torsdag den 14. november 2013

Boganmeldelse: Hæklet julepynt

Det her bliver mit første semi-julede indlæg på bloggen. Jeg tilhører den slags, der ikke rigtig orker at jule allerede i september eller oktober, så derfor er jeg også sjældent i god tid med julepynt og gaver og den slags. Men jeg har fået en bog ind af døren, som faktisk har hjulpet julestemningen lidt på vej hos mig - og om ikke andet får mig til at drømme om alle de fine juleting, jeg kunne trylle frem vha. garn og hæklenål.

Bogen er Hæklet julepynt af Maja Hansen - I ved, hende med de hæklede dyr - nu har hun altså også lavet en julebog.

Formatet ligner de andre bøger: Kvadratisk, billigt, godt. For 100 kroner får man over 20 opskrifter på projekter i forskellige sværhedsgrader. I den lette ende er der kræmmerhuse, flagranker og svampe, og i den mere avancerede ende er der små nisser, krybbespil og en stor Rudolf med rød tud und alles. Kort sagt er der, de figurer der skal være i en julebog.

Jeg har tidligere skrevet rosende om Maja Hansens dyrefigurer, men jeg kan mindst ligeså godt lide menneskefigurerne. Deres skønne udtryk skabes ved hjælp af simple, men fine detaljer. Derfor synes jeg også, at bogen er værd at eje, selvom der findes masser af andre bøger om julepynt derude.
Det første jeg skal lave fra bogen, bliver formodentlig de tre vise mænd her. Jeg tænker, at farverne nemt kan varieres alt efter, hvilket garn, man lige har liggende i gemmerne. Hvis det går vildt for sig, laver jeg måske resten af krybbespillet også.

En god veninde gav mig en tommelfingerregel om, at hvis man har lyst til at lave mere end tre projekter fra en bog, så er den værd at eje. Jeg har lyst til at lave meget flere end tre af figurerne i bogen. F.eks. er denne her store Rudolf også ret skøn. Den er 25 cm. høj, men der er også et rensdyr i ca. halv størrelse af det, som jeg også sagtens kunne se ryge af nålen herhjemme.

Endnu engang er det ikke inspirationen, der mangler, men snarere tiden til at udføre alle de fine projekter.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Det med småt: Jeg har modtaget et eksemplar af bogen for at kunne anmelde den.

10 kommentarer:

  1. Ihhh, den bog er røget på min ønskeliste. De vise mænd er godt nok charmerende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, er de ikke bare nuser? De må produceres snarest :-)

      Slet
  2. Jeg kender en der ville synes sådan en hæklet pingvin til juletræet ville være lykken!

    Og hvor er alle tingene i øvrigt fine - de der vise mænd er virkelig søde, dem bliver du glad for!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror, jeg ved, hvem du mener :-) Hun skal næsten have sådan en, når nu hun skal undvære datteren over julen.

      Slet
  3. Jeg har bogen, og den er genial :-) Simpelthen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også sikker på, at jeg bliver glad for den :-)

      Slet
  4. Hej Asli.
    Hvis nu man ikke kan hækle what so ever - kan man så også bruge bogen? Altså er opskrifterne også for hæklemongoler?

    : ) Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hmm...flagrankerne er ret basale. Men det kan være, du lige skal youtube lidt undervejs, hvis du er helt nybegynder :-)

      Slet
  5. Tusind, tusind tak for den flotte anmeldelse:-) Rigtig god jul:-)

    SvarSlet
  6. Det er jo den perfekte gave til mormor! ;-)

    SvarSlet

Topscorere den seneste uge