søndag den 11. september 2011

Hønsestrik

Jeg øver mig stadig i det der strik. Det går nogenlunde - jeg har næsten strikket en helt babycardigan. Og så har jeg trevlet den op igen, selvom der kun manglede et ærme. Den blev underlig i dimensionerne, så nu vil jeg forsøge mig med et andet mønster, men jeg mangler den rigtige størrelse pinde.

Så i mellemtiden har jeg forsøgt mig med at strikke med to farver.



Jeg er meget bevidst om, at det ikke er det kønneste, jeg nogensinde har vist frem på bloggen, for pyyh! det er svært. Især på vrangpinden. Men jeg skal nok lære det.


Heldigvis var der en, der synes, det var pænt nok til at ville iføre sig det til ære for fotografen. Nu vil han ikke af med det igen...det er jo blevet efterår for pokker!

lørdag den 10. september 2011

Designskolens sommermarked

Tak til Mille for tippet om, at Kunstakademiets Designskole holdt sommermarked i dag. Jeg var meget begejstret, da jeg læste det, for det er aldrig lykkedes mig at komme til deres julemarked, så endelig kunne jeg blive kompenseret. Jeg tvivler dog på, at Bank-Michael er ligeså begejstret. Men kære Bank-Michael, du må prøve at forstå, hvor mange ting, jeg IKKE købte, og det var sandelig også en overvindelse.


Tegninger til væggen af My Buemann. De kan også anskaffes her.


Samme kunstner har tegnet en fin lille pamflet, som hedder Sadness is so sad.


Keramik-skåle af Helle Nissen. Den forreste er en del af en serie, som er formgivet efter kolorte fra Amager Fælled.


Ruby Baby fingerring. Med sin rå enkelthed kunne den hurtigt blive en favorit.


Historiske hæklerier af Maja Håndarbejdsom. Se lige de bittesmå detaljer. Så sejt!


Sej tape til fremtidige pakker.

torsdag den 8. september 2011

Altid beredt

Jaja, det er længe siden, vi har hørt noget til dem, men de er der stadig: Skaldepanderne. Her er Skaldepande #9:


Skaldepande spejders storebror, som er blå spejder og ikke grøn. Prøv lige at tænke sig, hvilke konflikter de to har indbyrdes. Fyda!


Ligesom sin lillebror har denne skaldepande også kompas...


...men ham her har også en rygsæk.


Naturligvis i alle udendørsmenneskers yndlingsmærke. Rygsækken kan dog tages af, når Skaldepande spejder slår lejr.

Jeg har lavet ham for en veninde, som skulle give ham i barselsgave til et barn, hvis undfangelse der er en sjov historie om. Jeg vil ikke gå i detaljer her (sådan en blog er det jo ikke!), men Skaldepande spejder er sådan lidt tema-agtig i den forbindelse. Jeg håber, han vækker lykke, hvor han skal hen.

onsdag den 7. september 2011

Tryk på

Kender du Anne Nowaks smykke tekstiltryk? Det er virkelig kræs. Faktisk kan man vinde et af hendes smukke tørlæder inde hos Onkel Anne.


Klik her og se hvordan.

tirsdag den 6. september 2011

Brutalis

Da jeg havde veninder på besøg i søndags, fik jeg en fin gave. Selvom jeg bestemt ikke forventer værtindegaver, når jeg har gæster, vil jeg heller ikke lægge skjul på, at jeg eeeelsker pakker. Og denne her passer bare SÅ fint ind hos mig:


Brutalis er så velkommen i mit hjem. Især fordi, det er en meget godmodig udgave af ham.


Så skal jeg bare finde en passende plante til ham. Måske karse er godt? Kan man godt have karse i stuen? Er det bare mig, der har et for snævert billede af karse som en køkkenplante?

søndag den 4. september 2011

Skovtur i stuen

I aften kommer to  gode veninder og spiser og jeg har benyttet anledningen til at få indviet en dug, jeg købte for 25 kr. i en genbrugsforretning for nogle uger siden. Den var så kitchet, at jeg ikke kunne stå for den.

 
Rød-hvide servietter for at understrege skovturstemaet.

Lidt julepynt er fundet frem fra gemmerne, så der er hjorte i 3D også.

Man kan jo godt gøre lidt ud af det, selvom det 'bare' er en almindelig søndag aften, ikke?

lørdag den 3. september 2011

Mit nye hjem #1

Dele af mit hjem har fået nyt look, så jeg går rundt og synes, at jeg har fået en ny lejlighed. Stuen er næsten færdig, men inden jeg viser det frem, kan I lige få et glimt fra min nye entre.

Sådan her så det ud før:


Det er et meget lille rum, så det er svært at tage gode billeder af det.

Det ser sådan her ud nu:


Muuto Dots og Signe Schjødts All that clay knager i skøn forening - synes jeg i hvert fald. Der var i virkeligheden lidt for mange Dots, men jeg nænnede ikke at lade dem ligge i en æske, så den ene sidder over døren ind til køkkenet og som sådan mest til pynt.

Topscorere den seneste uge