Endnu en måned er gået i huset, og vi har nu fast bopæl her. Der er stadig en masse af mine ting, der befinder sig i lejligheden, men vores liv som trepunktspendlere ml. lejlighed, arbejde og hus er endelig overstået. Og hurra for det!
Badeværelset er nu så funktionelt, at vi kan bade her, og snart er det helt færdigt. Der har været visse udfordringer, fordi vores hus ikke er bygget efter standardmål, men i grove træk går det godt fremad. Vi er i hvert fald ved godt mod - også selvom vi stadig har byggerod til op over begge ører.
I haven bulrer det hele fremad, inklusiv skvalderkålene. Jeg tror, slaget er tabt mod dem for i år, men krigen fortsætter, og det er da lykkedes mig at frigøre køkkenhaven nogenlunde. Drivhuset er taget i brug, og lige om lidt kan vi forsyne hele Vestamager og nok også noget af København med tomater. Jeg glæder mig dagligt over det.
De hvide fliser på badeværelset har jeg vist frem før, men jeg viser dem gerne igen. I hjørnet sidder fire spejlfliser, som der Mann skal bruge til at barbere sig i badet. Det er i øvrigt fremspringet over spejlene, som volder os lidt problemer i forhold til brusevægge, men jeg tror (håber), vi snart har en løsning. Så snart det er færdigt kommer der et separat indlæg om badeværelset.
Skuret er ved at få nyt tag. Det andet var pilråddent og utæt.
Tomatplanter. Vi kører den ind med plantesæk - det er godt nok til os.
Vindruer på vej i drivhuset...
Frem under skvalderkålene i køkkenhaven dukkede fine, grønne asparges. Åååh fryd!
I weekenden fik jeg en buket løvemund af min tante. Den har jeg suppleret med andre hvide blomster fra haven.
mandag den 5. maj 2014
Projekt parcelhus part 3
lørdag den 3. maj 2014
Berlin
En del af min julegave fra der Mann var en tur til Berlin, og vi var afsted sidste weekend. Solen skinnede fra en skyfri himmel det meste af tiden, så vi fik luftet vores blege vinterben og nye sandaler. Desværre er nye sandaler og lange gåture ikke en god kombi, og jeg led gevaldigt indtil jeg fik indkøbt nogle erstatningsklipklappere. Jeg ville gerne sige, at jeg led i stilhed, men det er ikke lige sådan, jeg fungerer. Heldigvis har jeg en meget tålmodig mand, der trods mine (hysteriske) anfald bevarede roen. Sikke heldig jeg er!
Vi havde ingenting planlagt til turen, hvilket var helt perfekt i forhold til vores travle hverdag herhjemme. Herunder kan du se lidt billeder fra turen. Mine hysteriske øjeblikke er (heldigvis) ikke blevet fotodokumenteret.
De har noget med asparges i Tyskland, og det har jeg også.
Fra den fine garnforretning Wollen, som ligger i Friedriechtshain. Deres hjemmeside er HER. Hvis du kommer på de kanter, kan den klart anbefales. Om jeg købte noget? Hvad tror du selv?
Vi kom tilfældigvis forbi et hyggeligt marked.
Postkort skrives. Jeg skriver ALTID postkort til min Bedste, når jeg er afsted, og har gjort det siden jeg var barn.
Kæmpepizzaer, som var rigtig gode, men også lang tid undervejs.
Red velvet og chokobomben.
Vi havde ingenting planlagt til turen, hvilket var helt perfekt i forhold til vores travle hverdag herhjemme. Herunder kan du se lidt billeder fra turen. Mine hysteriske øjeblikke er (heldigvis) ikke blevet fotodokumenteret.
De har noget med asparges i Tyskland, og det har jeg også.
Vi kom tilfældigvis forbi et hyggeligt marked.
