Viser opslag med etiketten hæklet butterfly. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hæklet butterfly. Vis alle opslag

søndag den 18. august 2013

Mails

For et stykke tid tikkede der en mail ind i min indbakke fra en vordende brud, som jeg ikke kunne stå for. Hun indledte sin mail sådan her:

"Jeg kom sådan til at tænke på dig i nat - altså, det er fordi jeg til sommer skal giftes med min kæreste, og jeg er simpelthen ved at gå i spåner over hvordan og hvorledes med tilbehør til vores tøj til dagen. 
Vi skal holde et meget utraditionelt bryllup. Jeg kalder det funky. Min svigermor kalder det mærkeligt."

Ha! Jeg vil i al beskedenhed gerne være med til at udfordre svigermor, så derfor sagde jeg ja, til at hækle en butterfly til hendes mand og en sløjfe til hendes hår. De kom til at se sådan her ud:



Shoking pink og glimmer. Sådan! Det er også, hvad jeg kalder funky. 

tirsdag den 6. august 2013

Hæklet butterfly med leopardmønster

Forleden så jeg inde hos Yarnfreak, at Camilla havde lavet et mønster på hæklede Ipad-sleeves med leopardmønster. Det så vildt godt ud, og jeg fik lyst til at forsøge mig med en butterfly med leopardpletter.

Jeg har taget udgangspunkt i et udsnit at leopardmønsteret og rettet lidt til undervejs, så det passede til butterflyens format. Resultatet blev en prototype, som kom til at se sådan her ud:




Der er, som altid med prototyper, plads til forbedringer. F.eks. tror jeg, jeg vil prøve at tegne et mønster, hvor pletterne er lidt mindre, så der kan komme flere pletter på, og så leopardmønsteret bliver endnu tydeligere, og så er der nogle finish-ting, som jeg også kunne tænke mig at arbejde lidt videre med. Men tofarvehækling er sjovt! Så det skal jeg helt sikkert lave mere af.

Læs mere om leopardhæklemønsteret HER (Der findes også en zebravariant, hvis man mere er til striber).

Topscorere den seneste uge