søndag den 26. maj 2013

Ombygning af soveværelse - en slags DIY

Mængden af kommentarer til mit nye soveværelse er jo helt overvældende - hvor er det dejligt at kunne dele sin begejstring! Karina skrev mig en mail kort efter, jeg havde postet indlægget, hvor hun efterlyste lidt billeder fra processen, fordi hun selv overvejer en lignende løsning til sit hjem. De kommer her som en slags forsimplet DIY:

Først tog vi loftssengen ned og tømte rummet. Her kan man måske få en ide om, hvor lille mit soveværelse egentlig er.

Det resulterede i, at min stue (som altså heller ikke er særlig stor) så sådan her ud.... Og ja, vi boede altså tre mand i lejligheden, mens det her stod på. So much for poleret virkelighed på bloggen, ikk?

Inde i soveværelset byggede vi (når jeg skriver "vi" så læs: primært min far) rammen til sengen først. Nede i den blev der skruet tre bræt med tre hjul i hver - altså 9 hjul under bunden. Min far har lavet en specialløsning med hjulene, for at undgå at reposen blev for høj.

Så gik vi i gang med skelettet til reposen. Bemærk at stolperne har fået lavet hak, så de kunne komme helt ind til væggen, uden at vi skulle fjerne gulvpanelet.

Mere skelet blev bygget. Fem tværgående planker, som sidder i et beslag i hver side.

Fyraftensbajere...

Så blev der lagt gulvbrædder ovenpå skelettet.

 Og ovenpå gulvbrædderne: linoleum.

 En slags kreativt kaos...

Her er det sidste procesbillede. Linoleumsgulvet er lagt. Herefter blev der skruet sat en front på, som skjuler beslagene på den forreste planke. Der blev malet og endelig skruet en alu-liste på kanten som afslutning. Og derefter blev der selvfølgelig sat møbler på osv.

Det ville selvfølgelig være nemmere at bygge reposen i et rum, hvor det hele ikke behøvede at være så tetris-agtigt undervejs, men det meste kan jo lade sig gøre, hvis man virkelig vil - eller hvis man er min far (selvom det indimellem vist giver lidt flere grå hår).

22 kommentarer:

  1. Sikken en proces, men også sikken et resultat!
    Det er virkelig gennemført udtænkt og udført.
    Og hvor må det være guld værd med sådan en handyman af en far!

    SvarSlet
    Svar
    1. Han er nu også guld værd uden handyman-arbejdet, men jo, det er da superpraktisk :-)

      Slet
  2. hold nu op det er bare så fint. Hvilken slags træ har I brugt?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror bare, det er sådan nogle standard brædder/bjælker i en god tykkelse :-) (Træ er ikke rigtig min metier ;-))

      Slet
  3. Hvordan bliver forbruges læst af på rediatoren, når den er bygget helt væk???

    SvarSlet
    Svar
    1. Det foregår automatisk via en sender i måleren en gang om året. Men den radiator er alligevel aldrig tændt, så der er ikke noget forbrug at aflæse :-)

      Slet
  4. Jeg er dybt imponeret! Det er simpelthen så gennemført og godt lavet!

    SvarSlet
  5. SEJT! Vi går også og overvejer, hvordan vi får bygget os til mere plads på soveværelset, som jeg vil tro er ca. lige så småt som dit - og så er det bare fedt med ny inspiration! Tak for det :-)

    SvarSlet
  6. Det er en vildt god idé!! Jeg har vist det til min mand som en dag måske kommer til at få brug for din meget fine DIY!!
    kh viola

    SvarSlet
    Svar
    1. Super! Godt at kunne inspirere andre :-)

      Slet
  7. Tak for billederne Asli:-) Fedt du nåede at tage nogen i processen. Jeg synes stadig det er den bedste boligide jeg længe har set hvis man ikke har oceaner af plads.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Jeg tror bestemt også, det vil fungere godt til en stue :-)

      Slet
  8. Din far er da for sej! Og resultatet er fantastisk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Og ja, han er ret god :-)

      Slet
  9. Wow! It's a great idea for an amazing result!

    SvarSlet
  10. Virkelig fint, bare man dog havde en handy-mand i sit liv :-) Må jeg spørge, hvilket linoleum har I brugte og hvor I købte det henne?

    mvh Rebekka

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan ikke huske, hvad det hed. Men det var sådan nogle klik-plader, som er købt i Garant :-)

      Slet

Topscorere den seneste uge