Viser opslag med etiketten smykker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten smykker. Vis alle opslag

søndag den 4. august 2013

Musthave til strikkenørder

I fredags var jeg en tur i Ballerup hos garnpusherne for at tanke op til sommerferiens projekter. Der havde de lige fået de fineste akrylringe ind af døren. Og hvad har akrylringe så at gøre med strik? Jo, de her er samtidig også pindemålere. Så sjovt fundet på og lige noget for pyntesyge strikkenørder (som mig).

Ringene fås i to varianter og i mange forskellige farver.
 
Jeg valgte denne her, fordi jeg godt kan lide boblerne og så har denne her variant også et fint budskab på bagsiden.
Word!
 
Læs mere om ringene inde hos Trine og Jane HER.

torsdag den 21. oktober 2010

Det ligner lakrids...


...men det er såmænd læderstrimler, der er blevet klippet op i afmålte stykker, så jeg kunne lave et par stykker af disse:


Vær søde at bære over med billedkvaliteten (og motivet - jeg er på ingen måde vant til at agere model - ydrk!). Jeg ville gerne have haft billedet tættere på, men efter at have forsøgt i en halv time ramme den rigtige vinkel i spejlet, var dette det bedste, jeg kunne komme frem til.

Ideen til denne halskæde kom til mig for snart længe siden, fordi jeg manglede en sort (statement?) halskæde til en meget spraglet kjole, jeg havde syet. Jeg har faktisk brugt den en del og tænkte, at den måske kunne være interessant til julemarkedet, så nu har jeg produceret et par stykker for at holde en pause fra symaskinen.


Fremgangsmåden er rørende simpel. Det er fuldstændig samme princip, som når du laver guirlander til jul. Klip en masse strimler i en bredde og længde, du synes er passende. Disse er ca. 1 cm i bredden og 9-10 cm i længden. Så laver du huller i hver ende af strimlerne med en hultang og sætter den sammen til en cirkel med en nitte. Her er der brugt ca. 30 ringe. Kæden er lavet i temmelig tykt læder, for så holder cirklerne sig rimelig runde.

Jeg har lavet lavet en variant med guld-/messingfarvede nitter som den på billedet ovenfor og en med sølvfarvede, som jeg dog ikke lige har fotograferet.

Topscorere den seneste uge