mandag den 31. oktober 2011

Nu hvor det næsten er november...

...er det vel ikke for tidligt at overveje pynt til sit juletræ. Vel?

I den forgangne weekend var jeg i Varde og dermed også i byens to genbrugsforretninger (jeg siger det som en selvfølge, fordi det er det). I den ene fandt jeg disse Bing og Grøndahl juledråber:



Jeg tror, det bliver rigtig fint på træet til jul. Sammen med noget lidt mere moderne, så det ikke råber MORMOR (så højt).

Jeg fandt også nogle fine gafler med benskaft, som helt sikkert kommer til at indgå i en borddækning på et tidspunkt, en masse stof, en gammel thedåse og en kæmpestor ramme, der nok skal rumme en tavle på et tidspunkt. Genbrug holder max!

søndag den 30. oktober 2011

Ssscchhh! Vær lige lidt stille!

Bare et øjeblik, mens mit hoved kommer sig ovenpå en lækker lørdag. Kage, tapas, schprudel og lækre kvinder var overskrifterne.

Julia forklarer om cupcakes.

 Signatur-cupcakes. Gæt hvilken en, der er min. Det er vist ikke så svært.

Overdådigt tapasbord.

Pakkeleg. Her forsvandt de pæne piger for en stund.

Det var sådan en dejlig dag. Tak, piger! Og nu er mit hoved næsten kommet sig ovenpå udskejelserne.

fredag den 28. oktober 2011

Hæklet juletræstæppe

I august hæklede jeg et juletræstæppe (men man viser jo ikke juletræstæpper frem i august, vel?). Det lyder som et voldsomt stort projekt, men det tog kun en dag, fordi jeg hæklede det i Bloglands favoritgarn pt., Zpagetti. Ideen opstod, efter jeg havde set det her link inde hos  Puk, men den strandede, fordi jeg ikke kunne finde noget passende garn, der var tykt nok. Da jeg så så Zpagetti flere steder i Blogland, var glæden stor. 
Jeg har ikke så stor erfaring med at hækle doilies - eller flakoner, som de hed, da min oldemor hæklede dem - og det kan ses på den ret tydelige samling af rækkerne. Men jeg satser på, at det ikke kan ses, når julemusikken spiller.

Jeg har bestemt, at mit juletræ skal stå i en gammel Nilfisk støvsuger i år. Det så jeg flere steder sidste år, og det har jeg tænkt mig at kopiere.

Jojo, julen står på mange måder for døren - det er jo også næsten november...

P.s. Se her hos Malene. Hun har lavet en rigtig flot kæmpedoily i rød til deres badeværelsestæppe.

torsdag den 27. oktober 2011

Til de hipstersmarte

De første markedsvarer er færdige. Og så er de tilmed til mænd...hvem ville have gættet det. Hæklede butterflies til de smarte (og modige) mænd:




Hvem sagde julefrokost-musthave?

Hver butterfly har sin egen æske i sandeltræ fra Søstrene Grene, hvor jeg har skiftet elastikken ud, så den matcher butterfly'en.

tirsdag den 25. oktober 2011

Når man bare skal give (for) en hund

Hold da op. Jeg spytter hjemmelavede gaver ud. Flere af mine venner er kommet til at rose mine ting, så nu får de allesammen noget hjemmelavet. Muhahaha. Den næste får en lerdims, tror jeg.

Min veninde, som er gravhundeejer, havde fødselsdag forleden og i går holdt hun noget tamtam for pigerne. Og jeg blev inspireret af den nye bog med hæklede dyr, Flere hæklede dyr, af Maja Hansen og af en fjollet historie på venindens Facebookprofil til en hæklet gave. Den fjollede historie handlede om føromtalte gravhund, som havde overrasket hende gevaldigt med at diske op med lagkage på hendes fødselsdag(!...jeg tror, det er den slags humor, hundeejere har sammen, men jeg synes alligevel, det var sødt).

 Resultatet blev en gravhund (mønsteret findes i Flere hæklede dyr), der hjælper med at pynte op til fødselsdag.

Flag i flaben - naturligvis efter Karens vejledning.

Supersimpel indpakning. Cellofanpose fra Søstrene Grene og et reklameklistermærke.

mandag den 24. oktober 2011

Pelle 1 år

Min yngste ven, Pelle, blev 1 år forleden og i går var jeg inviteret til kalas i den anledning. Det var vist en 1 års-fødselsdag efter alle kunstens regler og fødselaren selv var glad og lidt betuttet over at så mange mennesker var samlet for hans skyld. Men han synes, at det var en fest, da vi sang fødselsdagssang.

Min gave til Pelle - jeg er den fesne type, der kommer med bløde, hjemmelavede gaver.

Dejlig mad.

Cupcakes lavet af min mor og jeg i samarbejde.

