KnitWork 2016

Hvad har Fanø, Todbjerg, Saltum og København til fælles? De har allesammen en strikkefestival. I København hedder den KnitWork, og den løber af stablen denne weekend. Den begyndte sidste år, men der deltog jeg ikke, fordi pigen lige havde haft sin allerførste fødselsdag og barselsboblen var førsteprioritet. I år VILLE jeg afsted. Nu har jeg så deltaget i 1½ dag, og jeg er lidt overvældet over de mange indtryk. Men den gode nyhed er, at det fortsætter i morgen, så du kan godt nå at være med. Tjek programmet ud HER.

Herunder kommer en masse billeder og nogle løse betragtninger.

Der er virkelig gjort meget ud af standene. Hver enkelt stand har sit eget lille hus (som man f.eks. kan se på billedet herover), og det ser bare rigtig fint og anderledes ud i forhold til alle de andre messer og festivaller, man kan besøge. Og butikkerne, der har stande på messen har alle virkelig lagt sig i selen for at lave smukke og indbydende indkøbsmuligheder til de besøgende.

Fox og Janes stand, hvor mine tykke dyr er med. Jeg benyttede mig af deres messetilbud på Knitpro-pinde.

Garnselskabets stand er exeptionelt fint indrettet og byder på mange fine ting. Men det er også et samarbejde mellem en perlerække af dygtige kvinder.

Biches et Bûches var et nyt bekendtskab for mig, men jeg kunne lide, hvad jeg så. Deres stil er, trods deres franske bopæl, meget nordisk og enkel. Og så havde de nogle sindssygt lækre garner med.

Tusindfryd og Stine Hoelgaard deler en stand, og jeg havde godt nok lidt svært ved at kæmpe mig igennem mængden af garnhamstrende kvinder, men det lykkedes til sidst. Jeg købte en rigtig lækker opskrift på en trøje til barnet og så lidt strikkegrej til mig selv.

Rauna havde fundet på noget sjovt! På hendes stand kan man nemlig få sig en strikkerelateret tatovering. Bevares, den er midlertidig, men det kan jo være, at den er med til at give nogen modet til at gå all in. 

På Woolspires stand gik snakken om strikkeprøver og garnkvaliteter. Her er det Trine og Thea.

Når benene er blevet trætte under vægten af ens indkøb, kan man sætte sig ned og strikke. Og det er der mulighed for mange steder på festivallen. Det er rigtig godt tænkt, at der er så mange steder, som indbyder til at sætte sig ned, strikke og falde i snak. For mig er det en væsentlig del af det at gå på strikkefestival, at man møder nye mennesker og snakker lidt om strik. Man behøver ikke gå derfra som hjerteveninder, men man mødes og deler sin passion for garn, strik og hækling ved at beundre hinandens igangværende projekter. Andre festivaller, jeg har været på, at måske nok haft borde og stole, men der er nu mere stemning over en samling loppefunds-stole, en europallekonstruktion og en bunke fatboys.

Forplejningen er god. Jeg fik mig en lækker boks med forskellige salater og et grillspyd til frokost. Og selvom vi garn-aficionados jo dybest set kan leve af uld og retmasker, så er det nu alligevel rart, at der er kælet lidt for maden også. Der var også kage, men den glemte jeg helt at afprøve. Temmelig atypisk for mig, så det må vist være et mål for i morgen at afprøve.

Der er en række interessante foredrag og workshops. I går deltog jeg i en workshop om at leve af sin passion. Det er ikke fordi, jeg har tænkt mig at opgive mit dayjob sådan lige med det første, men derfor kan man jo godt søge inspiration til at optimere sin lille nebengeschæft. Og det var lige hvad det gav: masser af inspiration og ideer til at tænke nyt. I dag hørte jeg et tankevækkende foredrag om strikkens positive indvirkninger på psyken (og fysikken). Jeg havde jo nok på fornemmelsen, at jeg bliver til et mere medgørligt menneske, når jeg har mulighed for at strikke, men det var da rart at få det bekræftet. Workshops'ne og foredragene fortsætter i morgen og det er også muligt at købe billetter på dagen.