mandag den 13. juni 2011

Gimp

Fotosafari på Sydhavnstippen i går blev til en masse billeder af svingende kvalitet. I dag har jeg så redigeret dem og jeg synes faktisk, de er blevet ret fine. Det er utroligt, hvordan man kan fixe selv de mest håbløse billeder, så de bliver spændende at se på. Jeg har brugt Gimp til at behandle min billeder. Gimp er et gratis program, som kan stort set det samme som Photoshop. Jeg er stadig nybegynder udi Gimp, så jeg prøver mig lidt frem. Her viser jeg nogle af billederne frem i før- og efterversioner og hvilke værktøjer, jeg har brugt.

Før:

Efter:

Billedet er beskåret, så fuglen er kommet op i hjørnet og jeg har justeret farverne vha. lysstyrke/kontrast-værktøjet.

Før:

Efter:

Igen: Farverne har fået et tvist vha. kontrast-knappen og jeg har beskåret det, så det egentlige motiv er i centrum.

Før:

Efter:

Det kan være fint at lege med billedernes format, så de ikke altid har de traditionelle dimensioner.

Før:

Efter:

Her har jeg brugt tærskel-værktøjet.

Før:

Efter:

Den lilla blomst står tydeligere frem, hvis man drejer farverne vha. kontrastværktøjet. Derudover har jeg beskåret omgivelserne lidt.

Jeg fik også nogle fine kærestebilleder - hvor jeg tilfældigvis har klippet i dem, så min dobbelthage ikke kom med på det endelige billede. Smart ikke? Men han har lidt online-paranoia, ham kæresten, så dem holder jeg for mig selv.

Du kan downloade Gimp her. Og så lægger jeg også linket på min nye link-underside, som jeg løbende opdaterer med smarte, gratisværktøjer til forskellige krea-projekter.

6 kommentarer:

  1. det ser bare godt ud !
    og GIMP er super godt, hvis man ikke har photoshop :)

    (ps: et lille tips, det er at rette billedet med vandet op, så vandet er vandret ;) en lille detalje, men jeg synes det gør det så meget mere behageligt for øjet :) )

    SvarSlet
  2. Hej Marie

    Taktak - også for inputtet. Det er klart en af de ting, jeg skal finde ud af, hvordan jeg gør :-)

    SvarSlet
  3. uhh lige sådan et tip jeg stod og manglede! Taaarrk :D

    SvarSlet
  4. jeg ved ikke lige hvor man gør det i gimp, men jeg ved at i picasa er der en som hedder ret op eller sådan noget :)

    SvarSlet
  5. Lækker inspiration :) Jeg er netop gået i gang med at bruge programmet pga. din inspiration. Vildt skægt. Jeg ved desværre ikke svaret på det mht. vandet, men har fundet en god PDF på nettet som overordnet omhandler programmet. Måske du kan bruge den? Her er hvert fald et link: http://www.skolekonsulenterne.dk/Infoweb/Indhold/IT/Alle/The%20GIMP%20-%20skolekonsulenterne.pdf
    Håber du kan bruge den :)

    SvarSlet
  6. Hej Maria
    Det var da så lidt :-)

    Hej Marie
    Jeg må lige rode lidt med det :-)

    Hej Dianna
    Tusind tak for det link :-)

    SvarSlet

Topscorere den seneste uge