Om tøj og kropsbilleder

I går var jeg til et skønt arrangement hos Nanna fra How to do fashion, som satte gang i en masse tanker om tøj og kropssyn. Jeg har lyst til at skrive lidt om det her, og det bliver måske et lidt atypisk blogindlæg fra min side, men jeg håber, du har lyst til at læse med.

Eftermiddagen startede egentlig lidt dumt. Arrangementet begyndte kl. 17, og det var sådan lige til øllet, at det kunne nås. Der Mann kommer hjem fra arbejde ca. 16.30, og så skulle jeg nå at komme med offentlig transport var Tårnby til Bredgade på en halv time. Det var do-able, hvis jeg var klar til at gå ud af døren, når han kom hjem. Jeg åbnede mit klædeskab og kiggede ind på en hel tøjstang fuld af kjoler. SUK! Ingenting, at tage på. Det, der hang der, var enten for slidt, for småt, for kedeligt, for ammevenligt. Jeg prøvede et par ting på, som absolut hørte til i kategorien for småt. Nå. Man vil jo gerne se ordentlig ud, når man skal ud blandt andre (der syer selv). Jeg endte med en af mine go-to-kjoler. En oversize model, som jeg har syet efter en købe-kjole fra COS. Sort og så en blå jakke. Det gik an.

Toget var forsinket, så klokken var allerede over 17, da jeg stod af på Østerport. Skynde sig ned af Grønningen og ind til Bredgade 73, hvor det fabelagtige Else Schneider Showroom dannede rammen om releasen. Mit hjerte sank helt ned i de håndsyede italienske sandaler, da jeg trådte ind af døren. 90% af de fremmødte var i fuldt vintagedress med tylskørter og bobbet hår, cat-eye briller og rød læbestift. De var så fine, og jeg faldt totalt igennem. Nanna bød mig til gengæld hjerteligt velkommen og skænkede mig en fin rød drink. Humøret steg lidt. Jeg var jo for hulen ikke inviteret for at komme i vintagetøj, men fordi jeg kan lide at sy mit tøj selv.

Nanna er mønsterkonstruktør og har lavet en linje med snitmønstre, som er inspireret af tøj fra 40'erne, 50'erne og 60'erne, og anledningen for arrangementet i går var release af to nye snitmønstre i serien. Disse er lavet i samarbejde med Pia fra Storms Magasin. Pia er all about vintage, og mønstrene er lavet, så de ville falde naturligt ind i hendes garderobe. Deraf alle de fremmødte i strutskørter.

Udover at få mulighed for at se de smukke opsyede modeller, drikke flashy drinks og spise lækre kager, så bød aftenen også på lidt tungere skyts. Pia og Nanna fortalte hver især om deres baggrund for at "gå over til vintage". Pia fortalte hvordan hun følte, at hun pludselig kunne føle sig hjemme i sit tøj, fordi det meste vintagetøj er lavet til kvinder med former. Nannas oplæg var dog det, der for alvor satte tankerne i gang. Hvorfor har vi en modeindustri, der konsekvent laver tøj til een bestemt type kvindekrop? Den høje, slanke krop uden de vilde udsving? Hvorfor har mange kvinder en ide om, at de bare liiige skal tabe 5 kilo, og SÅ skal de sy den og den kjole til sig selv? Hvad med, at vi "bare" syede noget tøj, der passer til den krop, vi har ligenu? Uanset om den er tyk/tynd, høj/lav, kurvet/kasseformet. Og hvis vi så taber de 5 kilo - så kan vi vel bare sy en ny kjole? Nannas drøm er, at flere kvinder vil begynde at sy tøj, der passer, til dem selv, så de ikke skal stå og råbe af deres klædeskab i hele og halve timer efter de burde være gået ud af døren. Og nøj, hvor jeg synes, den drøm er værd at stræbe efter! I hvert fald for mig personligt. Jeg tror ikke, at løsningen for mig bliver at gå i vintagetøj, men derfor kan man jo godt tage nogle af tankerne til sig. Og mønstrene for den sags skyld. De skal jo sagtens bruges som basis for andre stilarter også.

Jeg har nemlig tænkt en del over det her med kropssyn, efter jeg blev mor til en lille pige. Min krop har været mit yndlingshade-emne lige så længe som jeg kan huske. Diverse kure og elevator-vægt har fulgt i kølvandet på det, og resultatet er, at jeg stadig vejer over 80 kilo og er en str. 44 (minimum). Da min datter blev født, traf jeg en aktiv beslutning om at åbenlyse slankekure og kropsbashing var et overstået kapitel. Jeg vil IKKE videreføre det mønster til min datter. Og derfor var det bare sådan en skøn oplevelse at gå hjem med tanken om, at jeg kan få mit tøj til at passe til mig og ikke omvendt. Jeg siger ikke, at det er hele arbejdet, for alle de års negative tanker bunder selvfølgelig i noget andet end tøj. Men tingene er forbundet. Og hvis man kan starte med at have noget tøj, der passer, så er man måske på vej.

