Farselstur til Berlin - inkl. et par krea-anbefalinger

Der Mann holder som sagt farsel, og vi har benyttet muligheden til at tage en tur til Berlin. Vi var afsted en uges tid, og det var et passende tidsrum at være væk hjemmefra, synes jeg. Derudover har vi været i byen før, og det gav en vis tryghed, når man skulle på ferie for første gang med baby. Det blev på mange måder en anderledes tur, end vi har været vant til, men samtidig også en god tur. Pigen var virkelig dygtig til at være på tur og tog alt det nye i stiv arm. Vi havde vores store skrummel af en barnevogn med derned, og det var en rigtig god beslutning. Det var en tryg base for barnet, som bare sov som en sten på trods af byens larm og trummerum. Når hun var vågen, sad hun op i vognen og havde det fulde overblik og smilede som en lille sol til alle, hun fik øje på. Største krise var en dag, hvor det regnede, og vi måtte sætte regnslag på barnevognen. Så kan man jo ikke se noget derindefra!! Så uretfærdigt!

Her er en sending billeder fra vores tur - bemærk hvordan mit nye yndlingsmotiv sniger sig med på næsten alle billeder. Haha. Nederst i indlægget kan du læse et par anbefalinger til butikker med kreativt islæt. Hvis du ikke er til baby-i-Berlin-billeder, så kan du scrolle direkte derned.

Bilen var temmelig proppet på vej derned. Det er lidt svært det der med at være på ferie for første gang med sit barn. Man har ikke helt overblik over, hvad man reelt får brug for. Men det har vi så lært lidt af til næste gang.

Tæppe og legetøj medbragt hjemmefra for at give lidt genkendelighed. 

Sol og frokost udenfor. Det kører!

Næste dag: Regnvejr og frokost i KaDeWe. Heller ikke dårligt.

Mohnkuchen. Tyskerne er vilde med ting med birkes. Jeg elsker det også.

Et nyt koncept for os: Kinder-Eltern-cafe dvs. cafe med fokus på børnefamilier. Der er skofrit område og aldersindelte indendørs legepladser til børnene. Ret smart. På den vi besøgte var der tilmed en velassorteret brunchbuffet.

På en dag hvor vejrudsigten lovede heldagsregn besøgte vi naturhistorisk museum. Der kan man bl.a. se dinosaurskeletter. 

Fire etager er der op til hovedet på denne her.

Nogle ting er de samme som altid. Olde og bedsterne skal have deres postkort. Jeg skriver altid postkort hjem, og den tradition håber jeg, at pigen vil have lyst til at overtage.

En aften spiste vi ude og vi valgte naturligvis noget med snitzler og øl.

Rittersportmuseum. Mens vi venter på at vores selv-komponerede Rittersport-plader størkner.

ANBEFALINGER:
Selvom mange ting var nye, var nogle ting også helt ved det gamle. Jeg er stadig draget mod all things krea, og jeg faldt over et par butikker på vores vej, som jeg gerne vil anbefale:

Wollen, Gärtnerstrasse 32, Friedrichshain.
Superfin garnbutik med rigtig lækkert udvalg. Jeg var der også sidst, vi var i Berlin, men den kunne godt tåle et gensyn. I det hele taget er der rigtig mange fine små butikker på Gärtnerstrasse.

Frida Hain, Gärtnerstrasse, Friedrichshain.
Slaraffenland til stofelskeren. Butikken er ikke særlig stor, men de har et kæmpeudvalg i stof. Der er en del børnestof, men også meget til voksne. Lige når man åbner døren ligner butikken en gennemsnitlig børneudstyrsforretning med små pusse-nusse-ting til barn og baby, men på væggen til højre for indgangen er der stabelvis af stof. Seriøst. Sæt god tid af til at kigge det igennem. Det er ikke billigt, men det er dælme pænt!

Idee.
Den tyske pendant til Panduro Hobby. Men lige nummeret lækrere i udvalg og butiksudformning. Jeg besøgte filialen på Wilmersdorferstrasse (2 gange), men de findes flere steder. I modsætning til Panduro Hobby, som jeg synes henvender sig meget til børn, henvender denne butik sig klart mest til voksne. De sælger de samme kategorier af ting som Panduro: Papirgrej, malergrej, syting, bageting, perler mm, men udvalget er noget andet. Og de ramte i hvert fald lige ind i min smag (pånær måske garnafdelingen, som var lidt skuffende).

