagtilbud. Således slæbte jeg i fredags 2 kg. ferskner for en tyver hjem fra Netto. Problemet med den slags tilbud - eller måske det virkelig snedige afhængig af vinklen - er, at man jo ikke kan spise så mange ferskner, inden de ligger og ligner ynkelige kæmperosiner. Og de her ferskner må altså have haft et par dage på bagen, inden jeg fik dem med hjem, for de begyndte at rynke næsten lige med det samme. Ærgerligt! Men så kom økonomaen op i mig. Fandme nej, om jeg vil smide 2 kg. relativt udmærket frugt ud! Frem med den nye syltebog af Anne Hjernøe "Annes søde syltebog" (- jeg er også til fals for lækre kogebøger) og i gang. Og minsandten om der ikke blev fire glas med syltede ferskner...og en lejlighed til at tegne flere etiketter:

Jeg endte med at blande to opskrifter fra Anne Hjernøes bog, så hvis du vil prøve (bare kom i gang, det er let!), skal du gøre sådan her:

1500 g ferskner (skoldede, flåede og udstenede)
1½ l. vand
750 g. sukker (jeg forsøgte faktisk med 600 g. og krydser fingre for, at det er nok til at konservere frugterne)
saften fra 2 limefrugter
2 vanillestænger
6 hele kardemommefrø
Atamon

Man koger en lage af vand, sukker, limesaft og vanillekorn og -stænger og kardemommefrø. Når det koger, putter man fersknerne i og lader det koge op. Så hælder man det op i atamonskyllede glas og lukker tæt til og lader det køle af. Færdig!

Kreamok i weekenden

Jeg har (haft) den mest fantastiske weekend. Jeg er gået i gang med at hækle et gulvtæppe til min campingvogn, alt imens jeg afholdt Rejseholdet-maraton med mig selv.

Ideen til at hækle et gulvtæppe eller en måtte, kom fra Trine fra Hverdagsjunkie. Du kan se den indledende post her. Og her kan du se, hvordan hendes tæppe ser ud i en meget mere fremskreden version. Jeg kunne med det samme se, at det ville være den perfekte løsning til Frøken Blå. For det er lidt et problem, at den ikke er så godt isoleret. Man kan godt sove i den, selvom det ikke er sommer og 30 grader, men pga. den ringe isolering, kan føddernes møde med det iskolde gulv om morgenen få det til at isne helt op i tandhalsene. Men med et dejlig blødt tæppe at sætte fødderne ud på, håber jeg, at det bliver lidt bedre.

Til formålet har jeg klippet samtlige mine gamle sengesæt fra 90'erne i farveskalaen pink/orange/gul/limegrøn op og en del af min mors gamle lagner og pudebetræk fra 70'erne (og bare rolig, jeg klippede kun i det ensfarvede - jeg skulle ikke nyde noget af samtlige kreabloggeres harme, hvis jeg havde klippet i ægte retrostof).

Indtil videre er jeg nået så langt:

Jeg kan godt se, at kanten ser skæv ud på billedet, men det er den altså ikke i virkeligheden.

Jeg hæklede hele dagen i går, men i dag bliver jeg nok nødt til at holde pause. Det er faktisk lidt hårdt at hækle med de tykke stofstrimler, og jeg har begyndende vabler i den hånd, jeg holder hæklenålen med og temmelig ondt i begge hænder, arme og venstre skulder. Det irriterer mig helt vanvittigt, at projektet må stå stille, for jeg har tendens til at blive en lille smule manisk med mine projekter, indtil de er færdige. Men okay, så meget desto mere grund til at holde pause måske.

Så kan jeg til gengæld arbejde videre på et andet projekt med denne her kasse:

 

Det bliver heller ikke færdigt i løbet af weekenden, men fortsættelse følger naturligvis.

Fortsat god weekend, der er stadig masser af søndag tilbage - hvad skal du bruge resten af søndagen på?

Jeg flasher dåserne

Karen Klarbæk har givet en fotochallenge på sin blog, som består i at fotografere dåser. Her kan jeg sagtens være med. Jeg har virkelig mange, for jeg har efterhånden samlet nogle år.

I mit køkken har jeg hylder under vinduet, og det er jo oplagt at stille de fine dåser til skue der. Som I kan se, har jeg mange. Det er ikke alle, der er noget i - og det kan godt gøre madlavningen lidt skattejagtsagtig, hvis man spørger min kæreste.

Herunder kan I se nogle af mine yndlige:

Dåse med kurvemotiv og en blå med hollandsk motiv. Begge købt på loppemarkeder i Jylland - hvilket flertallet af mine dåser i øvrigt er.