Tak, fordi du læste med. Har du lyst til at se Nannas mønstre, så er de lige HER. De nye hedder No. 8 Svanneke og No. 9 Rønne. Nanna tilbyder også kurser i syning og mønsterkonstruktion, hvis du også er blevet hooked på tanken om tøj, der passer til DIN krop.

Jeg vil rigtig gerne høre dine tanker om tøj og krop i kommentarfeltet.

 

For en god ordens skyld: Arrangementet var for særligt indbudte. Vi fik hver især en goodiebag, som indeholdt de to nye mønstre. Jeg har endnu ikke haft lejlighed til at kigge på dem, men når jeg får afprøvet dem, kommer der måske en anmeldelse her på bloggen.

Farvel 2014

Det føles som om, 2015 allerede er godt i gang, men jeg vil alligevel lige nå mit tilbageblik på sidste år.

2014 var et vildt år. Selvfølgelig mest fordi, vi blev husejere...

Det betød, at det meste af vores ledige tid blev brugt på husarbejde. Selvom hverken der Mann eller jeg er særlig handy, så lykkedes det med kæmpehjælp fra mine forældre. Huset har fyldt rigtig meget her på bloggen i år.

Huskøbet betød også, at jeg måtte sælge min lejlighed. Jeg nåede at bo der i 10 år.

Huskøbet betød også væsentlig mindre tid til krea, hvilket har været en stor udfordring. Men lidt har også ret i travle tider. Jeg hæklede mest:

Men jeg strikkede også lidt:

Inden alt det med huset gik løs, skrev jeg en hækleopskrift på et par flodheste, som blev vildt populære:

Og senere fik de selskab af et par krokodiller:

Selvom vi havde travlt med huset, fik vi også tid til at tage på tur:

 I marts var vi 10 dage i Firenze og Rom. En magisk tur.

 I april var vi i Berlin.

 Fire dage i Helsinki gjorde det ud for vores sommerferie i slutningen af august.

 Septembers himmel var blå, da jeg var til Strik Bornholm.

Og i oktober var vi på weekendtur i Lübeck.

Tusind tak til jer, der stadig hænger på på min forhenværende krea-blog. Målet for 2015 er, at det kreative skal fylde mere. Men huset kommer I nu også til at høre mere om.

Julekort fra frøkenen og baronen 2014

Kære du, som læser med herinde.

Her kommer årets julehilsen lidt forsinket. Det er altid ærgerligt, når julekortene først når frem efter jul, men på den anden side er det også sigende for det år, der er gået. Hele året har vi haltet lidt bagefter og været i allersidste øjeblik med alt, der ikke var husrelateret.

Det er selvfølgelig vores nye hus, som er årets helt store nyhed på det personlige plan og egentlig også her på bloggen. Hold nu kæ.., hvor har vi knoklet på det hus!! Det har været fast arbejde i weekender og ferier, og mine forældre har troligt taget turen fra det jyske HVER weekend for at hjælpe med arbejdet. Det har selvfølgelig også betydet, at tiden til det kreative har været mere knap end ellers, men så har jeg blogget lidt om huset i stedet. Det begyndte mest som en dagbog til mig selv, så jeg senere kunne huske processen, men hus-indlæggene er blevet taget overraskende godt imod, og det er jeg rigtig glad for. For ellers har der sandt for dyden ikke været meget at pippe om.

Og dog...for jeg HAR også været kreativ. I begyndelsen af året kom de hæklede flodheste Vivi og Vincent til verden og over 500 opskrifter er sendt ud i verden. På diverse hæklegrupper på Facebook, kan jeg se, at Vivi og Vincent har en fest ude i de danske stuer, og de findes efterhånden i alverdens sjove variationer. Senere har de fået et fætter/kusine-par i krokodillerne Kirsten og Karsten, og her hvor året går på hæld kan jeg godt afsløre, at jeg arbejder på endnu et sæt tykke dyr. De bliver klar til AOH-messen i Rødovre i januar.

