Smuk gave

I går var jeg til en hyggelig aften med to søde blogpiger (hurra for i dén grad at få udvidet sit sociale liv gennem Blogland!) og jeg var så heldig at få en smuk gave af den altid søde og dygtige Anne.

En rigtig lækker stofpose til strikkeprojekter. Nøj, hvor er jeg glad for den. Det bliver kun de helt særlige strikkeprojekter, der må bo i den. Tusind tak, Anne!

Min fødselsdag

I går var det min fødselsdag og jeg havde sådan en dejlig dag med masser af søde hilsner, besøg, dejlig mad og lidt strik (selvfølgelig!).

 En sød hilsen på min dør fra mine dejlige underboer.

 Smukke blomster. Roserne er fra Cæcilie, der lige kiggede forbi. Så hyggeligt!

 Mmmm! Smørrebrød fra Aamanns. Jeg kunne leve af det.

En lille øller blev det til. Det hører sig jo til, når der spises smørrebrød.

Noget om lækkert grej

...eller Hvad jeg har lært om strik siden sidst.

I går var jeg igen til hyggelig strikkecafe hos Fox og Jane i Ballerup. En dejlig aften, hvor jeg tog følgende med hjem:

Garn til en ny sweater til mig selv. Nu på pind 3½....spændende, hvor længe der går, før den er færdig. Det bliver en norsk sweater denne gang.

Nye überlækre strikkepinde fra KnitPro i kirsebærtræ. Tænk at jeg for relativt nyligt var sådan en, der fnøs hånligt af folk, der brugte 52 kr. på en hæklenål. Oh well....jeg er (måske) blevet klogere og ved nu, at godt grej gør det halve arbejde. Og når jeg nu tilbringer så meget tid med garn og pinde i hænderne, så tror jeg pengene er godt givet ud, hvilket jeg også blev bekræftet i af flere af de tilstedeværende strikke-glade kvinder.

Derudover fik jeg følgende erfaring med mig hjem: Man SKAL lave en strikkeprøve, før man går i gang. Ellers ender det, man tror, skal være en fin cardigan i str. 9-12 mdr., med at blive en fin cardigan til første skoledag....ahem.... Så er den lektie også lært.

Påskelopper vol.2

Påsken har som nævnt også budt på lopper til min lille Frøken. Gad vide, om jeg snart har plads til alle de fine sager....

En stor Cathrineholm Lotusgryde. Så har jeg vist også rigeligt. Tre styks og en pande.

To skåle med fine mønstre og et ildfast fad med opdeling i to rum.

En fisketerrin (hører sig selvfølgelig til i enhver campingvogn...) og to runde retroduge.

Behøver jeg at nævne, at jeg glæder mig til pinsen, hvor jeg skal ud i det blå med den lille blå campingvogn.

Påskelopper vol.1

Jeg er gået all in på lopper i påsken og jeg har fundet SÅ mange fine ting. Både til hjemmet og til mit home-away-from-home aka. Frøkenen. Jeg viser først dem til mit stationære hjem:

To fine farvede glasskåle. Den karryfarvede er en Holmegaard. Jeg ved ikke helt med den mintfarvede. Den kunne godt ligne en Holmegaard, men jeg er ikke sikker. Men fin er den i hvert fald.

En lille piphans til væggen.

Et par vaser, fordi det står jeg jo lige og mangler (som om!). Wiinblad og en pastelgul af ukendt mærke.

 Et fint gammelt fotografi af "De sønderjyske piger".

Et Wiinblad-fad, som jeg forestiller mig skal bruges sammen med mit Musselblå. Og en kæmpesommerfugl.

I morgen viser jeg Frøken-lopperne.

Sort læderpung

Jeg har lavet en lille sort læderpung til min mor i stedet for et påskeæg:

Jeg har forsøgt mig med en ny facon. Denne her er lidt nemmere at stoppe ud.

Her kan man se størrelsen. Jeg har også gjort klar til en lidt mindre en. Den tror jeg, jeg vil sætte en strop på, så den kan sættes på en nøglesnor.

What are the odds?

I dag var dagen, vi har ventet på med længsel og kolde fødder i min familie. Dagen hvor Baronen endelig skulle slippes løs i strakt galop på landevejen. Det blev en begivenhedsrig tur - men på mange andre måder, end vi havde forventet, da vi trillede ud af indkørselen.

Det begyndte godt, som sådan nogle ture som regel gør. Vi sad og skamroste det fine automobil og alle dets fortræffeligheder. Da vi kom uden for byskiltet og volvoen rundede de 80 i timen ville jublen ingen ende tage. Findes der egentlig herligere køretøjer?

Lidt længere fremme møder vi en rundkørsel. Jeg kobler ud, gearer ned, svinger bilen rundt i en blød kurve....og motoren dør....What? Triller ind til siden, drejer nøglen. Det før så standsmæssige køretøj giver sig i en svag hosten, men rokker sig i øvrigt ikke af flækken. Faderen ud og pille ved motoren. Stadig ingenting. Faderen bander højlydt, mens tonsvis af biler drøner forbi med familier, der drejer hovedet af led for at se, hvad vi dog laver. Dette scenarie fortsætter i en halv times tid.

Efter at have været afsted efter benzin, som heller ikke fik vækket Amazonen til live, ringer vi efter et fejeblad. Ventetiden er omkring 1 time, får vi at vide. Vi sidder lidt og kigger fåret ud af frontruden, kun afbrudt af et enkelt "Det var da ligegodt satans!" indimellem.

Og så sker der det, ingen af os havde kunnet forudse. Ud af rundkørselen og den bløde kurve triller et lille, løjerligt optog af en Volvo B18 210 og en Saab 96. Førerne ser, vi er nød og svinger resolut ind til siden og stiger ud. Så tager begivenhederne fart. De marcherer målbevidst hen mod Amazonens kølerhjelm, som jeg skynder mig at åbne. Den ene giver sig til at hive diverse gummislanger af og tusind andre ting, som jeg slet ikke aner nok om mekanikken til at beskrive, mens den anden henter en mængde værktøj i sin bil. Samtidig fyger det rundt i luften med volvo/veteranbilsnak. Min mor og jeg kigger på hinanden og tænker tydeligvis det samme: "Hvor kom de fra? Hvad sker der? Og har du nogensinde set så gul en bil før?"

Nå, men Amazonen kommer ikke i gang trods ihærdig indsats fra min far og de to redningsmænd. Vi bliver hentet af Dansk Autohjælp og de to veteranentusiaster kører videre på deres cruisingtur. På trods af at turen blev noget anderledes end forventet, er jeg alligevel glad for oplevelsen. Det er en god historie, som vi vil grine af i årevis OG jeg fik bekræftet min mistanke om, at det er flinke folk, der kører i veteranbiler.

P.S. Min hr. Fader fik i øvrigt ret hurtigt fikset amazonen, da vi var hjemme i sikkerhed igen. Og vi synes stadig ikke, der findes herligere køretøj.

P.P.S. Volvo-Bo: Denne her går ud til dig som tak for hjælpen!