torsdag den 5. februar 2015

Projekt parcelhus: Vores køkken

Det er ikke nogen hemmelighed for jer, der har fulgt hus-indlæggene her på bloggen, at netop køkkenet spillede en stor rolle i vores valg af huset. Jeg faldt pladask for det oprindelige køkken, og det har hele tiden været planen at bevare det, men med et par ændringer og opdateringer. Da vi kom i gang, blev omrokeringen lidt mere omfattende end oprindeligt planlagt, men det har bestemt kun ændret køkkenet til det bedre.

Køkkenet er en del af det store stue/opholdsrum, men er alligevel afskærmet vha. en åben skabsvæg. Jeg er egentlig ikke til køkken/alrum - og det kan jeg sikkert få ørerne grundigt i maskinen for at sige, for jeg ved godt, at det er topmoderne at vælte vægge og lave alt-i-et-rum. Men for mig er køkkenet et arbejdsrum, hvor man kan rode og regere, og det synes jeg ikke er fedt at have inde i min stue. Denne her løsning talte dog til mig, for den giver den der åbne fornemmelse, som er ideen med køkken-alrummet, uden at man behøver at have sit køkkenrod som en del af stuen. Helt så meget i hvert fald.

Køkkendelen er ikke særlig stor, men med vores nye indretning er det blevet superfunktionelt og med masser af bordplads/arbejdsplads. Vi grublede en del over, hvordan vi kunne rykke rundt på elementerne, så de stod mere hensigtsmæssigt, men alle løsningsmodellerne havde en eller anden ulempe. Indtil min far til sidst kom med de vise sten: Hvad hvis vi kunne finde et tilsvarende køkken brugt, som vi kunne supplere med? Et hurtigt klik ind på dba.dk og vupti - et styk Tectum-køkken i samme model og nogenlunde samme årgang var lige lagt op til salg. Vi tog ud og kiggede og endte med at købe hele køkkenet for 2000 kroner. På den måde har vi dels haft mulighed for at lave de nødvendige tilpasninger i indretningen af køkkenet, og vi har kunne skifte enkelte låger og skuffefronter ud, som var meget slidte. Jeg drømmer om på et tidspunkt at skifte grebene ud til en metal-model, men de originale Tectum-greb er temmelig dyre, så det bliver når vi engang er ovre bygge-udgifter til højre og venstre.

Udover det har vi tilføjet nye fliser på væggene, nye bordplader, og nye hvidevarer, og vi har flyttet vinduerne som en del af det udvendige murerprojekt. Vi har forhøjet den ene halvdel af køkkenet, så det fik en bedre arbejdshøjde, og på den side er der også sat sokkelskuffer under de oprindelige elementer.

Først er her er et par før-billeder:
Bemærk vinduespartiet i spisestuen, som kan ses igennem køkkenet. Den har vi også ændret på i vores udvendige murerprojekt.

Med komfur placeret midt i det hele, havde det gamle køkken ikke en optimal arbejdsplads. Bemærk i øvrigt vinduernes placering.


Og nu ser køkkenet sådan her ud:
Køleskabet stod tidligere i det hjørne, hvor der nu er komfur. Ved at flytte det over på den modsatte side, har vi fået ca. 60 cm mere arbejdsplads på den anden side af køkkenet. Det er siden med vask og komfur, der er forhøjet. Den anden side var nødt til at forblive lav, hvis ikke åbningen ud mod stuen skulle blive alt for smal.

Hvor emhætten hænger nu, var der tidligere et vindue. Dette er rykket til venstre, så der stadig er to vinduer i køkkenet.

Bordpladen på venstre side er ny og købt hos Inventardesign.dk, Det er helt klart ikke den billigste løsning, men den er bare så flot til køkkenet i både stil og farve. Bordpladen på højre side er granit, og den er genbrugt fra det gamle køkken.

Håndvask og armatur er også nyt. Lamperne hang i huset (dog i stuen), da vi overtog det, og jeg synes, de var så fine, at de godt kunne genbruges i køkkenet. Og entreen i baggrunden er så overhovedet ikke færdig endnu.