Red velvet og chokobomben.
onsdag den 30. april 2014
Påsken
Vi havde den skønneste påske/arbejdsferie i huset. Det var helt vildt dejligt med de ekstra dage til at få lavet en hel masse. Jeg kommer snart med den næste hus-update, men ligenu skal det handle om vores påskefrokost. For selvom man ligger i massivt bygge- og flytterod, så kan man jo godt gøre lidt ud af det i påsken. Så jeg havde dækket fint bord, og mine forældre havde medbragt lidt lækkert fra det jyske forråd, og så sad vi ellers der midt i rodet og støvet i vores slidte arbejdstøj og hyggede os. Det var topskønt!
Her er lidt billeder af påskebordet:
Magnolia fra haven. Jeg elsker allerede denne her have, hvor det vælter frem med alverdens blomster og planter.
Arbejdstøjet sniger sig lidt med her.
Her er lidt billeder af påskebordet:
Magnolia fra haven. Jeg elsker allerede denne her have, hvor det vælter frem med alverdens blomster og planter.
Arbejdstøjet sniger sig lidt med her.
tirsdag den 15. april 2014
Alle garnelskere kig her!
For der er nemlig en lækker ulden nyhed på vej til jer. Louise (aka. yndlingsvikingen) og Anne åbner nemlig en webshop med deres skønne plantefarvede (g)uld, og selvom shoppen ikke er åben endnu, ser det allerede sindssygt lovende ud. Vi snakker smukke nuancer i lækkert garn, der er håndfarvet med håndplukkede planter. Det er så oldschool fedt og toptrendy på samme tid.
Jeg har lånt et par billeder fra G-uld.dk, men smut da lige derover og kig! Så kan du også tilmelde dig deres nyhedsbrev, så du kan få direkte besked, når de åbner sådan rigtigt. De bor lige HER. Jeg kan også anbefale dig at holde øje med (G)ulds facebookside og deres instagramprofil, @gulddk.

fredag den 11. april 2014
Gittes fine flodheste
Herhjemme går alt stadig op i hus og flytning. Jeg har ikke strikket eller hæklet i 1½ måned - siger og skriver 1½ måned! Nu hvor det værste rysten på hænderne og delirium har lagt sig, kan jeg i stedet glæde mig over, at andre har gang i garnet stadigvæk. F.eks. fik jeg en mail fra Gitte, som har købt min opskrift på Vivi og Vincent hos Fox og Jane og videreudviklet på den. Hvor blev jeg bare glad for den mail!
Her kan I se Gittes flodheste:
Fra højre mod venstre er det Frk. Viola, hendes søster Beate, deres lillebror Pelle og deres fætter Filip.
De har hver deres fine lille historie, og det er lige efter mit hjerte. F.eks. Beates historie: "Så kom Beate, Violas søster på besøg. Og det er da dejligt at se hvor glade de to søstre er for hinanden. Men personligt finder jeg nu Beate en kende anstrengende: een ting er at hun går til ballet hver torsdag, fint nok, men at hun ikke kan gå i andet end tylskørt og balletsko fordi hun " som udøvende kunstner altid må have mulighed for at øve sig", det er måske lige i overkanten?! Og så har jeg allerede fjorten gange hørt hende fortælle "at Daisy ofte kigger forbi og øver med kompagniet!" Nå, Viola er glad og så må vi andre bære over....".
Tak for mailen, Gitte!
Og hvis du også vil hækle flodheste, kan opskriften findes HER. Husk, at opskriften altså kun er på Vivi og Vincent, men du er mere end velkommen til selv finde på flere flodheste ud fra den.

fredag den 4. april 2014
Andelslejlighed til salg
Som jeg var inde på i forrige indlæg, skal min andelslejlighed sælges. Her kommer lidt fakta om den og billeder, som du er mere end velkommen til at dele med alle interesserede.
Beliggenhed: København SV. Nærmere betegnet Johan Kellers Vej. Det er lige ved Sydhavn Station (under 5 minutter på gåben). Jeg har gennem mine 10 år i Sydhavnen forsøgt at hype adressen som Ydre Vesterbro. Det er selvfølgelig for sjov, men der er nu alligevel lidt sandhed i det. Der er nemlig kun 6-7 minutter på cykel til Enghave Plads. Dvs. man får mulighed for at nyde byens liv, men har samtidig mulighed for at trække sig tilbage til fred og ro. Lige rundt om hjørnet ligger Vestre Kirkegård og Søndermarken med store grønne områder. Carlsbergområdet giver spændende kulturelle tilbud i gåafstand.
