...et nyt look.
Så bloggen ser i hvert fald sådan her ud et par dage, indtil jeg har besluttet mig for om jeg kan lide det.
tirsdag den 7. december 2010
En skålfuld små robotter
De skal med på mini-julemarked på mit arbejde på mandag. Inden da skal jeg sy ansigt og andet lir på dem. Jeg tænker, at de skal præsenteres som en slags alternativ julepynt, som kan konverteres til helårspynt. Det bliver rigtig sjovt at se, hvordan mine ting bliver modtaget på arbejdspladsen. De ved vist godt jeg hækler og syr, men nok ikke helt hvor meget. Under alle omstændigheder bliver det helt sikkert hyggeligt.
mandag den 6. december 2010
En hyggelig dag i Blogland
I går var jeg hjemme hos Tine til et skønt arrangement med 13 andre blog-kvinder. Det var simpelthen så hyggeligt, og alle sammen var så søde. Jeg er jo relativt ny i det her game, men gang på gang bliver jeg overrasket over, hvor positivt et miljø blogland er. Hvorend man kommer, møder man søde, kreative, positive mennesker. Jeg bliver sgu (jo "sgu"!) glad i hjertet og helt ned i lilletåen af det.
Bloglands pt. mest gennemfotograferede cupcakes. De er Annes værk og de var gode.
Der var pakkeleg med fine, fine pakker. Og når der er kreative pakker på spil, så ryger det pæne og søde ud for en stund, kan jeg afsløre. Der var krig på kniven for at få fat i de lækre gaver:
Efter pakkelegen gik vi i gang med forskellige kreative sysler. Jeg havde selvhærdende ler med, så vi kunne lave til-og-fra-kort vha. kage-udstikkere og bogstavstempler. Det er på ingen måde min ide, jeg har efterhånden set dem mange steder, men jeg tror, jeg så dem hos Ida først.
Midt på bordet var der gang i perlepladerne.
Og i den modsatte ende gik strikkepindene lystigt.
Det var en rigtig skøn dag, som endda blev afsluttet med julemarked på Frederiksberg, hvor jeg fik købt to Thora Finsdottir-vaser i slikfarver. Men dem viser jeg billeder af en anden dag.
søndag den 5. december 2010
Afgang til blogtræf
Så er dagen endelig kommet for det lille blogtræf på Frederiksberg. Eller lille og lille - Tine har været så sød at åbne sit hjem for 15 bloggeristaer, så det kommer nok ikke til at gå stille af. Der skal f.eks. være pakkespil med kreative gaver, og her har jeg i hvert fald ikke tænkt mig at lægge fingre imellem. Og der vil være kage - her vil jeg forsøge at lægge fingre imellem, men det bliver svært, for se lige her, hvad Anne Apfelstrudel har lavet til os.
Men det vigtigste er selvfølgelig at møde flere bloggere live. Det har jeg glædet mig rigtig meget til.
Her er (dele af) min oppakning. Vi skal forsøge os med til-og-fra-kort i selvtørrende ler. Og så har jeg selvfølgelig mit hæklegrej med. Og gaven til pakkespil.

lørdag den 4. december 2010
Velkommen til Konfusenbo...Her åbnes pakkekalenderen
Jeg ved ikke lige, hvor jeg har haft mine tanker, da jeg læste mailen fra Unikarina om, hvornår jeg skulle åbne min pakke. Jeg har simpelthen fået byttet rundt på datoerne. Det gik op for mig, da jeg var inde på min gavevens blog, og hun ikke havde åbnet min gave. Hurtigt tjek i mailen. DOH! Det er bare kikset på så mange planer! For det første har jeg haft en reklame i min sidebar med forkerte datoer. For det andet har jeg skrevet et indlæg om, at jeg glædede mig til at åbne min gave d. 13. For det tredje har jeg sendt en gave til Bjørnemor med et 4-tal på. Go'daw do.
Nå, men jeg flåede straks papiret af min gave, som Kristin har sendt hele vejen fra Norge. Se, hvad jeg fik:
En lækkert sæt med hue og tilhørende håndledsvarmere strikket i 100% alpacauld i den skønneste lilla farve. Det er bare SÅ fed en gave. Meget federe end jeg kunne have drømt om.
Jeg har straks taget sættet i brug. Det passer helt perfekt.
Jeg har faktisk en hue, jeg selv har hæklet, men herhjemme går den under navnet "Thevarmeren"...den er ikke pæn. Men nu kan jeg både være varm om ørene OG smart! Og jeg kan ikke selv strikke, så jeg kunne aldrig have lavet sådan et flot sæt selv.
Tusind, tusind tak Kristin! Jeg er simpelthen så glad for gaven. Også tak til Unikarina for det dejlige initiativ og store arbejde med at sætte pakkekalenderen op. Det er blogland, når det er bedst.

fredag den 3. december 2010
Julegaver?......Tjek!
Det er lidt forskelligt, hvor god tid jeg er ude i, når det gælder julegaver. Men i år er jeg i EKSTREMT god tid. Jeg har nemlig - ved en mindre shoppingsanstrengelse - i går fået indkøbt samtlige julegaver (læg her mærke til, hvordan jeg snedigt vinkler historien, så det lyder som om, jeg måtte anstrenge mig for at tage på shoppingtur - winkwink).
Eller det passer faktisk ikke helt, at jeg har købt dem alle sammen. For min veninde og jeg har aftalt at give hinanden billetter til Take That i Parken. De laver en ekstrakoncert i tillæg til den, der er totalt udsolgt. Så jeg krydser alt, for at vi kan få billetter. Det kunne være så FEDT!
Jeg fik også købt en gave til mig selv. Det gør jeg hvert år. Og den bliver pakket ind og kommer under juletræet med til-og-fra-kort (fra Asli til Asli) og det hele. Jeg kan i sagens natur ikke vise den frem endnu - det er jo en julegave, og skal være en overraskelse - men jeg kan sige, at det er noget til min stue og at det er under overskriften "bringing colour back", jeg har købt den. Jeg håber, jeg bliver glad for den.
onsdag den 1. december 2010
Julenissen har været her
Kamerakrisen er midlertidigt løst takket være mine søde underboer.
Så nu kan jeg dokumentere, at julenissen har været her:
Og tænk sig: Han er kommet hele vejen fra Norge! Det gør det bestemt ikke mindre spændende. Iiih pludselig synes jeg, at der er meeeeget længe til den 13. december, hvor jeg må åbne min pakke i Unikarinas kreative pakkekalender. Men jeg har smugtrykket lidt på den (fnis)...den er blød...jeg kan godt lide bløde gaver.
Men nissen gik ikke tomhændet herfra:
Han fik min gave til Bjørnemor med. Den skal åbnes lige om lidt og jeg glæder mig mindst ligeså meget til at se, hvad hun siger til den.

Abonner på:
Opslag (Atom)
Topscorere den seneste uge
-
Jeg tror, det er første gang, jeg poster et indlæg med en video, men jeg kunne simpelthen ikke stå for denne her. Jeg blev glad i låge...
-
Smukke Fanø med fladt hedelandskab og vildt vand lige uden for døren har inspireret Christel Seyfarth til at lave en strikkebog, Fanøstri...
-
På søndag skal vi til barnedåb, og jeg har hæklet en gave til dåbsbarnet. Jeg havde lyst til at forsøge mig med at hækle en børnebogsklassik...