To sukkerdåser købt på loppemarked i New York.

Et par Tivolidåser, som jeg har fået af min mor. Hun har vist købt dem på Trendsales.

Den røde "Bedstemordåse" har stået i min bedstemors spisekammer, da jeg var barn - sandsynligvis fyldt med rutebiler eller fedtebrød. Jeg husker den dog ikke så meget for bagværket, den indeholdt, men mere for, at vi børn fik lov at bruge den som tromme med et par grydeskeer som trommestikker eller ø, når vi legede jorden er giftig. Derfor har den også fået lov at beholde den anselige bule, den har fået. For jeg har formodentlig selv været med til at lave den. Det var i øvrigt på et hængende hår, at denne fine dåse ikke blev smidt ud. Jeg fandt den i Bedstes garage, hvor den stod og ventede på at komme på losseren. Haps! Hjem til mig med den.

Rå kager af en rålækker kvinde

Jeg er velsignet med fantastisk mange seje kvinder i mit liv, og jeg bliver konstant fornøjet og forundret over, hvad de finder på og kan.

Tag nu min veninde Caroline, som har taget det, jeg først tænkte, var en lidt flippet uddannelse som naturapath (det er noget med ernæring og den rette balance - tilgiv mig, Caroline, at jeg ikke kan forklare det bedre). Men hun har bygget en velfungerende virksomhed op omkring det og holder foredrag og vejleder bl.a. i ufrivillig barnløshed, og hvordan man kan bekæmpe det vha. kosten. Det har virkelig imponeret mig, så dygtig hun er.

Og nu har hun udgivet en bog om kager, og det er ikke en hvilken som helst slags kager - de er rå og de er lækre! De bygger på raw food bevægelsens principper om, at man ikke må tilberede sin mad ved mere end 42 grader, fordi det ødelægger alle de gode vitaminer og andre sunde ting i maden, og så er den helt fri for sukker og mælkeprodukter. Raw food bevægelsen er kæmpestor i USA, men vist endnu i sin vorden i Danmark. Men det kan være, at Carolines bog, kan lave om på det. For man kunne jo nemt komme til at tænke, at det kunne blive lidt kedeligt med alt det der rå mad. For lets face it: Der er altså grænser for, hvor mange selleristænger man gider at æde. Her gør Carolines kager fordommene slemt til skamme. For de der rå kager, de smager helt rigtigt af synd.

I morgen (3/9-10) kan du høre Caroline i radioen i Formiddag på 4'eren på P4 ml. kl.10 og 12. Og hvis du bor i Århus kan du også opleve Caroline live i morgen og få signeret et eksemplar af bogen, som du kan se her:

Altså, hvis man kommer til at se sådan ud af at spise raw cake, så er jeg omvendt. Stort tillykke, Caroline. Det er SÅ sejt gået!

Hvis du ikke kan komme til signeringen, så kan du bl.a. købe bogen her. Og du kan læse mere om Caroline her.

Hvad gaven gemte

Jeg har lovet at poste et nyt indlæg om, hvad gaven til den specialeafleverende veninde indeholdt:

Et par vanter i skind med rulamsfoer. De mangler stadig en elastiksnor i løbegangen for at være helt færdige, men de var færdige nok til at komme ind i gaven.

Her kan du se mønsteret i closeup. Det har spøgt i min hjerne siden jeg så denne vest hos badelma-badutski. Og nu er de altså havnet på en af mine kreationer.

Jeg er blevet rigtig godt tilfreds med resultatet, og det var meget mindre besværligt end jeg først troede. Jeg vil hurtigst muligt sy et par til mig selv også. De bliver dog i brunt skind - og nu er overvejelsen så, om de også skal have trekanter eller om jeg skal kaste mig ud i et andet motiv. Jeg har f.eks. 2 pink nuancer og en orange, som kunne være fine sammen. Men hvad synes du? Hvilke farver ville du sætte sammen med brunt skind?

Der ligger en gul pakke i min taske

Og hvorfor gør der så det? Det er såmænd fordi en rigtig god veninde i dag afleverer sit speciale, og dermed kan komme til at koncentrere sig fuldt ud om noget meget mere spændende, som venter lige om hjørnet. Hvad der er inde i, må I vente med at se til senere. Tillykke Sara, det er SÅ sejt!

(Hvis billedet nu var taget i taget i dagslys, så ville I bedre kunne se den fine gule farve på det nyindkøbte papir fra denne her butik, som er meget mere lys end på billedet).