Lille restetæppe

Kender I det med, at man nogle gange bare har behov for noget, hænderne kan lave, uden at hjernen er alt for involveret i det? Hvor processen er vigtigere end det færdige resultat? Sådan et behov havde jeg i forrige uge, og jeg fandt heldigvis en stak strikkede lapper i en skuffe og lidt mere garn, jeg kunne strikke lapper af.

Tæppet er påbegyndt for et par år siden, og er strikket i en bunke rester af bomuld 8/8. Det er bare retriller og der er ikke tænkt særlig meget over det. Men min hjerne arbejder åbenbart bedst med vis form for struktur. Så alle lapperne pånær to begynder og slutter med hvid.
 

Det blev til 20 lapper i alt.

Efter sammensyningen har jeg hæklet to rækker fastmasker hele vejen rundt og til sidst en takkekant.

Det færdige tæppe passede så fint med en buket blomster fra min svigermor.