søndag den 14. februar 2016

Noget om fejl

Jeg sætter en ære i at være perfektionistisk med mine opskrifter. Det gælder både indhold og form. Opskrifterne skal passe (og være nemme at gå til), men det skal også se ordentligt ud. Ikke at jeg tror, at det er noget, der adskiller mig væsentligt fra andre designere af hækleopskrifter - eller strik for den sags skyld. Forskellen er, at jeg sagtens kan leve med, at andre begår fejl i deres opskrifter. Mine egne derimod har jeg ret svært ved at acceptere.

Men de er der jo alligevel engang imellem, fejlene. Og i stedet for at stikke hovedet i busken, har jeg nu lavet en fane her på bloggen, hvor jeg kan bringe rettelser til mine opskrifter. Indtil videre står der en rettelse til Putte og Preben, og jeg håber, at listen får lov at forblive kort. Men hvis du finder andre fejl i mine opskrifter, må du meget gerne skrive til mig på aslisorup@gmail.com. Så bliver de selvfølgelig fluks rettet, så de ikke får lov at leve i fremtidige versioner af opskriften og bliver desuden ført på listen her på bloggen.

Find listen i fanerne herover. Eller klik HER.

Et lille indblik i hvordan tilblivelsen af mine opskrifter foregår - der skal mange forsøg til. Nogen ville måske mene, at det er et under, at der ikke er flere fejl.

mandag den 8. februar 2016

Projekt parcelhus: Entre

Nu vi er ved indgange i forbindelse med parcelhuset, kan jeg lige så godt vise vores entre frem også.
Vores entre har egentlig stået færdig længe, men der har manglet en vigtig detalje. Vi har nemlig været så heldig at få de oprindelige plantegninger til huset fra de tidligere ejeres børn. Vi besluttede, at det ville være en fin gestus at hænge en plantegning op i entreen, men vi manglede en ramme, der passede i målene. Nu har jeg endelig fået bestilt en, og tegningen er kommet op at hænge.

Som alt andet i vores hus greb arbejdet med entreen om sig. Den oprindelige plan var bare filt på væggene og maling. That's it! Men da vi havde fået slebet og lakeret gulvene i stue og køkken så de gamle fliser altså lidt trætte ud. Samtidig var det blevet vinter, og temperaturforskellen på trægulvet og fliserne kunne mærkes helt op i tandhalsene, når man kom gående henover det. Derfor besluttede vi at hugge gulvet op og få isoleret rigtigt og lagt gulvvarme. Det betød også, at der skulle lægges nye fliser. Her valgte vi dog nogen, der mindede om de gamle i udtrykket. De nye fliser viste sig til vores store overraskelse at være uhyggeligt besværlige at lægge. Hvem kunne have gættet, at store fliser er mere besværlige end små? De ganske få kvadratmeter tog to weekender at få på plads.

Et lille før-billede inkl. creepy cotton coat... En ret stor del af entreen blev før brugt på en bøjlestang. Jeg er fan af, at man kan gemme sit rod væk i skabe (og med rod mener jeg her: uæstetiske vinterjakker, vanter mm.), så derfor kom min oldemors klædeskab til at stå i entreen som garderobeskab. Det passer perfekt ind ml. de to vægge. Da vi lagde nyt gulv, kunne vi have valgt at sløjfe den ene væg, men jeg elsker, at vores hus har så mange forskellige nicher, der kan ramme møblerne flot ind. Det kan være, jeg laver et blogindlæg bare om det.

Efterbillede.

Indretningen i entreen er ordnet stort set uden nyanskaffelser. Det store skab er et arvestykke fra min oldemor...

...Knagerne hang i lejligheden. Spejlet hang på mit teenageværelse, og den lille hylde under er købt brugt via Instagram. Det samme er Disney-bøjlerne.

De store gulvvaser havde jeg på lager (igen, hvor må det være rart for mine forældre omsider at få tyndet ud i de ting, jeg har haft opmagasineret...)


Jeg synes, det er ret hyggeligt med den gamle plantegning. I salgsopslaget til vores hus stod der, at man evt. kunne rive det ned og bygge nyt. Jeg er stadig så lykkelig over, at vi kom forbi, inden det blev aktuelt, og det minder denne tegning mig dagligt om.

onsdag den 3. februar 2016

Ej blot til lyst...

Mens jeg var gravid, blev der strikket som gjaldt det livet. Trøjer, veste og huer i forskellige størrelser. Men det var stadig lidt abstrakt, at der på et tidspunkt skulle komme et lille menneske og bruge de ting, jeg strikkede. Nu er det ret konkret, at jeg har en datter, som vokser med rasende fart. I mandags blev hun målt til 72 cm hos sundhedsplejersken (!!) Dvs. at jeg snart skal til at rubbe neglene med nogle større størrelser, og det er gået op for mig, at det at strikke til hende bliver noget andet nu. Nu skal jeg strikke det, vi har brug for. Dette kan selvfølgelig godt kombineres med noget, jeg har lyst til at strikke. Men stadigvæk. Der er en forskel.

Nå, men de forudstrikkede huer var blevet for små, så jeg måtte strikke en større. Valget faldt på en model fra Babystrik på pinde 3½-4 af Lene Holme Samsøe, som jeg har strikket i Sandnes Merinould og sat en pelskvast på*.



Jeg har syet en trykknap i kvasten, hvilket har flere fordele. Huen kan vaskes uden kvasten. Jeg kan i princippet også strikke andre huer og så skifte kvasten rundt. Og jeg kan lade kvasten følge med til næste hue, jeg strikker til hende.




* Jeg ved, at valget af pels kan være kontroversielt, så jeg vil gerne lige knytte en ekstra kommentar hertil. Kvasten er syet af genbrugspels og købt hos en privatperson, der sælger via Facebook. Jeg er med på, at det ikke gør den store forskel i forhold til dyrevelfærden. Der er stadig et dyr, der på et tidspunkt har ladet livet for at et menneske kunne pynte sig. Du er velkommen til at være uenig i mit valg, og du er også velkommen til at skrive om det her. Men vær sød at gøre det i en ordentlig tone. Jeg har set flere kommentarspor på blogs løbe løbsk i debatter om det samme emne. Det kommer ikke til at ske her.

Topscorere den seneste uge