mandag den 16. april 2012

I proces

I påsken påbegyndte jeg ikke mindre end tre forskellige strikketøjer. Og efterfølgende har jeg også taget hul på en norsk sweater. Det er på en måde lige rigeligt at være i gang med, synes jeg. Mest fordi mange igangværende projekter betyder få færdige projekter at vise frem.

Men nu viser jeg lige hvilke projekter, der er i proces - forhåbentlig kan nogle af dem snart vises frem i færdig tilstand.

 Min norske sweater. Jeg har strikket lidt mere end 20 cm.

Jeg kalder det her projekt for "Første skoledag"...det var noget med en strikkeprøve, der ikke blev lavet. Det fik størrelsen til at kikse lidt.

 Noget mønsterstrik. Det her projekt er næsten færdigt, så jeg kan forhåbentlig snart vise det hele frem.

En lille sweater i garn fra lageret. Jeg prøver mig lidt frem mht. mønsteret og forsøger at kombinere et par opskrifter. Jeg håber, det vil lykkes.

Fortsættelser følger (forhåbentlig snart).

10 kommentarer:

  1. Hold da op nogle projekter! Du er da blevet helt tosset med det der strik. :-)
    Glæder mig til at se resultaterne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er rigtigt. Jeg er blevet bidt at en gal strikkepind :-D

      Slet
  2. Det ser lækkert ud det hele, men ja nogle gange, så vil man også bare gerne kunne gøre et projekt færdigt;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt sikkert. Jeg arbejder også på sagen. Jeg tror, jeg bliver færdig med mønsterstrikket i dag eller i morgen :-)

      Slet
  3. SIkke nogle fine ting, du er igang med, Asli. Glæder mig til at se dit Pacman-strik (det ligner det ihvertfald).

    Jeg har min helt egen selvopfundne regel med at jeg SKAL afslutte noget, før jeg må gå igang med noget nyt Det virker egentlig ganske fint, og for det meste har jeg af den grund kun gang i et strik af gangen. På en eller anden måde føles det mere produktivt.

    - Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Charlotte
      Den regel har jeg i princippet også. Men der var flere ting i påsken, der gjorde, at det skred lidt for mig. F.eks. løb jeg tør for sort garn til pacmanprojektet. Og Første-skoledagsprojektet så pludselig meget mærkeligt ud. Og den norske sweater gav jeg mig selv lov til at starte på anledningen af min fødselsdag.

      Jaja....undskyldninger er der jo nok af ;-) Skal nok snart blive færdig!

      Slet
  4. hvor er det da rart at se, at jeg ikke er den eneste, med mange projekter ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Pyyyh! Jeg også glad for at høre, at jeg ikke er den eneste :-D

      Slet
  5. Nøj jeg glæder mig til at se pacman mønsteret færdigt... Iøvigt er det rart at se at jeg ikke er den eneste der igang med alt for meget på en gang.
    Vh Stine

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig Pacman. Jeg håber at blive færdig i dag eller i morgen :-)

      Slet

Topscorere den seneste uge