Nogle fakta om lejligheden:

Om lejligheden: 54 kvm. 2 værelser, køkken og bad samt stor altan på 4x1½ m. God rumfordeling og godt lysindfald. Lejligheden har nyere køkken og bad og er generelt i superfin stand. Ejendommen er en stor og velfungerende andelsforening med god økonomi. Bygningen er løbende vedligeholdt, og vi har i de 10 år, jeg har boet her fået skiftet tag, vinduer, faldstammer og vandrør. Og facaden og varmecentralen er desuden blevet renoveret. Dvs. de store vedligeholdelsesposter er klaret, og endda uden at huslejen er blevet skyhøj. Fire opgange nede ad gaden findes foreningens vaskeri. Til lejligheden hører desuden et stort kælderrum og et loftsrum. Der er en fin, grøn gård med fællesarealer. Endvidere cykelkælder, og gratis bilparkering.
Pris: 650.000
Boligafgift: ca. 3300 pr. måned. Det er inkl. varme og afdrag på altanlån.
Det lyder så hult, når man beskriver lejligheden så nøgternt. Sandheden er - udover ovenstående fakta - at den er et hjem. Min base gennem 10 år. Måske kender du en, der mangler et hjem i København? I så fald finder man efter min bedste overbevisning ikke bedre sted. Andelsforeningen tillader i øvrigt forældrekøb, hvilket er lidt et særsyn blandt andelsforeninger.
Hvis du vil høre nærmere, kan du skrive til min mail aslisorup@gmail.com.
torsdag den 3. april 2014
Projekt parcelhus part 2
Tusind tak for alle tilbagemeldingerne på det "lille problem" ved pejsen. Vi er igen i tænkeboks over det.
I den sidste uge har vi (mine forældre og os) taget et ordentligt ryk i arbejdet med huset. Fliserne på væggene i badeværelset er næsten oppe, så der er lys for enden af tunnellen. Vi regner med at badeværelset kan være færdigt omkring påske, og så flytter vi ud i huset. Ligenu pendler vi mellem lejlighed, arbejde og hus, og det er ret anstrengende, så vi glæder os til at få en fast base igen. Også selvom huset på ingen måde er færdigt.
Det betyder, at jeg er i gang med at sætte min andelslejlighed til salg. Det giver også en del gøremål, og indimellem er mit hoved ved at koge over. Men hvis du kender nogen, der kunne være interesseret i en toværelses andel på 54 kvm i 2450 København SV, så er du meget velkommen til at give dem min mail aslisorup@gmail.com. Så kan jeg skrive lidt flere informationer den vej. Lidt blandede billeder fra lejligheden kan ses HER.
Her er et par mobilbilleder fra den seneste uge i huset:
Bjælken får en opkvikker med ny orange maling.
Der Mann kæmper en indædt kamp mod fortandingen.
Vi har indtaget årets første frokost på terrassen. Bordet fik jeg lov at få på genbrugspladsen. Jeg spottede det i en trailer på vej til at blive smidt ud og bed al skam i mig og spurgte, om jeg måtte få det. Det er lidt rustent og vakkelvornt, men for nu fungerer det fint.

Abonner på:
Opslag (Atom)
Topscorere den seneste uge
-
Så skyder jeg min første rigtige giveaway i gang i anledningen af, jeg netop har rundet 200 faste læsere. Mange tak, fordi I har lyst til a...
-
Min lille blog runder 1 år d. 1. august og jeg har længe haft en plan om en giveaway i den anledning. Den skulle skydes i gang 1. juli. Men ...
-
Mere end 500 mennesker gider at følge med i mine syslerier. Det er vildt og bestemt en anledning til en giveaway, synes jeg. Denne gang er ...