Karstadt.
Jeg er vokset op med camping i det sønderjyske og har besøgt Karstadt-filialen i Flensborg flere gange, end jeg kan tælle. Og alligevel er det først for nyligt gået op for mig, at de fleste Karstadt'er har en betragtelig afdeling med stof (!). Man skal muligvis lige lede lidt blandt rullerne, for det er ikke rent guld det hele, men der er virkelig fine ting at finde og tit til 50-60 kroner meteren. Man skal ikke forvente at blive overhældt med venlighed af ekspedienterne (hvis man kender lidt til kassemedarbejdere i tyske supermarkeder, så vil man nogenlunde kende linjen her også), men det tager jeg med som en del af oplevelsen.

Ærø 2015

Min fødsesldagsgave fra der Mann var en tur til Ærø, og vi var afsted sidste weekend. Af en eller anden grund er vi (næsten) altid superheldige med vejret, når vi er på tur - også selvom vejrudsigterne op til er lidt tvivlsomme. Denne gang var ingen undtagelse. Der var smuk, blå himmel, gule rapsmarker og bølgende, grønne kornmarker så langt øjet rakte. Vi brugte weekenden på at køre øen tynd og vælge alle de små snirklede veje væk fra alfarvej. Det var helt perfekt. Hotellet var med halvpension, så vi fik ikke udforsket øen så meget kulinarisk, men et par frokoster ude blev det dog til. Og is, selvfølgelig!

Jeg fik (selvfølgelig) også kigget lidt på garn, og nederst har jeg skrevet lidt om de garnbutikker, jeg enten handlede i eller bare så på turen.

Lidt hækling blev også til på turen. Jeg arbejder på nogle flere tykke dyr til min lille zoo.

Vi boede i Marstal, som er en søfartsby.

Skjoldnæs fyr. Eftersigende opført højt nok til at de fortabte landsmænd i Sønderjylland kunne se lyset efter 1864.

Alpakaer, der græssede langs landevejen.

Søbygård er den fineste lillebitte herregård med vindebro und alles. Vi blev lidt overraskede over størrelsen, da den tonede frem mellem træerne...

Der skrives postkort til Bedste...som altid.

Ærøpandekager på hotellet. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal beskrive dem... Men så har vi da prøvet det...

De små strandhuse i Marstal er nok Ærøs mest fotograferede huse, men de er altså også utroligt bedårende.

Søfartsmuseet i Marstal. Da jeg var på Ærø første gang for 5-6 år siden, havde jeg lige læst Carsten Jensens Vi, de druknede, og besøget på museet - og i Marstal generelt - gjorde stort indtryk på mig.

Frokost på Cafe Aroma på havnen i Ærøskøbing. Cafeen har også en isbiks, som sælger megagode is.

Voderup Klint.

Nå og så det der med garnet:

Der er rigtig mange af butikkerne med Ærøspecialiteter, som sælger garn af Ærø-får. Jeg købte dog ikke noget af det, fordi jeg alligevel syntes, det virkede lidt krads. Men smag og behag og tolerancetærskeler overfor den slags er jo som bekendt forskellige og andre vil sikkert elske den kvalitet.

I Ærøskøbing ligger der en kombineret garn- og dametøjsforretning i Søndergade 28. Jeg besøgte den ikke, så jeg ved ikke noget om udvalget. På hjørnet af Vestergade og Søndergade ligger der en papirbutik, som også har en afdeling med garn, som jeg dog heller ikke besøgte.

Uldgården i Bregninge har et stort udvalg af Hjelholt garner og nogle få andre mærker. Betjeningen er virkelig sød og imødekommende, og jeg faldt for en enkelt opskrift og et nøgle hvid supersoft uld fra Hjelholts uldspinderi på Fyn. Vi købte også et gråt lammeskind til rimelige penge.

I Leby ligger den mest regulære garnforretning, Fies strik. Hun har virkelig mange lækre kvaliteter bl.a. en del af Filcolanas garner, men også udenlandske mærker. Der er ikke noget i butikken, man ikke finder andre steder (såvidt jeg lige kunne se), men hvis man er garnhungrende på Ærø, ville det være mit bud på den bedste pusher. Fie er sød og frisk på en god snak om garn og opskrifter. Det er altid et plus i min bog. Jeg kom hjem med en pose fuld af Filcolana-garner, som jeg sagtens kunne have købt andre steder, men når jeg strikker i det garn, vil jeg tænke på vores dejlige weekend på Ærø.

