Nu har Klematis udgivet en god lille hjælper. Strikketips hedder bogen, som koster 100 kr. Bogen tager over der, hvor almindelige strikkeskolebøger slutter. Dvs. den har ingen forklaringer af, hvordan man strikker ret og vrang, men en masse tip til de der ting, der lige giver strikken den sidste finish. Jeg har allerede fået et par aha-oplevelser i forhold til ting, jeg slet ikke havde overvejet at spørge om.
Herover kan I se et billede af indholdsfortegnelsen, så I kan danne jer et billede af, hvad man kan blive klogere på i bogen. Den kommer vidt omkring med grundige forklaringer, der netop ikke tager for givet, at man kan regne ud, hvordan "man selvfølgelig gør". Det er sådan en slags "der er ingen dumme spørgsmål" i bogform, som fungerer godt, synes jeg.
Bogen er godt illustreret med fine informative billeder - og selvom jeg stadig er stor fan af video-instruktioner på nettet, så tror jeg helt sikkert, at denne her bog kommer til at følge mit videre strikkeri som et nyttigt opslagsværk.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Det med småt: Jeg har modtaget et eksemplar af bogen fra forlaget for at kunne anmelde den.
Sys Fredens laver så gode bøger.
SvarSletMåske man også skulle have fingrene i denne her...
Ja, hun gør, Emilie. Jeg har flere af dem og de holder bare! :-)
SletSkide godt fif! Jeg skal da også have den bog! Skal vi ikke snart holde strik-i-solen-og-drik-kaffe-date igen?
SvarSletDet var ret sjovt, at jeg fik bogen, lige som vi havde talt om det der med, at strikkeopskrifter godt kan være indforståede. Og jo! Vi skal helt klart snart date igen. Jeg skal jo høre om Barcelona :-)
Slet