Som jeg har skrevet om flere gange her på bloggen, så skal man være forberedt på at få bløde, hjemmelavede gaver, når man er på gave med mig. Det er ikke hver eneste gang, der er overskud (eller ideer) til at lave noget selv, men der sniger sig ofte et eller andet håndarbejde ind. Således også, da jeg var til tredobbelt fødselsdag i tirsdags hos min veninde, hendes kæreste og hendes hund, Otto. Jeg har tidligere strikket en trøje til Otto, som kan ses HER, men Otto kommer til at tisse op ad maven op den - åbenbart et ret udbredt fænomen hos hanhunde (ja, hvad ved bønder om agurkesalat...) Derfor ønskede han sig en trøje i et mere maskinvask-venligt materiale end ren uld. Fair nok.
Jeg besluttede mig for i stedet at strikke et dækken i ren bomuld. Jeg tog endnu engang udgangspunkt i en opskrift fra bogen Hundestrik af Sys Fredens, men måtte rette til i forhold til strikkefastheden. Modellen i bogen er strikket i noget tykkere garn, men det gik egentlig rimelig smertefrit med tilretningerne. Dækkenet er strikket i "Pride-farver", så Otto kan tage alle med storm til Copenhagen Pride, som de plejer at deltage i. Jeg synes - i al beskedenhed - at det blev ret godt.
Fine, velopdragne Otto. Poserer han ikke bare fint?
fredag den 20. maj 2016
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Topscorere den seneste uge
-
Mere end 500 mennesker gider at følge med i mine syslerier. Det er vildt og bestemt en anledning til en giveaway, synes jeg. Denne gang er ...
-
Kulden banker på døren og jeg fryser allerede ørene, når jeg cykler på arbejde klokken kvart i kvalme om morgenen. Desværre arbejder min fri...
-
Denne smukke nøglesnor kom med mig hjem fra blogtræf i går: Det er Ninna , der har lavet den smukke nøglesnor. Jeg har luret på den et st...
Yay! Otto er en super fabulous superhelt!
SvarSlet