Så oprandt weekenden med Strikkefestivallen endelig og nøj, hvor har vi hygget os i det lille sommerhus i Sønderho!
Her er lidt billeder fra weekenden og til sidst lidt refleksion over arrangementet:
Louise strikker i Amazonen.

Min mor havde sørget godt for os, så der var lasagne, vi kunne varme, da vi ankom fredag aften.
Den første workshop, jeg deltog i, handlede om strik med perler.

Lidt af Louises plantefarvede (g)uld og hendes "pralecirkel" med farveprøver.
Trine vinder garn op i en f****** fart.
Anne og nyt garn.
Inspiration fra anden og sidste workshop: I snoninger.
Amazonen i venteposition ved færgen. Vi ventede "kun" i 1½ time.
Weekendens øveprojekter. Jeg glæder mig til at komme i gang med to nye teknikker.
Og hvad synes jeg så om at være på festival?
Jeg synes, det var MEGAfedt at være sammen med de skønne damer i sommerhuset, og det var nogle rigtig gode workshops, jeg var på. Der var gode (og tålmodige) undervisere, der var klar med instruktion i de grundlæggende teknikker, men som også kom med inspiration til selv at lege med metoderne. Principielt synes jeg ikke, der er nogen metoder, der er
for gammeldags eller umoderne. Det handler bare om at finde den rette måde at anvende dem på - og det synes jeg er rigtig sjovt.
Jeg kunne godt have tænkt mig, at der var mere fokus på det at være fælles om at strikke eller hækle. Mit indtryk var, at mange sad i deres sommerhuse og strikkede med en flok veninder (og det hyggede jeg mig bestemt også gevaldigt med), men når man lissom lykkes med at samle SÅ mange strikkere på et sted, hvorfor så ikke udnytte det til at lave nogle helt vilde strikkeforsamlinger, hvor flere tusind strikkere strikker samtidig? Eller en strikkegudstjeneste i Sønderho kirke? Eller en strikkekoncert? En strikkepicknick? Et strikke-orienteringsløb? Et eller andet sjovt og anderledes, som man netop ville have mulighed for i de skønne rammer, som Fanø giver? Leg dog (lidt mere) med mulighederne! Det ville være min opfordring til arrangørerne til de kommende festivaller.