Køkkenet set fra stuen. Der er åbent men stadig skærmet lidt af. Bordpladen ml. køkken og stue har vi fået lavet lidt dybere end tidligere, så der nu er mulighed for at have en morgenmadsplads/arbejdsplads/følg-med-i-køkkenarbejdet-plads ud mod stuen.

Vores spisebord set fra køkkenet. Vinduespartiet er som sagt også vores opfindelse. Når solen skinner vælter lyset ind.

Det meste i spisestuen er genbrugsfund. Skænken og lamperne over bordet har vi med fra lejligheden. Stolene er købt på Lauritz.com, og så har min fætter, som er autolakerer, malet sæderne for os. Den fine sølvfarvede lampe er købt hos Smukt Brugt på Amagerbrogade. Bordet er eneste nye tilføjelse. Det er en del af Coops serie nyproducerede møbelklassikere.

23 kommentarer:

  1. Det ser godt ud, vi lavede nyt køkken for et par år siden, og det bedste jeg har fået er min ovn op i arbejdshøjde, men det er jo en smag sag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hov hilsen Birgitte Søndergaard, Varde

      Slet
    2. Hej Birgitte
      Det kan også være en super løsning. Men hos os var det ikke en mulighed af flere årsager f.eks. fordi, der ikke er særlig meget af vores køkken, der står op mod en væg, hvor det er oplagt at have et højt skabselement :-)

      Slet
  2. Det ser bare så godt ud Asli. Mine forældre har også det køkken og hver gang min mor sukker og gerne vil have et nyt siger min far "det kan ikke slides op" *ha ha*

    SvarSlet
  3. Flot og gennemført. Hvor er det fedt, at I bruger det gamle køkken - det er bare så smukt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også vild med det. Men smag og behag er jo forskellig. Og man kan sige, at man skal vænne sig til, at der ikke er noget der hedder easy-luk på skuffer og låger. Til gengæld er alle hylder i underskabene lavet som skuffe-hylder, så de kan trækkes ud. Så lidt forud for deres tid, har de været :-)

      Slet
  4. Thums up herfra, så flot... :0)

    SvarSlet
  5. Det ser rigtigt godt ud - og er enig i at køkkenet er bevaringsværdigt.. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Elise. Og ja, bevaringsværdigt er nok det rigtige ord :-)

      Slet
  6. Det ser virkelig godt ud. Hvor er emhætten fra? Mvh Rikke

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rikke. Emhætten er fra Silverline. Modellen hedder vistnok SM3370 - men det er altså lidt med forbehold ;-)

      Slet
  7. Det ser fantastisk ud og sikke et lækkert lys der strømmer ind, tillykke med i er nået så langt :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Katja. Vi kan heller ikke få armene ned over at være færdige med køkkenet. Omsider!

      Slet
  8. Åhh hvor jeg ELSKER når der er nyt fra jer, og jeres fine hus! Det er virkelig blevet godt! Synes I er total seje :D

    SvarSlet
  9. Det blev verkligen fint! Gillar att ni valt att använda det befintliga köket!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også vild med mit drømmekøkken. Jeg har aldrig ønsket mig et spritnyt køkken. Men det gamle trængte til en opdatering :-)

      Slet
  10. Superfin bordplade - jeg drømmer også om et køkken i gammel stil, der bare skal shines lidt op :)

    Kan du huske, hvad bordpladen hedder i type? For så vil jeg da lige skrive bag det bag øret til, når vi forhåbentlig finder vores drømmehus med vores (læs: mit) drømmekøkken

    SvarSlet
    Svar
    1. Yes. Den hedder Virrvarr Black. Men den er nu mere grå end sort, hvis man spørger mig :-) Den skal i øvrigt findes under Formica-bordplader inde på Inventardesigns side.

      Slet
  11. Hold nu Kæ** det er blevet fedt :) både køkken og spise afdelingen samt ikke mindst de nye vinduesplaceringer - så gennemført! I er sku seje :)

    SvarSlet
  12. Hvor er det blevet godt. Skønt med alt lyset, som vælter ind. Jeg synes også godt om at I genbruger køkkenet. Jeg mener at man kan købe de runde håndtag i metal i England til billigere penge - men kan desværre ikke huske hvor.

    SvarSlet

Topscorere den seneste uge