Lübeck

Der Mann har indløst sin fødselsdagsgave i weekenden. Gaven var en weekendtur til Lübeck sammen med den glade giver (det var så mig). Jeg har sagt det før, og jeg har ikke noget imod at gentage det: Jeg er VILD med Tyskland. Tysk mad, tysk kage, tysk øl. Alt er godt. Og Lübeck er bare en superhyggelig by, som kun er omkring 4 timer væk fra København med tog. Det er perfekt som weekend-destination.

Jeg havde købt turen som en deal, og jeg var meget spændt, for det var første gang, jeg prøvede det. Jeg havde frygtet, at vi ville blive indlogeret i et fugtigt kælderlokale på to punkterede luftmadrasser. I stedet fik vi en mindre suite og kæmpe morgenmadsbuffet. Så jeg var godt tilfreds med den oplevelse.

Den eneste konkrete plan for turen var, at vi skulle se "Døden fra Lübeck" og noget med noget marcipan. Begge dele blev opfyldt, sådan da... For "Døden" er åbenbart gået til under 2. Verdenskrig, men vi fik set Mariakirken, hvor han var, og nogle billeder.

På vores hovedpuder på hotellet lå der små poser med vingummi-får. Det er også en måde at tælle får på.

Døden fra Lübeck byder op til dans. Det ser måske morbidt ud for nutidsøjne, men faktisk var det ret moderne tænkt dengang. Alle bliver budt op til dans af døden. Og hverken konger eller gejstlige går fri.

Turens måske bedste måltid. Jeg ELSKER dönere!

Det var altså ikke fordi, vi satte vores egen lås op. Det er jeg alt for uromantisk anlagt til at sætte pris på. Men jeg synes, det ser fint ud.

En anden tysk ting, man kun kan holde af: De har udskænkning ombord på deres havnerundfarter.

Den største marcipanforhandler i Lübeck er Niederegger. De har en café med et KÆMPEudvalg af kager. Det var meget svært at vælge et stykke.

Forstyr mig ikke, jeg spiser kage!

Helsinki 2014

Sommerferien er nu et overstået kapitel. Faktisk er det så meget sagt at kalde det en ferie...det mindede mere om en arbejdslejr, hvor vi knoklede løs på huset, men mere om det senere.

Vi fik nemlig også muligheden for at besøge en af der Manns bekendte i Helsinki, og den greb vi. Det blev til fire dage i den finske hovedstad og det var lige præcis så afslappende og uforpligtende, som vi havde behov for. Om dagen tøffede vi alene rundt og fra om eftermiddagen/aftenen havde vi guide, og det fungerede perfekt. Her er en ordentlig sending billeder fra turen - inkl. et par tip til de garninteresserede:

På havnen er der et marked, hvor vi lagde ud med en solid frokost af (let)øl og rensdyr.

Der var meget bras på det marked, men også denne lille perle af en stand med plantefarvet garn, som er en stor svaghed for mig. Firmaet hedder Riihivilla, og det er konen, der farver, og manden der passer boden på havnen. Jeg købte nogle fantastisk smukke garnfed her, som skal gemmes til noget helt særligt. Firmaet har også en hjemmeside lige HER.

Der er mange russisk inspirerede bygninger.

Udover rensdyrkødet prøvede vi en del andre finske specialiteter. Bl.a. denne drink...

 ....og karaokebar. Finnerne er ellevilde med karaoke.

Kaupihalli...en slags torvehaller, men mere dagligdags og ret fint.

Den smukke Tempelkirke. Jeg blev lidt stille, da jeg trådte derind. Det var råt og storslået på samme tid.

Mere garn. Yay! Butikken Snurre er en "moderne" garnforretning, som har vildt mange lækre kvaliteteter. Jeg kastede mig over noget tykt lærredsagtigt garn af genbrugsmateriale, som jeg har tænkt mig at prøve at hækle en taske af...efter en finsk opskrift. Det skal nok blive spændende. De har også en hjemmeside HER - desværre kun på finsk.

Vi boede i Kallio-kvarteret, som har mange små hyggelige steder.

 Vi besøgte også et par designgiganter. Arabia, Marimekko og Iiitalla.

Ølsmagning.

Krebsegilde.

 Kunst-selfie.

Som det sidste besøgte vi Seurasaari, som er en ø/nationalpark lige uden for Helsinki. Den natur vi så der, gav mod på mere af Finland.