torsdag den 23. august 2012

Feriekrea

Man tager jo ikke afsted på ferie uden et ordentligt lager af krea-projekter, vel? Således havde jeg pakket to strikkeprojekter, et hækleprojekt og et nyt patchworkprojekt, da jeg drog mod Jylland for snart tre uger siden.

Hækleprojektet blev til hende her. Det ene strikkeprojekt blev næsten færdigt, men jeg kan desværre ikke vise det frem endnu, for det er til en gave. Det andet strikkeprojekt var sorbeten, men den blev der altså ikke strikket særlig meget på. Det var simpelthen for varmt at sidde med uld i hænderne.

Jeg gav mig istedet i kast med et nyt patchworkprojekt stærkt inspireret af Mejses smukke tæppe med miniblomster. Mine blomster er altså ikke nær så små, men stadig mindre end jeg har prøvet før.


De ensfarvede midterstykker går igen i flere blomster, men ingen af blomsterne har ens mønstret stof. Det er ret sjovt at sy, fordi blomsterne bliver meget forskellige.

Planen er, at de med tiden skal blive til et tæppe til campingvognen, men det kan godt være, der liiige går et par sommerferier til, inden det bliver aktuelt. Der er i skrivende stund 64 blomster og det er kun en brøkdel af det, der skal bruges, tror jeg.

6 kommentarer:

  1. Hvor er de bare smukke, alt det fine stof! Sikke et projekt, med dejligt at have at gå til. Min kære mormor laver små kranse, ligesom blomsten, bare uden den midterste 6 kant. Smukt. Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. Hvad bliver kransene mon brugt til?

      Slet
  2. Det gør heller ikke noget at der går et par sommerferier før dit tæppe er færdigt:)
    tror det er sundt for os travle moderne mennesker, at nogle ting altså tager den tid , de nu engang tager.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har sikkert ret. Men det her moderne menneske skal lige vænne sig til den tanke :-)

      Slet
  3. Jeg drømmer også om at gå i gang med et miniblomster projekt! Øj hvor ser det bare fint ud!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ret hyggeligt og meget motiverende, fordi hver enkelt blomst er så hurtig færdig :-)

      Slet

Topscorere den seneste uge