torsdag den 12. juli 2012

Lidt om opskrifter og garn - en slags tip

Mens mit sorbet-projekt kun skrider langsomt fremad, har jeg brug for at have gang i nogle projekter sideløbende, der går lidt hurtigere. Derfor har jeg kastet mig over en lille Isager-model Gilbert og ven, med asymmetrisk lukning, som jeg tror bliver fin i al sin enkelthed.

Desværre er det en af de opskrifter, der kun sælges MED garn. Den slags er mægtig irriterende, synes jeg, for jeg mangler bestemt ikke garn og i øvrigt vil jeg gerne selv bestemme hvilket garn, jeg vil strikke med. F.eks. havde jeg i forvejen besluttet at strikke denne her i noget af Louises plantefarvede garn, som jeg havde på lager (som har nogenlunde samme løbelængde som Isagers Tvinni). Heldigvis var damen i strikkeforretningen til at tale med, så hun var villig til at sælge opskriften sammen med noget andet Isagergarn - nemlig den helt tynde Alpaca 1, som jeg strikker sammen med det plantefarvede garn. Måske er de også til at tale med i din strikkeforretning, hvis du står med samme problematik.


Lækker kaffe latte-farve. Louises er farvet med en eller anden svamp. Og Isagers Alpaca 1 er så tynd, at den ikke rigtig ændrer på størrelsen af det færdige arbejde, men bare tilføjer lidt blødhed til uldgarnet. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg mikser de to slags garn. 

20 kommentarer:

  1. Wauw, det ser lækkert ud. Hvem der bare var så god til at strikke. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne her opskrift er nu slet ikke så svær. Man skal bare kunne strikke ret og vrang :-)

      Slet
  2. Kender problematikken, men det var da godt at de var til at tale med i garnbutikken. På ravelry.com finder jeg mange opskrifter (men kommer ikke i gang med så mange), og der slipper man også for at købe noget betemt garn. Det ser i øvrigt ud til at det er et rigtigt fint projekt du er gået i gang med.

    Kh Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har ikke rigtig fået kigget på Ravelry, men jeg har efterhånden set så mange henvisninger dertil, at jeg nok snart bliver nødt til at tjekke det ud.

      Slet
  3. Fedt at du fik lov til "kun" at købe alpakaen - de kan nogle gange være forholdsvis vedholdende i forhold til opskrift + garn. Og hvor fint at du kunne finde en som passede så perfekt til den brune garn. Farven er lavet med den svamp der hedder sortfiltet netbladhat, og har fået et skud eddike, som gør at farven bliver brun, og ikke grøn, som den plejer. Jeg har gang i en lille drengetrøje i hvid og den brune garn - i striber.
    Jeg har ikke selv set den fine opskrift på den lille Gilbert - tror da lige jeg må forbi strikkebutikken i Århus næste gang jeg kommer forbi der.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg købte rigeligt med alpaca, så jeg synes faktisk kun, at det var rimeligt :-)
      Og ja, jeg var i det hele taget meget begejstret for, hvor godt Isagers garner passer til dine farver. Jeg har derfor besluttet mig for at tage en tur til Henrichsens Uldspinderi i min sommerferie. Juhuu!

      Det lyder også fint med brune og hvide striber!

      Jeg skal i øvrigt lige have skrevet til dig med noget andet garn, som jeg mangler...haha, ja, det er muligt :-D

      Slet
    2. Vil du høre noget sjovt? - Mange af Isagers farver er lavet ud fra gamle farveskalaer lavet med plantefarvet garn. Og ja, de minder utrolig meget om de farver som jeg også får, hvilket også gør at jeg har strikket mit og Isager garn sammen.
      Og fedt at du vil tage til Skive - det er et hyggeligt lille sted. Og pas på - de har utrolig meget lækkert garn. Det er svært at styre sig. Husk lige at tjekke om der har ferie, for de plejer at lukket et par uger for at holde fri.

      Og du skriver endelig bare - jeg kommer til København på onsdag, idet kæresten og jeg er på vej mod Sverige, og vælger at tage en overnatning. Så du skriver endelig bare til hvis jeg skal tage den store pose med. ;0)

      Slet
  4. Åh hvor blir den bare fin, det er n også rart mok at have flere projekter at veksle imellem. Det var da skønt, at de var til at forhandle med - det havrebjergs jeg slet ikke tænkt på at prøve at indgå en forhandling, tog bare som en selvfølge, at sådan var det. Fedt! Ha en super aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er en stor fan af afveksling mellem forskellige projekter :-)

      Slet
  5. Hej Asli.
    Hvor hyggeligt at se Gilbert, han er jo en af mine. Jeg kan røbe at Gilbert har fået vokseværk og inden alt for længe sendes til Helga.
    Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Næææ! Er det en af dine? Så er det jo intet under, at jeg synes godt om den ;-)

      Slet
    2. Åh, hvor fedt! Er sikker på at min kæreste vil elsker en Gilbert med vokseværk.

      Slet
  6. Lækker farve! Og tak for sidst! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tusind tak, Lea. Det var rigtig hyggeligt :-)

      Slet
  7. Sikken lækker farve! Og tak igen for turen, det var super hyggeligt at køre med jer to damer over den store bro! Jeg havde nogle skønne dage i København:) Håber at se dig igen:)

    Kram,
    Kat

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for selskab! Og skulle det være en anden gang med liftet :-)

      Slet
  8. Årh hvor jeg kender det. Jeg var sådan på jagt efter isagers daffodil uden garn, men hæftet er ikke til at opdrive!:(

    Det næste indlæg hos mig handler om det projekt hvor jeg er endt med at hapse fra andre opskrifter her og der med kraftig inspiration fra daffodil. Men er nu helt i tvivl om det er "snyd"!?!

    Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bestemt ikke mene, det er snyd. Men det kan da godt være, at det bare er min logik, der også er off, men hvis de nu bare havde solgt opskriften uden garn, så havde du jo nok købt den, og så havde de tjent de penge. Nu tjener de slet ikke noget på dig. Tough luck for dem.

      Slet
    2. Ja jeg ville jo helt sikkert ha købt opskriften hvis jeg kunne ha købt bare den. Skrev endda til isager selv.

      Tak for opbakningen:)

      Slet
  9. Det ser rigtig godt ud. Er dog lidt bange for, at det bliver lidt for kompliceret til mig.

    SvarSlet

Topscorere den seneste uge