mandag den 10. oktober 2011

Workshop hos Anne Nowak

I går var jeg til tekstiltrykworkshop hos Anne Nowak på Carlsberg. Det var megafedt! Og også lidt stressende til sidst. Alle var superopsatte på at nå mest muligt, så da klokken nærmede sig 16, løb vi alle sammen rundt med rammer og maling og et vildt udtryk i ansigtet. Men jeg er rigtig glad for de ting, jeg nåede. Af samme grund nåede jeg ikke at tage så mange billeder, men lidt har også ret, så I kan se stemningen i de rå Carslbergbygninger.


Anne spuler vores rammer og vi venter spændt.



Her er lidt af det, jeg fik med hjem (jeg ville gerne have taget nogle fabelagtige billeder af det, så billederne kunne afspejle dagen i går, men med det møgvejr vi har, er mine baggrundsmuligheder begrænsede til stuegulvet).

Stort tørklæde med Anne Nowak-motiv.

Stort tørklæde med mit motiv.

Kommende t-shirt i børnestørrelse. Jeg nåede at lave nogle stykker. Nu skal jeg bare sy dem sammen.

Jeg fik også lavet noget til et projekt til min stue. Men det viser jeg først frem, når jeg har syet det færdigt.

Annes workshop får min varmeste anbefaling med på vejen. Anne er udover at være rigtig dygtig og sej også supersød og tålmodig, hvilket klart er en præstation midt i det relative kaos, der udspiller sig, når deltagerne løber rundt for at nå mest muligt.

6 kommentarer:

  1. Åhh altså, så sidder man bare med den der: Vil også!!-følelse. Super fede ting du har fået lavet, glæder mig til at se mere :)

    Kh

    SvarSlet
  2. Det bliver nogle skønne t-shirts...;)

    SvarSlet
  3. ej det gad jeg godt!! Lækre tørklæder og hvor bliver det fint med revolveren..

    SvarSlet
  4. Fed ide med revolveren, det ville jeg gerne gå med!

    SvarSlet
  5. Det ser spændende ud. Lækre sager du har fået med hjem.

    SvarSlet
  6. Hvor ser det spændende ud. Glæder mig også til at se hvad du mere får lavet. Og blusen med revolveren den tror jeg min knægt ville give alt for at få fingrene i. Den er så sej...
    Kh.

    SvarSlet

Topscorere den seneste uge