I sidste weekend holdt jeg mit årlige Mortens Aften-arrangement. Det var et 10-års jubilæum med and og sovs, og selvom rammerne stadig var (og er!) lidt interimistiske, så afholdt det os ikke fra at invitere 20 af vores nærmeste venner på and. Det var en helt forrygende aften. Og mens jeg dækkede bordet, glædede jeg mig over, at vores stue uden problemer kan rumme så mange mennesker. Det var en af grundene til, at vi faldt så pladask for huset, og det var rart at se det in action.
Jeg ved ikke, om vores "til jul"-tidshorisont stadig holder, for det er jo lige om hjørnet, men vi knokler stadig på og håber.
En del af køkkenomrokeringen indebar at flytte alle elementerne 2,5 cm til højre. En manøvre som føltes fuldstændig åndssvag i processen, men samtidig var stjernegenial. Den betød nemlig, at vi kunne rykke køleskabet fra den ene side af køkkenet til den anden og dermed få 60 cm mere arbejdsplads.
Stuen har i tidernes morgen været to rum. Det er ikke os, der har væltet væggen, men vi blev nødt til at lave en pænere løsning på gulvet. Det er i gang på billedet herover.
Før vi gik i gang med det allersidste vinduesinddækning.
Opdækning. Bemærk den midlertidige vinduesinddækning med dynebetræk for at undgå træk under vinduerne.