Jeg har nemlig også været ude omkring i 2014. I januar var jeg med Fox og Jane på messe i Rødovre. I september var jeg til Strik Bornholm, og i oktober var jeg til Kreative dage i Fredericia med Fox og Jane. Det er rigtig skægt at komme ud og snakke garn med folk LIVE. Jeg ser frem til mere af den slags i 2015.

Kære du: Tak for i år! TAK fordi du stadig har tålmodighed med min blog, som ikke er helt så kreativ, som den var engang. Men jeg lover, at der kommer mere af det kreative i 2015!

Kærlig hilsen,
Asli
og frøkenen og baronen.

Fastelavn anno 1989

I dag har mit newsfeed på både Facebook og Instagram flydt over med billeder af skønne fastalavnsklædte unger. Det er virkelig skægt at se, synes jeg, og jeg fik lyst til at vise et billede af et kostume, jeg bar i 1989. Jeg var 5 år gammel og inde i en jeg-vil-bare-være-ligesom-mor-og-far-fase. De var og er begge slagteriarbejdere, og således var jeg klædt ud som slagteriarbejder det år.

Min mor har syet kostumet - ligesom hun i øvrigt også syede alle mine andre fastelavnskostumer og meget af mit almindelige tøj.

Her er jeg i mine forældres køkken:

Inklusiv hat med hårnet und alles.

Det fine logo på ryggen er møjsommeligt applikeret på...og gummistøvlerne ligner nogle, jeg godt kunne vokse lidt i.

Jeg ved godt, at det nok er lidt sent at inspirere til årets udklædning, men måske kan nogen derude bruge det til næste år?

Så så man lige mig (og en anbefaling)

For ikke så længe siden så jeg inde på Celines blog, at hun manglede forsøgskaniner til at øve portrætbilleder, og jeg skrev til hende, at hun var velkommen til at tage udfordringen op med mig. Og jeg var overbevist om, at det ville blive lidt af en udfordring.

Jeg var derhjemme i går, og Celine har taget nogle rigtig flotte billeder, som jeg er helt benovet over. Tænk, at det er mig!

Du kan se dem HER.

Og så burde du i øvrigt også gøre dig selv den tjeneste at tage et kig i Celines og Søs' Enfants Terribles e-magasin, som har de smukkeste billeder og den mest eventyragtige stemning, jeg længe har set. Tjek det ud HER.

Farvel 2013

Vi har vendt det sidste kalenderblad i 2013, og 2014 venter nyt og sprødt på os. Men inden jeg kaster mig helt ud i det, synes jeg det er hyggeligt at se tilbage på året der er gået her på bloggen.

I 2013 forsatte jeg med at strikke løs...Mest til andre end mig selv:

 ....bl.a. min venindes hund, Otto fik en trøje.

Der var også kuldsejlede strikkeprojekter i 2013, f.eks. er min Arne og Carlos vist endegyldigt død. Jeg havde ellers sat mig for, at den skulle være færdig i foråret, men da ærmerne så også var korte, så blev jeg simpelthen så træt af den, at jeg faktisk ikke tror, den nogensinde bliver færdig.

Hækling blev det selvfølgelig også til. Især her sidst på året er jeg kommet i gang med det igen. Det giver mig altid et kick at arbejde med figurer. Det er helt anderledes end at strikke.

Jeg hæklede også en samling sprutter til Spruttegruppen.

2013 blev også året, hvor jeg genfandt min glæde ved syning takket være to fantastiske workshops. En syworkshop hos Line, hvor jeg også går til syning hver anden uge nu, og en workshop i mønsterkonstruktion hos Nanna.

I maj byggede min far mit soveværelse om, så jeg slap af med loftssengen og i stedet fik en skuffe-seng. Det er den fedeste løsning, som jeg ville ønske, jeg havde fundet på meget før.

I december havde jeg i øvrigt 10 års jubilæum med min lille lejlighed. Tænk engang!

Og 2013 var også året, hvor jeg kom vidt omkring:

 I marts var jeg i New York.

 I juni var jeg i Hamborg med der Mann.

 I juli lånte vi hans forældres kolonihave.

I august var jeg på besøg hos Louise for at plantefarve.

I august var der Mann og jeg på campingtur med Amazonen.

I september var jeg til strikkefestival på Fanø med en flok skønne blogveninder.

Og lidt senere i september var der Mann og jeg på Samsø.

Jo, 2013 var virkelig et dejligt år, og jeg er simpelthen så spændt på, hvad 2014 finder på for at hamle op med sin forgænger.

Tusind tak for i år til jer, der har lyst til at læse med her. Tak for hver en kommentar, for hvert et godt råd og for for alle heppene. Det giver mig lyst til at blive ved med at dele mine små kreative udfoldelser.