 


Hejhej, lille Linselus.

søndag den 23. oktober 2011

Bang bang!

De t-shirts jeg trykte på Anne Nowaks workshop er blevet færdige i dag. De ser sådan her ud:


Lange ærmer og blå skrift. Str. 1-1½ år.


Korte ærmer og gul skrift. Str. 3-4 år.

Bagsiden.

Begge t-shirts kommer med på min tour de julemarked i november.

Og så en anden ting: Yay! Bloggen har rundet 400 faste læsere. Jeg bliver så glad og stolt over, at der er nogen, der vil kigge med. Og hele 400. Det er crazy på den gode måde. Der kommer en fejringsgiveaway, når jeg lige har lidt mere overskud til andet end arbejde og markedsproduktion.

torsdag den 20. oktober 2011

Delmål

I dag er jeg blevet færdig med to sweatshirts til julemarkederne i november (jeps, jeg skal til to. Det i Horsens og det i Roskilde) og jeg har også en lille stak mobilburkaer færdig. Forhåbentlig vokser stakken af færdige ting hastigt i den kommende tid.



tirsdag den 18. oktober 2011

Sidste chance

Eller næsten. Nu er der kun en måned til Julemarkedet i Horsens og derfor er der sidste frist for tilmeldinger til Julemarked-lejrskolen på fredag (21/10). Så kom og meld jer til - det kunne være så hyggeligt! Men hvis ikke vi får nok tilmeldinger, må vi desværre aflyse.

Læs mere om lejrskolen og hvordan du melder dig til her. Husk at alle er velkomne.

søndag den 16. oktober 2011

De klæ'r da hinanden ret godt

Altså frøkenen og baronen, ikke?

Nu er de på vej i vinterhi....åh marts, kom snart, så vi kan komme på tur igen.

torsdag den 13. oktober 2011

Bunker

Forleden var Jane så sød at minde om, at der kun var 42 dage til det fantastiske julemarked i Horsens og det gjorde mig liiidt stresset (bare en anelse, ikk?). Nu er der så endnu færre dage til og jeg er stadig liiidt stresset. For der er bunker überalles med ting, der er påbegyndt men ufærdige.

En skålfuld krea. Det skulle gerne blive til pandebånd som dette.

Sweatshirts.

Generelt krea-rod - en af mine absolutte spidskompetencer.

tirsdag den 11. oktober 2011

Amerikanske traditioner

Jeg er helt med på, at det der med Halloween er en amerikansk tradition, som er hentet til Danmark for at Føtex og Tivoli m.fl. kan tjene penge på at sælge græskar og paphekse. Men jeg synes alligevel, det er brandhyggeligt med en græskarmand på altanen og i søndags mødtes jeg med et par veninder for at skære en ligesom sidste år.






 Igen i år ligner vi vores græskar lidt.

Farligt græskar på altanen.

mandag den 10. oktober 2011

Workshop hos Anne Nowak

I går var jeg til tekstiltrykworkshop hos Anne Nowak på Carlsberg. Det var megafedt! Og også lidt stressende til sidst. Alle var superopsatte på at nå mest muligt, så da klokken nærmede sig 16, løb vi alle sammen rundt med rammer og maling og et vildt udtryk i ansigtet. Men jeg er rigtig glad for de ting, jeg nåede. Af samme grund nåede jeg ikke at tage så mange billeder, men lidt har også ret, så I kan se stemningen i de rå Carslbergbygninger.


Anne spuler vores rammer og vi venter spændt.



Her er lidt af det, jeg fik med hjem (jeg ville gerne have taget nogle fabelagtige billeder af det, så billederne kunne afspejle dagen i går, men med det møgvejr vi har, er mine baggrundsmuligheder begrænsede til stuegulvet).

Stort tørklæde med Anne Nowak-motiv.

Stort tørklæde med mit motiv.

Kommende t-shirt i børnestørrelse. Jeg nåede at lave nogle stykker. Nu skal jeg bare sy dem sammen.

Jeg fik også lavet noget til et projekt til min stue. Men det viser jeg først frem, når jeg har syet det færdigt.

Annes workshop får min varmeste anbefaling med på vejen. Anne er udover at være rigtig dygtig og sej også supersød og tålmodig, hvilket klart er en præstation midt i det relative kaos, der udspiller sig, når deltagerne løber rundt for at nå mest muligt.

søndag den 9. oktober 2011

Gevinstuddeling

Så er der fundet en vinder af den pimpede mammut. Min skønne veninde Sara agerede lykkens pamfilius og trak et lod op af skålen...


Metteks uden blog - det faldt ud til din fordel. Vil du sende mig din adresse på aslisorup@gmail.com, så sender jeg dig en skammel med posten. Jeg håber, du bliver glad for den.

Topscorere den seneste uge