tirsdag den 3. januar 2012

Stille og rolig strik

Pyha! Alle dem, der synes, at hverdagen kom lige lovlig hurtigt i gang oven på nytårsaften, rækker hånden op. *Rækker hånden højt op* Det kunne være fedt, hvis man kunne sige, at nytårsaften altid faldt på den førstkommende torsdag en uge efter jul. Yessir. Det kunne jeg godt arbejde med.

Anyways. Jeg har skudt 2012 i gang på kreafronten med et stille og roligt strikkeprojekt. En lille trøje fra en fin lille bog af Susie Haumann, der hedder All you knit is love. Egentlig skulle der bruges Isagergarn - alpaca og spinni, men jeg har brugt Kauni og Drops Alpaca. Så nu må vi se, hvordan det arter sig. Indtil videre ser det ikke helt skævt ud med størrelsen.


Ret. Frem og tilbage. Det kan man lige finde ud af. Også 1. januar. Og også selvom hverdagen er kommet lidt hurtigt i gang.

6 kommentarer:

  1. Hånden er rakt meget højt op ;-)

    Det hele går så stærkt, så jeg slet ikke når at få skrevet på min blog, inden klokken siger gå i seng Trine ;-)
    Men nu skal det osse være løgn.

    SvarSlet
  2. Jeg er for nylig begyndt at følge din blog, da jeg selv elsker at strikke - her er velnok inspirerende :)

    Jeg tænkte om du kunne fortælle lidt om Sussi den sure citron?? Ikke nødvendigvis en hel strikkeopskrift, men jeg er særligt interesseret i hvad garnet hedder, som du har brugt. Jeg har luret lidt i et par garnbutikker, men har ikke kunnet finde en helt rigtig citrongul farve. Så kunne jeg også godt tænke mig at spørge om, hvad hun er fyldt op med? Og hvordan du har lavet øjnene og brynene??

    På forhånd tusind tak
    Kærligst Lærke

    SvarSlet
  3. Rækker hånden HELT op!
    Hep på det med Nytårsaften om torsdagen!
    Finno blog, glæder mig til at følge med...
    /Liv

    SvarSlet
  4. Hej Trine
    Det er også vigtigt at prioritere sengetiderne :-D

    Hej Lærke
    Garnet er almindeligt akrylgarn, hvilket kan være svært at finde i garnforretninger, da det ikke bliver brugt så ofte længere til tøj - heldigvis! Men Bilka og Føtex har noget i mærket Bumpo i nogle giganøgler - så der er i hvert fald nok til MANGE citroner :-) Fyldet er fiberfyld. Man kan købe det hos Stof2000 eller man kan bruge en monteringspude fra Stof og Stil. Øjnene er i filt og brynene er lavet med broderigarn.

    Hej Liv
    Velkommen til :-) Folkebevægelsen for nytårsaften på torsdage har lige set sin spæde start.

    SvarSlet
  5. Hånden helt oppe over hovedet...Fint strik
    Solhilsner
    Stine

    SvarSlet
  6. Hej Asli
    Tak for svar angående citronen :)
    KH Lærke

    SvarSlet

Topscorere den seneste uge